I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Mens vi venter på det rene grundvand

3. februar 2022 kl. 05:55
Bo og Ole
Fra venstre: Ole Fritz Adeler, der er forsyningsdirektør for Hofor, og Bo Lindhardt, der er vicedirektør og vandchef hos Novafos Illustration: Hofor/Novafos.
'Grundvandsparker' som middel til at begrænse miljøfremmede stoffer i vores grundvand er et langt og sejt træk. I mellemtiden er vi nødt til at se på, hvad sundt drikkevand egentlig er, og hvordan vi bedst muligt kan rense vandet for uønskede stoffer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Igennem de sidste 3-4 år er der blevet påvist miljøfremmede stoffer i stadigt større omfang i vores grundvand og drikkevand. Det drejer sig om nedbrydningsprodukter fra tidligere anvendte pesticider og biocider, primært DPC og DMS, og industrikemikalier, som PFAS’er og trifluoreddikesyre (TFA).

Den politiske reaktion på disse fund har været, at der skal ske en yderligere beskyttelse af de områder, hvor vores grundvand dannes. Vi er helt enige i, at en begrænsning i anvendelsen af pesticider og biocider i de mest sårbare områder vil kunne sikre en mindre belastning af vores grundvand. Men effekten af de tiltag, der drøftes, får først effekt om 30 til 50 år. Implementeringen af aktuelle forslag som for eksempel ’grundvandsparker’ forventes at tage mindst 10 år, og da grundvandet er mellem 10 og 50 år undervejs, vil der først være ’rent’ grundvand om mange år. 

Derudover har løsningerne alene fokus på nedbrydningsprodukter fra anvendelsen af pesticider. Der er ingen initiativer over for diffus forurening, som eksempelvis TFA, der antageligt kommer fra nedbør eller overfor fladeforureninger fra biocider fra byområder, som eksempelvis DMS. Så vi har udsigt til spor af miljøfremmede stoffer i grundvandet i rigtig mange år endnu.

Rent og sundt drikkevand på trods af miljøfremmede stoffer

Vi må derfor lære at acceptere, at der påvises miljøfremmede stoffer i det grundvand, vi indvinder til drikkevand. Men lige så nødvendigt er det at fastholde, at når vi overholder kvalitetskravene til drikkevand, som er fastsat af Miljøstyrelsen, er der tale om rent og sundt drikkevand, som forbrugerne trygt kan drikke direkte fra hanen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

For de store sjællandske vandforsyninger som Novafos og Hofor er det på ingen måde realistisk, at vi vil kunne finde tilstrækkeligt grundvand i de nærliggende forsyningsområder uden påvirkning af miljøfremmede stoffer til at kunne forsyne alle vores forbrugere.

Så vi bliver nødt til at erkende, at forsyningerne leverer sundt drikkevand, der overholder alle kvalitetskrav, men vores grundvand vil indeholde miljøfremmede stoffer. 

Nogle stoffer kan vi let fjerne

Vi må dog også se i øjnene, at vi de næste 50 år eller mere bliver nødt til at rense en større eller mindre del af vores grundvand, før det kan bruges til drikkevand.

I dag renser vi flere steder i landet grundvandet for miljøfremmede stoffer. Det sker for eksempel på Bagsværd og Hvidovre vandværker, hvor vandet renses gennem et kulfilter for at fjerne chlorerede opløsningsmidler og BAM.

Det er en velafprøvet teknik, der er simpel og relativ billig. Ved metoden tilsættes ikke stoffer til vandet – heller ikke chlor – der fjernes alene stoffer.  En del af de stoffer, der er påvist de sidste år, eksempelvis DPC og nogle af PFAS’erne, kan relativt simpelt fjernes fra grundvandet ved denne metode.

Komplicerede, energitunge processer skal være nødvendige

Men der er desværre også stoffer, som ikke umiddelbart kan fjernes med simple teknikker for eksempel DMS. 

Forsyningerne er pt. i gang med at teste metoder til rensning for DMS. Blandt andet arbejder vi med Advancerede Oxidationsprocesser (AOP) efterfulgt af biologisk aktiv kulfiltrering samt membranfiltrering. Ved AOP nedbrydes DMS, men samtidig også en del af det naturlige organiske stof i vandet. Det biologisk aktive filter har så til formål at fjerne disse nedbrydningsprodukter.

