I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

PFAS i grundvand: Hvordan afværger og renser vi bedst?

Dragør drikkevand PFAS
Illustration: Michael Rothenborg.
En gennemgang af værktøjskassen med teknologier til at afværge PFAS-forureninger i grundvandet viser, at oppumpning af forurenede grundvand pt. vurderes som den eneste anvendelige metode. Men hvad stiller man op med det forurenede vand? Søren Dyreborg og Anders G. Christensen fremlægger de forskellige muligheder i dette synspunkt.
Synspunkt14. juni kl. 05:00

Danmark har en mangeårig tradition for at anvende grundvand til drikkevand uden, at der skal ske en avanceret form for rensning. Det betyder, at vi har haft stor fokus på at afværge/oprense forureninger i grundvandet, inden forureningerne når frem til indvindingsboringerne i drikkevandsforsyningen.

Og der er efterhånden gode erfaringer med mange forskellige afværgemetoder, når vi har med de normale forureninger som olie og chlorerede opløsningsmidler at gøre. Fælles for afværgemetoderne er, at vi udnytter forureningernes fysiske, kemiske eller biologiske egenskaber til at reducere forureningsmængderne og dermed risikoen for, at indvindingsboringerne på sigt bliver påvirket af forurening.

Men hvad med PFAS? Selvom PFAS-stofferne har været kendte siden 1940’erne, er der ikke mange erfaringer med at rense PFAS i grundvand. De fysisk-kemiske egenskaber af PFAS-stofferne, samt at de fleste af PFAS-stofferne ikke er biologisk nedbrydelige, kan indikere, at vi har nogle store udfordringer med hensyn til rensning i grundvand. Derudover findes der som nævnt tusind forskellige PFAS-stoffer med hver deres fysisk-kemiske egenskaber samtidig med, at de miljøkriterier der findes, er væsentligt lavere end, hvad vi normalt arbejder med, når vi har med forureningsstoffer at gøre.

Afværgeteknologier

Vi har set på, hvilke muligheder vi har i værktøjskassen for at afværge en PFAS-forurening i jord og grundvand. I nedenstående tabel er udvalgte, forskellige traditionelle og typiske afværgeteknologier opsummeret i alfabetisk rækkefølge, og vi har vurderet, om teknologien er anvendelig over for en PFAS-forurening i jord og grundvand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Artiklen fortsætter under tabellen.

pfas
Tabel 1. Udvalgte mulige afværgeteknologier til at rense PFAS-forurening i jord og grundvand. Illustration: Niras. Illustration: Pfas.

Som det fremgår af Tabel 1, er den eneste afværgeteknologi, der pt. vurderes praktisk anvendelig til at holde kontrol med en PFAS-forurening i grundvandet, oppumpning af det forurenede grundvand.

Det leder selvfølgelig til det næste spørgsmål: Hvad skal man gøre af det oppumpet, forurenet vand, da det ikke bare kan ledes urenset til rensningsanlæg eller til recipienter i form af åer, søer eller lignende?

Metoder til at rense vand

Vi har set på en lang række af rensemetoder for at kunne vurdere, dels egnetheden over for PFAS, dels om der er nogle erfaringer, og hvad der kan opnås af rensningseffekt. For mange af metoderne gælder det, at de stadig er under udvikling.

Den mest anvendte metode er brug af aktivt kul, hvor PFAS-stofferne sorberer til de aktive kul. Denne metode har været anvendt i mange år over for de typiske forureningsstoffer såsom oliestoffer og chlorerede opløsningsmidler, og der er også opnået en del erfaringer, når der er tale om PFAS. 

Generelt har det vist sig, at aktivt kul kan være velegnet, men man skal være opmærksom på flere ting. Sammenlignet med andre forureningsstoffer er kapaciteten af de aktive kul lavere for PFAS samtidig med, at det kræver større opholdstid i de aktive kul. Samtidig er de koncentrationer, der skal renses ned til meget lave, hvilket alt i alt betyder store kulfiltre og et større forbrug af aktivt kul. 

Derudover er det erfaret, at især de kortkædede PFAS-forbindelser (såsom PFBA) hurtigt kan opbruge sorptionskapaciteten på kullene, hvorefter at PFBA ikke bliver tilbageholdt mere, og man kan faktisk havne i en situation, hvor udløbskoncentrationen overstiger indløbskoncentrationen.

De senest år har der været et stigende fokus på andre rensningsmetoder såsom anvendelsen af ionbytning og syntetiske resiner, membran-filtrering, omvendt osmose samt foam-fraktionering ved gennembobling med gasser. I øjeblikket er opmærksomheden på de syntetiske resiner, da de har vist sig meget effektive til at fjerne PFAS fra vandet - også ned til meget lave koncentrationer. 
Metoderne medfører dog alle et affaldsprodukt med PFAS, som skal håndteres efterfølgende.

Det skal bemærkes, at det i mange tilfælde kræver flere forskellige renseenheder (”behandlingstog”) afhængig af kemien i det oppumpet vand.

Oppumpning i mange år

Den gode nyhed er, at der findes en velkendt og afprøvet afværgemetode (oppumpning), som kan kontrollere, at en grundvandsforurening med PFAS ikke spreder sig. Metoden fjerner dog ikke den forurening, som sidder i jorden, og oppumpningen kan således risikere at skulle være i drift i mange år.

Når det forurenede grundvand er pumpet op, er det muligt med forskellige rensemetoder at fjerne PFAS fra vandet.

Der foregår en masse forskning rundt omkring i verden i øjeblikket. Det er vores forventning, at vi i løbet af de næste fem år bliver meget klogere på, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. En ting er sikkert: vi regner ikke med, at der kommer en løsning, som løser alle vores problemer med PFAS på én gang. Vi må forvente, at vi i lang tid fremover skal forholde os til PFAS i vores omkringliggende miljø herunder eventuelle påvirkninger på mennesker og miljø.

Fakta om PFAS

PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) er en samlebetegnelse for mange tusind forskellige fluorholdige, svært nedbrydelige miljøfremmede stoffer, som desværre efterhånden er påvist mange forskellige steder i vores miljø. I efteråret 2021 offentliggjorde regionerne, at der var påvist PFAS i 75% af de grundvandsprøver, der blev udtaget på allerede forurenede grunde, og at i 68% var koncentrationerne så høje, at de overskred Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium for summen af de fire PFAS-stoffer, PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger