I dette holdningsstof udtrykker forfatteren deres personlige holdning om emnet.

Vi vil finde naturlige toksiner i drikkevandet - naturligvis

1 kommentar.  Hop til debatten
Vi vil finde naturlige toksiner i drikkevandet - naturligvis
Illustration: Miljøstyrelsen. Se større version
En gruppe af naturlige toksiner kræver særlig opmærksomhed og handling. Så selv om et ørnebregnetoksin kun er fundet i få boringer med overfladenært grundvand, kan man ikke konkludere, at naturstoffer ikke er et problem for drikkevandet. Det skriver tre forskere, der dermed erklærer sig uenige med vandforsyninger i tolkningen af resultaterne.
Synspunkt 9. november kl. 06:00

Grøn omstilling byder på biopesticider, vækststimulanter og medicin fremstillet fra bioaktive naturstoffer. Men hvad ved vi om stofferne når de havner i miljøet? Et europæisk forskningsprojekt NaToxAq har vist at bioaktive og toksiske naturstoffer er allesteds nærværende og at de dækker et enormt spænd i giftighed, mobilitet og nedbrydelighed. Projektet peger på alkaloider som en gruppe af toksiner, der kræver særlig opmærksomhed og handling.

WaterTech bragte den 5. oktober en nyhed omkring det kræftfremkaldende ørnebregnetoksin ptaquilosid. I en undersøgelse af 77 boringer blev dette toksin kun fundet i 7 boringer, alle med overfladenært grundvand. Dette er helt i overensstemmelse med forventningen da ptaquilosid hurtigt nedbrydes og udvaskningen finder sted som pulse ved større regnvejr. 

Kan vi så konkludere at naturstoffer ikke er et problem for drikkevandet? Et stort rungende NEJ! Ptaquilosid er let-nebrydeligt og ikke repræsentativt for naturlige toksiner generelt. 

Der findes mere end 20.000 naturlige toksiner fra planter - afgrøder, træer, vilde planter og haveplanter. Hvor mange af disse, der betyder noget for drikkevandet i Danmark ved vi ikke, men vi kan hurtigt identificere 100 stoffer der kræver opmærksomhed. I et netop afsluttet EU projekt - NaToxAq - har 15 PhD studerende i Europa arbejdet med emnet.  

De fandt et stort antal naturlige toksiner fra et bredt spektrum af planter fundet i overfladevand, incl. phytoøstrogener. Projektet viste, at toksiner tilhørende alkaloiderne går igen i moniteringerne. Alkaloider kender vi alle - eksempelvis koffein, stryknin, morfin og nikotin. Der er andre alkaloidstoffer, som tropan-, pyrrolizidin- og quinolizidin-alkaloider der er yderst giftige og som produceres fra et større antal planter i den danske natur, heriblandt gul brandbæger og rød hestehov. 

De naturlige toksiner er uforudsigelige 

Alkaloiderne er langt mere stabile end ørnebregnetoksinet, og da de samtidigt er mobile vil de udvaskes til grundvandet. Eksempelvis findes koffein - et xanthin-alkaloid - meget ofte i grundvandsmoniteringer. Et andet eksempel er alkaloid metabolitten 1,2,4- triazol  - også et almindeligt forekommende forurenende stof i danske grundvandsboringer. Koffein hidrører givetvis fra spildevand og 1,2,4-triazol fra fungicider, men deres forekomst viser at disse alkaloid-stoffer ikke nedbrydes hurtigt. 

En nylig publiceret undersøgelse viser at visse alkaloider ikke nedbrydes i vandværkernes sandbede. Derfor peger alt på, at vi vil finde alkaloider i grundvandet, men vi har ingen moniterings data! 

Vi skal skabe det nødvendige vidensgrundlag

Naturens bioaktive stoffer udgør et skatkammer af skabeloner for fremstilling af nye pesticider, vækstregulatorer/stimulanter, og lægemidler, og stofferne indgår ofte i helse- og kosmetikprodukter. I vores søgning efter grønne og bæredygtige løsninger vil vi se en stærk vækst i brug af naturstoffer, som biopesticider og som 'biologicals', i en bred vifte af andre anvendelser. Det er en spændende og rigtig udvikling, hvor Danmark kan vise innovationskraft og være med i frontlinien, men det kræver, at vi er ved, hvad vi gør. 