Det er en relativt energikrævende proces, og vi forventer, at det vil fordoble energiforbruget til produktion af drikkevandet. Ligeledes har vi testet membranfiltrering, som også fjerner DMS.  Denne metode har foruden et stort energiforbrug også et stort vandspild (ca. 15%), hvilket dels er vanskeligt at aflede til recipient eller kloak på grund af opkoncentrering af uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer, og dels er vanskeligt foreneligt med ønsket om at reducere vandspild.  

Har vi meningsfulde kvalitetskrav?

Vandforsyningerne renser vandet ud fra de kvalitetskrav fastsat af Miljøstyrelsen. Men kvalitetskravene for de forskellige stoffer er fastsat ud fra forskellige principper. Enten er kvalitetskravene fastsat ud fra en sundhedsmæssig vurdering (det gælder eksempelvis TFA og chlorerede opløsningsmidler), eller også er de fastsat ud fra et politisk ønske om, at vi af princip ikke vil acceptere stofferne i vores grundvand (nultolerance). Det sidste er tilfældet for pesticider, biocider og deres nedbrydningsprodukter.

Det er velkendt, at den sundhedsmæssige vurdering fører til meget forskellige kravværdier. TFA har en kravværdi på 9 µg/l, mens summen af de fire PFAS’er har en kravværdi på 0,002 µg/l. Det er en tilgang, som giver mening, og som alle respekterer. Vi har for eksempel accepteret, at der er TFA i vores drikkevand, væsentligt under den fastsætte grænseværdi, men dog mere end hvis stoffet var klassificeret som et nedbrydningsprodukt fra et pesticid.

DMS og DPC er klassificerede som et ’ikke relevant’ nedbrydningsprodukt, hvor kvalitetskravet  i Danmark er 0,1 µg/l, hvilket er det samme som for pesticider. I lande som Frankrig og Tyskland er der fastsat højere kvalitetskrav for ’ikke relevante’ nedbrydningsprodukter. De danske sundhedsmyndigheder vurderer, at en sundhedsmæssig grænseværdi for DMS vil ligge i størrelsen 10 µg/l, og endnu højere for DPC. Så inden forsyningerne begynder at sætte gang i rensning for DMS, mener vi, det er nødvendigt, at vi tør tage en diskussion om, hvorvidt forsyningerne skal indføre advancerede resningsmetoder, med store ulemper til følge fremfor en revurdering af de politisk fastsætte kvalitetskrav 

Faglig funderet debat

Men emnet er følsomt. Hver gang der påvises nye miljøfremmede stoffer i grundvandet, bliver det udråbt som gift i vores drikkevand. Pressen og en række NGO’er er meget markante i deres udmeldinger. Det gælder eksempelvis udsendelsen fra DR om udfordringerne på et mindre vandværk på Fyn. 

Og når en vandforsyning får dispensation til at overskride et kvalitetskrav for en ”ikke relevant metabolit” er det rigtig svært at komme ud med budskabet om, at der fra en sundhedsmæssig vurdering fortsat er tale om sundt drikkevand. 

Vi har alle et ansvar for at føre debatten på et fagligt grundlag. Vi mener, at vi som branche skal bidrage til en sober og konstruktiv dialog om vores drikkevand, så vi sikrer, at vores forbrugere fortsat har tillid til os og til at drikke vandet fra hanen.

Mens vi venter…

Indtil vi – måske – igen kan hente rent grundvand op, er der behov for en ny fælles strategi for at håndtere den forurening, der er nået ned i grundvandet. Der er efter vores mening behov for et større politisk fokus på vurdering af varigheden af de forureninger, vi ser i dag, på bæredygtige rensemetoder af grundvandet og på øget kvalitetssikring af vores analyser af drikkevand. 

Vi kunne derfor ønske os, at politikerne ville afsætte midler til at:

  • Vurdering af varigheden af DPC og DMS i vores grundvandsressourcer herunder vurdering af om forureningerne har ”toppet” eller om vi kan forvente stigende eller faldende koncentrationer. Dette skal sikre, at forsyningerne foretager de rigtige investeringer.
  • Udvikle bæredygtige metoder til rensning for DMS og lign. med sammenhæng mellem de sundhedsmæssige krav og de ressourcer metoden kræver. Vi bliver nød til at kunne svare på, om der er proportionalitet i de ressourcer, som forsyningerne skal bruge på at rense for et politisk fastsat kvalitetskrav fremfor en revurdering af kvalitetskravet.
  • Udvikle bedre analysemetoder og kvalitetssikring af analyserne af vores drikkevand. For mange falske positive eller negative er med til at nedbryde tilliden til vores vand. Og kan i værste tilfælde føre til fagligt ubegrundede indsatser.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger