I dette holdningsstof udtrykker forfatteren deres personlige holdning om emnet.

Rene oprensningsmaterialer går til spilde – kunne bruges til kystbeskyttelse

Kystdirektoratet har stirret sig blind på en hierarkibestemmelse og blokerer for målrettet nyttiggørelse af rene oprensningsmaterialer, der kunne bruges til kystbeskyttelse – til gavn for både oversvømmelsestruede borgere og miljø, skriver landskabsforvalter.
Synspunkt 2. november kl. 06:00

Hvis man ønsker at lære noget nyt, kan det en gang imellem være sundt at lade Klods-Hans ride ind og hvirvle støvet lidt op i en forvaltning. Sådan kan man lidt anskue en sag om oprensningsmaterialer fra Odden Færgehavn, hvor Odsherred Kommune som en anden Klods-Hans, dvs. uden forudgående kendskab til sagsområdet, måbende har konstateret og kommenteret en noget bedaget tilgang til miljø og genanvendelse i den lovansvarlige myndighed.

Genanvendelse og efterspørgslen efter kystbeskyttelseshjælp har i disse år virkelig fået offentlighedens bevågenhed. På baggrund af sagsforløbet i denne sag, som man må antage ikke adskiller sig fra andre oprensningssager, må jeg alligevel konstatere, at gode rene oprensningsmaterialer på Kystdirektoratets anvisning bortskaffes:

  • Efter ansøgers ønske, så det gøres så billigt som muligt, bare det sker et eller andet sted nedstrøms oprensningsstedet.
  • Uden dokumentation for om materialerne har effekt på kystens erosionsforhold.
  • Uden vurdering af om der er miljømæssigt set bedre løsninger.

Man kunne også have tilføjet »uden vurdering af de miljømæssige konsekvenser«, men efter en klagenævnsafgørelse, bliver sagerne nu også sagsbehandlet efter VVM-reglerne.

Bypass fremfor nyttiggørelse 

Oprensningssagen fra Odden har nu endelig fundet sin afslutning, idet Kystdirektoratet har meddelt tilladelse til såkaldt bypass. WaterTech har flere gange omtalt sagen, senest i april, ligesom miljøministeren har måttet svare på spørgsmål fra SF ad to omgange. Sagen endte som dikteret af Kystdirektoratet, dvs. rene oprensningsmaterialer fra Odden Færgehavn smides over 500 meter fra kysten i stedet for at blive nyttiggjort til kystbeskyttelse som foreslået af kystgrundejerne og Odsherred Kommune. Den lokale strandfodring på 1.200 meter kyst skal dermed fortsat ske via CO2-belastende tung landtransport med materialer fra de sjællandske grusgrave.

Parterne i sagen er:

1) Ansøger Storebælt A/S der ejer færgehavnen

2) Tilladelsesmyndigheden Kystdirektoratet

3) Nabokystgrundejerne med behov for kystbeskyttelse

4) Kommunen, der på samfundets vegne har en interesse i en bæredygtig udnyttelse af resurserne og at natur og miljø ikke påvirkes negativt.

Sætter skøn under regel

For at forstå Kystdirektoratets forvaltning kommer her en introduktion til reglerne. Efter § 3 stk. 1 i BEK 516 af 23. april 2020 skal Kystdirektoratets administration ske i overensstemmelse med et såkaldt hierarki, der siger bypass før nyttiggørelse før klapning. Det giver ofte rigtig god mening, da materialerne ved bypass efter teorien lægges tilbage i den naturlige sedimenttransport ned langs kysten.

Men verden er sjældent helt så sort/hvid, og der kan være mange andre hensyn at tage. Det følger derfor af samme paragrafs stk. 2, at hierarkiet kan fraviges i særlige tilfælde. Anvendelsen af hierarkiet og fravigelser herfra skal ske med henblik på at opnå det bedste samlede miljømæssige resultat og under hensyn til almindelige forvaltningsretlige principper. Det er sund fornuft. Ikke desto mindre vil Kystdirektoratet ikke vurdere, hvad der miljømæssigt er det bedste samlede resultat. Det er ikke bare uheldigt, det er også at sætte skøn under regel.

Jeg har endnu ikke mødt andre end Kystdirektoratet, der ikke kan se det besynderlige i at smide oprensningsmaterialer ude på havet i stedet for at nyttiggøre dem målrettet til kystbeskyttelse. Om materialerne udnyttes opstrøms eller nedstrøms færgehavnen er sådan set et fedt, bare de ikke spildes ude i havet med risiko for at ødelægge bundfauna og ålegræsbede. Storebælt A/S kunne undervejs også se det fornuftige i nyttiggørelse, så ved kommunens mellemkomst startede der en dialog om alternativ placering og økonomi mellem Storebælt A/S og kystgrundejerne.

Men Kystdirektoratet oplyste telefonisk til Storebælt A/S (altså uden en konkret sagsbehandling), at man ikke kan fravige hierarki-bestemmelsen. Så ville Storebælt A/S selvfølgelig ikke bruge mere tid på at ændre sin ansøgning. Alligevel skriver Kystdirektoratet i sin begrundelse, at ansøger alene har ønsket bypass. Sagens udfald må derfor alene tilskrives Kystdirektoratets vilje.

Synspunktet fortsætter under billedet 

Odsherred oprensning
Bypass af rene oprensningsmaterialer fra Odden Færgehavn. Forslag om at nyttiggøre materialerne til kystbeskyttelse forkastes af Kystdirektoratet. Illustration: Odsherred Kommune . Se større version

 

Selv om der var en dialog om nyttiggørelse, begrunder Kystdirektoratet tilladelsen med, at der er et dokumenteret behov nedstrøms havnen, så der har ikke været anledning til at gå nærmere ind i muligheden for at nyttiggøre materialerne. Kommunen mener, oprensningsmaterialerne lægges for langt fra kysten og kan ud fra gamle flyfoto kun erkende erosion på få meter af kysten. 1 km fra bypasspladsen. For ikke at se materialerne gå til spilde, har kommunen bedt Kystdirektoratet om dokumentation for, at deponering af materialerne langt ude i havet overhovedet har en effekt på kysten.

Også SF har forgæves bedt ministeren om denne dokumentation i spørgsmål 1304. Selv et spørgsmål til ministeren vil man altså ikke svare på. At dokumentere et projekts effektivitet med den begrundelse at der er et behov, svarer til at Lægemiddelstyrelsen godkender en ny vaccine med den begrundelse, at der er et behov - men i øvrigt uden skyggen af dokumentation for at vaccinen overhovedet virker. Det er ikke et værdigt svar fra en offentlig myndighed. Hverken på ministerens vegne eller til en anden myndighed der har brugt meget tid på sagen.

Der er et hierarki - snip snap snude

Hvis der vitterligt er et behov for kystbeskyttelse på kysten nedstrøms færgehavnen (kommunen har aldrig hørt fra grundejerne), hvorfor så ikke kræve materialerne nyttiggjort inde på kysten, hvor de med sikkerhed kunne gøre gavn? Og hvor man ikke i samme grad risikerer at gøre så stor skade på naturværdierne? Det fortaber sig i det uvisse, for Kystdirektoratet vil som skrevet ikke foretage konkrete vurderinger. Standardsvaret er »Der er et hierarki« – snip snap snude.

Oprensningssagerne forløber altså sådan, at et privat selskab sender en ansøgning om at smide materialerne på fællesskabets havbund, hvilket i praksis styres af oprensningsfartøjets dybdegang på 3-4 meter, og Kystdirektoratet vil kun sagsbehandle den ansøgte placering.

Selv om lovbestemmelserne ikke nævner ansøgers økonomi, skriver Kystdirektoratet selv, at der skal tages økonomiske hensyn til ansøger. Når man imidlertid ikke tager andre muligheder end ansøgers ønske i betragtning, virker det dog mere som om, at ansøgers økonomi tillægges afgørende vægt. Påstanden er ikke helt uvæsentlig, for hvis man ville, kunne man jo også have sejlet/pumpet materialerne ind tæt på kysten. Så kunne man stadigvæk kalde det bypass og dermed tilfredsstille Kystdirektoratets bypass-fokusering.

Hvis man synes det er urimeligt at pålægge ansøger en ekstraudgift, så oprensningssedimenterne udnyttes bedre uden risiko for naturværdierne, kan man sammenligne med en tilsvarende situation på land. I år 2021 ville det være helt absurd, hvis samfundet tillod at man kørte overskudsjord fra et byggeri ned på den nærmeste offentligt ejede strandeng, blot fordi det er den billigste løsning for bygherre. Et andet mere sammenligneligt eksempel kunne være oprensningsmaterialer fra vandløb, som bredejerne efter vandløbsloven eller et regulativ selv skal bortskaffe. I Odsherred ville sommerhusejerne i hvert fald være lykkelige, hvis de bare kunne køre slammet ned på stranden eller i den nærmeste statsejede skov.

Kystdirektoratets hensyn til ansøger stopper dog ikke her, for i svar fra ministeren til SF på spørgsmål 1026 svarer Kystdirektoratet, at man vil se bort fra bypass-kravet, hvis ansøgers omkostninger overstiger sedimenternes værdi på kysten (hvordan prissætter man den værdi?). Det kan kun betyde klapning, dvs. deponering endnu længere fra kysten. Vil man absolut ud i økonomiske hensyn, skal herfra henvises til Syddansk Universitet, der har værdifastsat den samfundsøkonomiske værdi af 1 ha ålegræs til 1 mio. kr.

For læseren der har fulgt med i færgehavnssagen er det måske interessant at høre mere om ålegræsproblematikken. Det var jo kommunens bekymring, at man ville ødelægge 3,5 ha ålegræseng ved at smide et 29 cm tykt sedimentlag på 4-5 meters dybde. Altså ødelægge for 3,5 mio. kr. ålegræseng i stedet for at ansøger og/eller kystgrundejerne betalte lidt mere for at genanvende materialerne målrettet til kystbeskyttelse.

