Der kom fornyet gang i debatten om drikkevandet i denne uge. Nye tal fra Grundvandsovervågningen fra 2019 viste, at der blev fundet sprøjtegiftrester i godt 58 procent af alle vandprøver, og det fik Danmarks Naturfredningsforening (DN) til at foreslå en række tiltag for at sikre rent drikkevand. Også i Enhedslisten var man »chokerede efter endnu en skandalerapport om vores grundvand.« DN foreslog tillige – igen - et forbud mod azoler ud fra fundaf bl.a.

Julefreden er så småt ved at sænke sig over vandsektoren. Ugens politiske vedtagelse er de nye regler om klimatilpasning, der på den ene side fjerner det samfundsøkonomisk tåbelige medfinansieringskrav, på den anden side indfører et nyt effektiviseringskrav til anlægsprojekter.

Det har været en ret hektisk uge på vandområdet, præget af at politikere og embedsmænd skal nå en masse inden juleferien. Først og fremmest blev Finansloven landet, og med den kom der endelig penge til at oprense generationsforureninger. Det blev rost af regionerne, der straks vil tage fat på de første – og af fagfolk, der dog også blandede lidt malurt i bægret: Som en DTU-professor påpegede, var der ingen penge til grundvandet og drikkevandet. Også erhvervslivet havde både ros og ris - eller rettere; opfordringer til snarlig opfølgning: F.eks.

Der var godt tryk på vandområdet i ugens løb: Tre store konferencer og en politisk aftale med perspektiver mange år frem. KL’s teknik og miljøkonference tirsdag blev pludselig ekstra aktuel af, at der blev indgået en bred politisk aftale om den meget efterspurgte klimatilpasningsplan – eller i hvert fald om fire pilotprojekter og et større udrednings- og analysearbejde. Fagfolk og eksperter tog godt imod aftalen, men pegede på, at det haster med en klima- og kystfond – også Rambøll sprang ud som fortaler – og med at håndtere det højtstående grundvand.

Der var ikke meget plads til vandområdet i ugens strøm af nyheder om mink, ministerrokader og muligt magtmisbrug. Men lidt blev det dog til. Vi begynder med klimatilpasning, hvor en af sidste vinters hårdest nedbørsramte jyske byer har fået anlagt en klimavej; for at dæmme op for oversvømmelserne og samtidig gøre en nærliggende sø renere. På Sjælland er det nødvendigt at forsinke vandet i en å – det sker i øvrigt i en af de seks danske kommuner, der fremhæves af den internationale organisation Carbon Disclosure Project (CDP) for at være progressiv inden for klimaområdet.