Det gør vi ikke med det nuværende vidensgrundlag! Vi ved ganske enkelt ikke, hvad der sker, når vi anvender nye afgrøder, der producerer deres egne pesticider, eller vi anvender højaktive naturstof-ekstrakter som biopesticider. Derfor - sørg nu for at få etableret det nødvendige grundlag for en risikovurdering af disse stoffer og de kommende nye teknologier. Intet er dummere end at køre løs for fuld kraft uden at have indtænkt miljø og sundhed. 

Mange kostbare grundvandsforureninger kunne være undgået, hvis vi havde praktiseret rettidig omhu. Tiden er inde til at få iværksat monitering for disse stoffer i jord og grundvand, samt at få set på stoffernes nedbrydelighed og giftighed. 

Har du også lyst til at skrive et synspunkt til pro-medierne? Så send en mail med dit udkast til pro-sekretariat@ing.dk

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
#1
Nina Svanborg
9. november kl. 10:52

Måske tiden også er inde til at revurdere, hvad det er vi bruger milliarder af kroner på? Undersøgelser for menneskefremstillede pesticider, og deres nedbrydingsprodukter, som er gennemtestede, og ikke truer sundheden i de niveauer de findes i grundvandet. Med deraf følgende frygt hos befolkningen for at drikke "forgiftet" vand. Hvad koster analyserne? - og hvad med de boringer, med sundt drikkevand, der skal erstattes af andre boringer? - Hvad med de erstatninger man vil udbetale til landmændene, for at undlade at dyrke jorden?

  • Vi får INTET sundhed for alle de penge! Og i mellemtiden sover man i timen, og lader giftige stoffer som PFAS forurene natur og grundvand. Stoffer, der i modsætning til pesticider og deres nedbrydningsstoffer, rent faktisk udgør en trussel for sundheden! Det er ikke så sært, at man i udlandet undrer sig over vore dispositioner. Og at WHO, da de blev bedt om at komme med ændringsforslag til EU's drikkevandsdirektiv foreslog, at vi simpelthen undlod at teste for pesticider, og ikk emindst nedbrydningsstofferne, for ikke at skabe unødig frygt og bekymring hos befolkningen, og bruge en masse penge på ingenting. Hvornår våger politikerne op, og får stoppet dette cirkus? Hvornår vågner journalisterne op, og begynder at undersøge, hvad dette koster samfundet?
Forsiden
Regnen falder, vandet stiger, landet skrider: Vådere klima betyder flere landskred

Regnen falder, vandet stiger, landet skrider: Vådere klima betyder flere landskred

Jord, grus og sand skrider flere steder i Danmark. Klimaændringernes stigende grundvand og nedbørsmængder kan skubbe til eksisterende skred, der netop er kortlagt af Geus.
Tvivl om EU-vandmiljøkrav og renseanlægs effektivitet forsinker supersygehus

Tvivl om EU-vandmiljøkrav og renseanlægs effektivitet forsinker supersygehus

Nyt Odense Universitetshospital (OUH) vil selv rense sit spildevand. Det duer ikke, mener Danmarks Sportsfiskerforbund, der nu har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med henvisning til EU's krav om 'god økologisk tilstand' i vandløb.

Seneste debat

Sammen om grundvandet

Sammen om grundvandet

Hvis vi virkelig vil beskytte vores grundvand, er det nødvendigt med grundvandsparker og anden mere langsigtet beskyttelse, skriver Danske Vandværker i anledning af stor konference i dag.
Synspunkt af Susan Münster
Ugens vand: Fokus på klimatilpasning, kommunalvalgkamp om drikke-/spildevand – og en toilet-quiz

Ugens vand: Fokus på klimatilpasning, kommunalvalgkamp om drikke-/spildevand – og en toilet-quiz

Cop26 slutter efter planen i dag, så vi begynder meget passende med klimatilpasning – som der har været ret stor diskussion om på klimatopmødet i Glasgow. Der er dog bevægelse på området: Danmark har meldt ud, at man godt vil give mere til tilpasning – f.eks. skal 60 pct.
 
Vandværker kan også bidrage til CO2-fangst – og spare penge samtidig

Vandværker kan også bidrage til CO2-fangst – og spare penge samtidig

Som alternativ til traditionel blødgøring har Odsherred Forsyning installeret et anlæg, der tilsætter CO2 og dermed bremser udfældningen af kalk. Det er en fordel for både klima, miljø og økonomi.