Oprensningsresourcerne skal bruges mere målrettet 

Da Kystdirektoratet som beskrevet afviste andre løsninger, har Storebælt A/S fået Rambøll til at lave en miljøundersøgelse. Rambøll konkluderer, at det er af underordnet betydning at smide materialerne på ansøgningsstedet, da ålegræs alligevel ikke kan vokse her. Det virker umiddelbart mærkværdigt og ikke helt i overensstemmelse med miljømålsdybden for ålegræs, men kommunen har retfærdigvis ikke kvalifikationerne til sagligt at drage tvivl om Rambølls konklusion. Det må dog anses for tvivlsomt, om samme konklusion kan drages på ret mange andre lokationer i de indre danske farvande, hvor udbredelsen af ålegræs har førsteprioritet.

Jeg vil derfor opfordre til, at der fremover stilles krav om at udnytte oprensningsresourcerne mere målrettet. Kystdirektoratet kan gøre det inden for lovens rammer - hvis det vil. Jeg vil også bønfalde den ansvarlige kystzoneforvaltningsenhed om at spadsere over og snakker med teknikerkollegerne i vejledningsenheden, som jeg ikke tror på vil billige dette resursespild. Og føler man sig ikke helt tryg ved at ændre sine vaner, kan man jo ændre loven.

Hvis Kystdirektoratet er uenigt i ovenstående synspunkter, kan følgende spørgsmål let besvares:

  • Bedes ansøger nogensinde om at anvende en bypass-placering, der sikrer en for kysten mere gunstig placering end en placering på 3-4 meter vand? Altså en løsning der er dyrere for ansøger?
  • Bedes ansøger nogensinde dokumentere oprensningsmaterialernes effekt på kystens erosionsforhold?
  • Har Kystdirektoratet nogensinde anvendt § 3 stk. 2 i BEK 516 og vurderet, at hierarkibestemmelsen kan/skal fraviges for at opnå det bedste samlede miljømæssige resultat?

Har Kystdirektoratet nogensinde truffet afgørelse om at afslå nyttiggørelse til kystbeskyttelse, jf. kystbeskyttelseslovens § 16 b stk. 3? I bekræftende fald – har det bedste samlede miljømæssige resultat indgået i vurderingen?

Faktaboks

Oprensningsmaterialer fra havne kan enten bypasses, nyttiggøres eller klappes.

  • Bypass: Videreførelse nedstrøms på kysten af sediment, som er ophobet som følge af et fast anlæg, en sejlrende, et havnebassin el.lign.
  • Nyttiggørelse: Anvendelse af oprensnings- og uddybningsmateriale.
  • Klapning: Dumpning af oprensnings- og uddybningsmateriale i særligt udpegede områder.
Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
Forsiden
Regnen falder, vandet stiger, landet skrider: Vådere klima betyder flere landskred

Regnen falder, vandet stiger, landet skrider: Vådere klima betyder flere landskred

Jord, grus og sand skrider flere steder i Danmark. Klimaændringernes stigende grundvand og nedbørsmængder kan skubbe til eksisterende skred, der netop er kortlagt af Geus.
Tvivl om EU-vandmiljøkrav og renseanlægs effektivitet forsinker supersygehus

Tvivl om EU-vandmiljøkrav og renseanlægs effektivitet forsinker supersygehus

Nyt Odense Universitetshospital (OUH) vil selv rense sit spildevand. Det duer ikke, mener Danmarks Sportsfiskerforbund, der nu har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med henvisning til EU's krav om 'god økologisk tilstand' i vandløb.

Seneste debat

Sammen om grundvandet

Sammen om grundvandet

Hvis vi virkelig vil beskytte vores grundvand, er det nødvendigt med grundvandsparker og anden mere langsigtet beskyttelse, skriver Danske Vandværker i anledning af stor konference i dag.
Synspunkt af Susan Münster
Ugens vand: Fokus på klimatilpasning, kommunalvalgkamp om drikke-/spildevand – og en toilet-quiz

Ugens vand: Fokus på klimatilpasning, kommunalvalgkamp om drikke-/spildevand – og en toilet-quiz

Cop26 slutter efter planen i dag, så vi begynder meget passende med klimatilpasning – som der har været ret stor diskussion om på klimatopmødet i Glasgow. Der er dog bevægelse på området: Danmark har meldt ud, at man godt vil give mere til tilpasning – f.eks. skal 60 pct.
 
Vandværker kan også bidrage til CO2-fangst – og spare penge samtidig

Vandværker kan også bidrage til CO2-fangst – og spare penge samtidig

Som alternativ til traditionel blødgøring har Odsherred Forsyning installeret et anlæg, der tilsætter CO2 og dermed bremser udfældningen af kalk. Det er en fordel for både klima, miljø og økonomi.