Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Mikroforureninger kan håndteres på renseanlæg, inden de skader sundheden

WHO forventer, at i år 2050 vil 10 mio. mennesker på verdensplan årligt dø af infektioner med resistente mikroorganismer. I Danmark kan en del af problemerne forebygges på centrale renseanlæg, især hvis vi laver en national strategi, skriver produktionschef.
Synspunkt6. maj 2021 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Mikroforureninger er stoffer, der selv i meget små koncentrationer skader miljøet og os mennesker. Det kan være alene eller som cocktaileffekt med andre stoffer. Der er utallige kilder til mikroforureninger, og det er vidt forskellige stoffer fra tungmetaller over korte kemiske forbindelser til komplekse molekyler. Når vi ser på spredningen af resistens i samfundet, bør vi også tage gener, der koder for resistens, med under definitionen mikroforureninger. 

Den bedste løsning på et problem er at forhindre, at det opstår, men når det drejer sig om mikroforureninger, så er det en naiv betragtning. Vi kan ikke skrue udviklingen tilbage, så vi ikke anvender de problematiske stoffer. Vi kan udfase de giftigste og erstatte dem med sundere produkter, men vi kan ikke forestille os et liv, hvor vi ikke kan male vores huse, behandle sygdomme med medicin, beskytte metaller mod nedbrydning eller alle de andre dagligdags handlinger, der kan være en kilde til mikroforureninger.

Hvorfor er mikroforureninger et stort problem?

Et stof der i meget små koncentrationer giver skader, er i sig selv en risiko, men problemstillingen er desværre mere kompliceret. Meget af vores kemi er svær at nedbryde, ellers kunne stofferne ikke løse deres opgave. En maling skal forhindre råd og ikke nedbrydes selv. Et pesticid på en afgrøde skal virke den nødvendige tid og ikke forsvinde. En medicin skal nå at gøre sit arbejde, inden den bliver udskilt med urin eller afføring.

En anden udfordring er at skaffe viden om mikroforureningerne. Det er dyrt og svært at udføre undersøgelser, når koncentrationer skal måles i nano- eller piccogram pr. liter. For mange af stofferne findes ikke en grænseværdi, men man opererer med en PNEC-værdi (Predicted No Effect Concentration), og da detektionsgrænse og PNEC-værdi kan ligge tæt, så er analyser en vanskelig disciplin. 

Medicin bliver mest udskilt i hjemmet

Et sted vi kan gøre noget ved forureningen, er i spildevand. Renseanlæg kan fjerne en stor del af forureningen, hvis anlægget er udstyret med de nødvendige rensetrin. Det har været kendt i årevis, at medicinrester er en af de store syndere, og derfor var anbefalingen fra Miljøministeren og Miljøstyrelsen for 10–12 år siden, at man skulle etablere lokal rensning af spildevandet på sygehuse.

Et af argumenterne dengang var, at koncentrationen af resistente bakterier er størst i sygehusspildevand. Det er bare en virkningsløs gestus at bygge renseanlæg lokalt på sygehuse. De resistente mikroorganismer er alle steder omkring os, og medicin bliver mest indtaget og udskilt i vores hjem. Sygehusapotekerne står for ca. 4% af medicinindkøbet i Danmark, men målt på antallet af sygehussenge, er det 0,25% af os danskere, der er indlagt, og dermed går på toilettet på et sygehus.

Man får kun fat i en forsvindende lille del af medicinresterne ved at rense spildevand på et sygehus. Den store mængde kommer fra behandling af folkesygdommene. Altså det, som mange af os stifter bekendtskab med gennem livet.

Vi mangler en national strategi

Det store problem er, at Danmark ikke har en samlet strategi om at rense for mikroforureninger og dermed også for medicinrester. Der er sket en delvis opblødning af holdningen hos Miljøstyrelsen, så det nu er op til de enkelte kommuner, om der skal stilles et krav om eventuel rensning for medicinrester fra et sygehus.

Dog er det ikke pointeret fra Miljøstyrelsens side, at indsatsen skal ske, hvor man får mest mulig sundhed og bedst muligt miljø for pengene. Ved rensning på et sygehus fjerner vi en lille mængde koncentreret medicin og antibiotikaresistens fra omgivelserne. Rensning skal i stedet ske på de store spildevandsmængder for at nytte, altså på de store centrale renseanlæg.

Resten af Europa spilder ikke samfundets midler på små renseanlæg, men arbejder frem mod centrale løsninger. Schweiz er længst fremme. Her er der lovgivet på området, og der arbejdes med 12 stoffer, mest lægemidler men også to slags rustbeskyttelsesmidler, der bruges som indikator for virkningen af rensningen. Der er analyseret for mere end 500 stoffer, der reduceres ved central rensning, så renseteknikkerne virker. Der er fuldt udbygget rensning på 12 schweiziske renseanlæg nu, men 135 til 180 anlæg forventes i drift inden 2040. Her kan Danmark lære noget!

Rensning – en billig løsning

Kloakker er opfundet for at forbedre folkesundheden. Tidligere har vi altså bestemt, at det er for dyrt at lade folk dø unødvendigt af smitsomme sygdomme. Det udgangspunkt har vi bare glemt i Danmark, fordi vi tidligt havde udbyggede kloakker og velfungerende renseanlæg. I dag prioriterer spildevandsselskaberne ikke rensning for mikroforureninger fordi den politiske opmærksomhed ligger på overløb fra kloaksystemer. Her investeres milliarder af kroner. Det giver en fantastisk gevinst i nærmiljøet, men reelt gør det intet for folkesundheden.

Det er svært at sætte et tal på, hvad implementering af rensning for mikroforureninger, medicinrester og resistente organismer vil koste i Danmark, men ud fra schweiziske og svenske erfaringer, en OECD-rapport og nogle danske udviklingsprojekter kan vi komme med et forsigtigt gæt. 

En rapport har indikeret en gennemsnitspris på 23 – 30 mio. kr. for udbygningen af ét renseanlæg. Det tal dækker selvfølgeligt over utroligt store forskelle. De 287 største renseanlæg renser 92% af spildevandet i Danmark. Det vil sige, at for groft anslået otte mia. kr. kan vi etablere avanceret rensning for hovedparten af spildevandet i Danmark. Sammenlignet med at investere i små lokale anlæg på sygehusene, er det bedste bud, at vi får 40 gange mere for pengene på store renseanlæg, og da udvikling for alvor kommer af at skulle løse nye opgaver, så er det helt uforståeligt, at vi ikke har kastet os helhjertet over et globalt problem med et kolossalt eksportpotentiale.

Driftsomkostninger vil variere voldsomt, alt efter hvilken teknisk løsning der passer til det enkelte sted. Der er set forskelle fra 15 øre pr. m3 til 1,90 kr. pr m3. Uanset hvor i spændet omkostningen havner, så er det indlysende, at et tiltag, der for alvor vil gavne vores sundhed og miljø, er langt billigere end mange af de andre ting, vi foretager i vores infrastruktur i miljøets og klimaets navn. I Danmark har vi mange grønne prestigeprojekter, men skal vi for alvor fastholde rollen som et foregangsland for miljø og sundhed, så skal vi have fat i langt mere end CO2- og klimaneutralitet.

Coronakrisen må om ikke andet have lært os, hvad svigtende folkesundhed koster. Så lad os løfte blikket og satse på de rigtige løsninger første gang i stedet for at fortsætte med små symbolske handlinger. Lad os få en samlet national strategi for rensning for mikroforureninger i spildevand.

Læs mere om håndtering af medicinrester m.m. her.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.