Der kommer mere vand ude i det danske landskab i de kommende år. Både forskere, landbrug og grønne ngo’er har længe plæderet for, at det kan betale sig at købe landbrugsjord ud af drift og overlade den til naturen. Og med finansloven i denne uge blev der afsat 200 millioner kroner om året til at tage de såkaldte lavbundsjorde ud af drift. Det vil ikke kun gavne natur, biodiversitet og vandmiljø, men har også en betydelig klimaeffekt. Lavtliggende jorde ligger typisk langs vandløb og drænes ofte for vand – hvorved tørv i jorden nedbrydes til CO2 og frigives, når den dyrkes.

Normalt er WaterTech løsningsorienteret og ser primært verden med positive briller. Men det er lidt svært, når vi begynder denne opsamling med at se frem mod den vigtigste begivenhed i næste uge; nemlig FN’s klimatopmøde COP 25 i Madrid. Især i denne, den sidste uge inden topmødet vrimler det med rapporter og analyser, der peger på nødvendigheden af handling.

Det sete afhænger af øjet, der ser. Med denne næsten-kliché er vi i gang med ugens gennemgang af vigtige vandnyheder – som især fokuserer på fænomener, der både kan ses som et problem og en ressource. Se f.eks. på bæveren ovenfor; det er noget med natur og biodiversitet, men hvad betyder den egentlig for vandområdet? Nogle mennesker mener, at den er et problem, fordi den skaber oversvømmelser, som det bl.a. fremgår af denne ældre gennemgang fra DR. Andre ser bæveren som en ressource. Det gælder bl.a.

Det var noget af en udmelding, den britiske ingeniørforening kom med i begyndelsen af ugen: Myndigheder verden over bør klimasikre til en havstigning på op til 3 meter. Dette er jo en ugeopsamling, og normalt har vi ikke nye historier, men som en ekstra service til WaterTechs læsere har vi undersøgt, hvad den danske pendant IDA siger til det.

Det blev en god uge for den grønne forskning, og dermed også for mulighederne for innovation og udvikling i vandsektoren. I den mindre ende har Danva uddelt 8,4 millioner kroner til ni udviklingsprojekter. I den noget større har regeringen sammen med samtlige andre partier i Folketinget øremærket tre fjerdedele af forskningsreserven 2020 til grøn forskning. Godt halvanden milliard kroner er der tale om, samlet set.