Miljøminister: Færre sprøjtemidler skal beskytte vores natur og grundvand

I Danmark skal vi være et grønt foregangsland. Ikke mindst i landbruget. Vi er et af de mest opdyrkede lande i verden. Over 60 procent af vores jord er under plov, og mange marker ligger tæt op ad små naturområder, enge og vandløb. Derfor skal vi hele tiden sikre, at vores produktion af alt fra grønkålsbundtet til den kvarte piskefløde foregår så skånsomt som muligt over for vores klima, miljø og vores natur.

Det gælder også vores brug af sprøjtemidler. Her er vi – når vi sammenligner os med andre europæiske lande – allerede nået langt. De sidste 10 år er miljøbelastningen fra sprøjtemidler i landbruget faldet med cirka 50 procent. Men vi kan og skal gøre det endnu bedre.

Konsensus om ny strategi

Det gør vi nu. I et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne er vi blevet enige om en ny strategi for brugen af sprøjtemidler. Med et ambitiøst mål om, at belastningen fra sprøjtemidler på bare fem år skal ned med mere end en fjerdedel i forhold til målsætningen i sidste strategi.

Konkret vil vi omlægge afgiften på sprøjtemidler, så der bliver brugt mindre, og så det bedst kan betale sig at være grøn. Vi vil derfor belønne de landmænd, som vælger de mindst miljøbelastende sprøjtemidler, som f.eks. kan bruges i det økologiske landbrug. Til gengæld bliver det dyrere at købe de mest miljøbelastende sprøjtemidler.

Vi vil også skrue ned for brugen af glyphosat i landbruget. Det er det aktive stof, som findes i f.eks. Round-up. For selvom vi er nået langt med at nedbringe brugen af sprøjtemidler generelt, så ligger dansk landbrug i top i Europa, når det kommer til anvendelsen af glyphosat.

Lige nu bruges stoffet blandt andet til høsthjælp i foderafgrøder. Det vil sige, at enkelte landmænd bruger glyphosat til at gøre kornet mere klar til høst – og altså ikke fordi der skal fjernes ukrudt. Det er en praksis, vi nu vil gøre op med, og derfor indfører vi et forbud mod brugen af glyphosat til høsthjælp i foderafgrøder.

Tag hånd om drikkevandet

Vi vil også passe bedre på vores drikkevand. Det er helt unikt for Danmark, at vi kan åbne for hanen og uden bekymringer fylde børnenes drikkedunk eller kanden til middagsbordet. Derfor er det også helt uacceptabelt, at vi i grundvandsprøver har fundet rester efter ulovlige sprøjtemidler, og vores grundvand er under pres.

Med aftalen sætter vi flere penge af til kontrollen hos landmændene og forhandlerne samt til fødevarekontrollen. For der skal ikke være brodne kar, der importerer eller bruger sprøjtemidler, som ikke er godkendte herhjemme. Samtidig afsætter vi ekstra midler til det varslingssystem, som konkret tester og er med til at sikre, at godkendte sprøjtemidler ikke udvaskes til grundvandet.

Grøn teknologi skal frem

Sidst, men ikke mindst, vil vi styrke de grønne teknologier i landbruget. De seneste år har mange landmænd og maskinstationer taget ny præcisionsteknologi til sig, der kan reducere brugen af sprøjtemidler. Med hjælp af GPS, satellitfotos og intelligent software kan landmanden undgå at sprøjte flere gange på de samme steder på marken, og nøjes med at pletsprøjte hvor der er ukrudt. Det er både en gevinst for miljøet og bundlinjen i det enkelte landbrug.

Den nye aftale om sprøjtemidler er bare et af flere markante skridt mod et grønnere landbrug. Sidste år lavede vi en bred aftale – måske den største for landbruget siden Kanslergadeforliget – hvor vi sætter fart i den grønne omstilling med CO2-reduktioner, nye teknologier og store indsatser for vores natur og vores vandmiljø.

Som et land, hvor størstedelen af vores areal er opdyrket, har vi nemlig en særlig forpligtelse. Vi skal vise verden vejen mod en grønnere fødevareproduktion. Hvor vi skruer ned for drivhusgasserne, kvælstofudledningerne og brugen af sprøjtemidler på marken. Og op for innovation, grønne teknologier og nye dyrkningsformer, som kan sikre en bedre balance mellem landbrug, natur og miljø.

Dette debatindlæg blev først bragt i AvisenDanmark den 18. marts 2022.