Digitaliseringsstrategi kan understøtte grøn omstilling i vandsektoren

Branchenyt11. maj kl. 12:53

Regeringens nye digitaliseringsstrategi er ikke kun godt nyt for cybersikkerhed og øget vækst i SMV'er.

Grøn omstilling er nemlig på listen over strategiens primære nedslagspunkter. Og det er godt nyt for vandsektoren.

I hvert fald hvis man spørger Danva, der roser regeringens fokus på grøn omstilling i en pressemeddelelse.

Blandt de 61 intiativer, der skal bevare Danmarks rolle som digital frontløber, hører dataunderstøttelse af varslingssystemer for oversvømmelser, sikring af rent drikkevand, etableringen af et forsyningsdigitaliseringsprogram og en helhedsorienteret datadrevet tilgang til klimatilpasning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og sådanne initativer er essentielle, hvis vandsektoren skal spille en større rolle i den grønne omstilling, lyder forklaringen fra Danva, der er glade for, at deres bønner er blevet hørt.

»Vi kan kun være glade for, at regeringen har lyttet til vores ønsker. Vi opfordrede i februar 2021 i vores indmelding til den nationale klimatilpasningsplan, at data i højere grad skal omsættes til viden, der fremmer helhedsløsninger for klimatilpasning på tværs af kommunegrænser. Vi fremhævede dengang, at der er behov for et mere samlet blik på anvendelse af data og viden, som bør føre til en styrket indsats indenfor klimatilpasning,« siger direktør i Danva, Carl-Emil Larsen, og tilføjer, at ønsket om dataunderstøttelse af varslingssystem for oversvømmelser vil bidrage afgørende til vandselskabernes indsats for at forebygge oversvømmelser som følge af skybrud.

Regeringens digitaliseringsstrategi blev lanceret torsdag d. 5. maj med blandet modtagelse. Den kan du læse mere om her.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger