I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Lattergas – en vigtig spiller i klimaemissionerne fra spildevandssektoren

10. maj kl. 05:00
Renseanlæg
Illustration: Michael Rothenborg.
Spildevandssektoren er en betydelig bidragsyder til den danske CO2-udledning, og heraf er lattergasemissioner fra renseanlæg i langt de fleste tilfælde den største individuelle post. Det er nu, der skal sættes speed på at få den kvantificeret og reduceret, skriver fagfolk fra EnviDan.
Artiklen er ældre end 30 dage

Regeringen implementerede i 2020 en ny klimalov med en målsætning om at reducere udledning af drivhusgasser i Danmark med 70 % i 2030 målt i forhold til niveauet i 1990. Dette blev fulgt op af en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, som ligeledes blev implementeret i 2020. Klimaplanen indeholder bl.a. et mål om reduktion af lattergasemissionen fra danske renseanlæg med 50% og indførelse af en grænseværdi for lattergasemissionen for renseanlæg større end 30.000 PE senest i 2025.

Disse nationale målsætninger har betydet, at rigtig mange forsyningsselskaber nu justerer fokus fra at se udelukkende på energibalancen til at vende blikket mod klimaaftrykket. At CO2-aftrykket fra det danske el-mix bliver lavere og lavere, grundet stigende andel af grøn strøm i elnettet, betyder, at det relative bidrag fra bl.a. lattergas og metan til forsyningsselskabernes samlede CO2-regnskab bliver større - og ofte er de entydigt største individuelle poster i regnskabet.

Det er altså ikke længere tilstrækkeligt at spare på energien eller at producere mere biogas, hvilket blev synliggjort med resultatet fra Parismodellen for vandsektoren. Parismodellen blev introduceret af Miljøministeriet i 2021, og i den forbindelse blev alle danske forsyningsselskaber opfordret til at indrapportere status for forsyningens CO2-emission samt forsyningens målsætninger for reduktion af CO2-emissioner hen over de kommende 15 år. Et resultat af arbejdet med Parismodellen er branchens ambitiøse mål om en energi- og CO2-neutral dansk vandsektor i 2030.

Rammesætning for klimaregnskaber

Ved opgørelse af klimaregnskaber er en af de vigtigste forudsætninger rammesætningen for opgørelsen. Den internationale standard Greenhouse Gas Protocol har defineret en struktur med tre niveauer af hvad, som inkluderes i klimaregnskaberne. Disse scopes omfatter direkte CO2 udledninger fra en virksomheds produktion (scope 1), CO2 emissioner relateret til produktion af den energi, virksomheden køber, f.eks. el og fjernvarme (scope 2) samt emissioner relateret til leverandørkæden og emissioner forbundet med anvendelse og bortskaffelse af produkter (scope 3). I Figur 1 illustreres definitioner af scope 1, 2 og 3 med udgangspunkt i vandsektoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Artiklen fortsættes under billedet.

Envidan
Illustration: Envidan.

 

Generelt har danske forsyninger og spildevandssektoren primært arbejdet med reduktioner af CO2 emissioner fra scope 1 og scope 2, hvorfor emissioner fra scope 3 almindeligvis ikke, eller kun delvist, indgår i klimaopgørelserne. Dette bør fremadrettet inkluderes som en vigtig evalueringsparameter i fornyelses- og renoveringsprojekter, da emissioner fra bygge- og anlægsfasen er af en helt anden størrelsesorden end emissioner fra driften. 

Hvor stort er problemet?

For de direkte emissioner (scope 1) har både Miljø- og Energistyrelsen støttet projekter til at øge viden om emissioner af lattergas og metan fra renseanlæg. Med tilskud fra MUDP’s lattergaspulje har en række forsyninger installeret lattergassensorer på renseanlæg og har dannet datagrundlag for beregning af en ny emissionsfaktor for lattergas på 0,84% af total kvælstof i indløbet til det biologiske rensetrin (Miljøstyrelsen, 2020). 

Der er dog stor variation i lattergasemissionen, både fra anlæg til anlæg og daglige variationer inden for enkelte renseanlæg. Det er derfor vigtigt, at emissionerne bliver målt løbende og ikke ved stikprøver, og at prøvetagningsstedet vælges, så det så godt som mulig repræsenterer forholdene på de lattergasfrigivende steder på anlægget. 

Måling kan foretages enten i vandfasen eller i gasfasen på anlæg eller procestrin, der opsamler og evt. behandler luften inden afkast. Mange faktorer spiller ind på omfanget af udslippet, men den gode nyhed er, at vi allerede i dag har værktøjer til rådighed til at gøre noget ved emissionerne, selvom usikkerheden ved måling af emissionerne fortsat eksisterer.

Muligheder for reduktioner

Baseret på resultaterne fra en række udviklings- og demonstrationsprojekter fra de seneste år, kan vi allerede nu begynde at reducere lattergasemissionerne. På flere anlæg er der vist reduktionspotentialer på 30-80 % ved indførelse af: 

1)    Regulering af beluftningen med hensyntagen til lattergas.
2)    Regulering af den specifikke kvælstofbelastning ved fx at øge slamkoncentrationen i procestankene eller udligne spidsbelastninger.
3)    Sikre tilstrækkelig kulstof/kvælstof forholdet, så det er højt nok til at fjerne alt produceret lattergas i denitrifikationsfasen.

Effektiviteten af reduktionen er meget afhængig af hvor meget N2O, som emitteres fra anlæggene. Jo højere emissionerne er, des ”lettere” er det at reducere det. Så derfor er det vigtigste at begynde at måle som det allerførste tiltag i rejsen mod klimagasreduktioner.

Undgå tunnelsyn

I vores bestræbelser på at indfri klimamål, må vi ikke få CO2-tunnelsyn og glemme de øvrige 16 verdensmål og andre bæredygtighedsmål. Det faktum, at 80% af verdens spildevand ikke renses, kalder på fokus på andre verdensmål samtidigt. I fællesskab kan vi i vandsektoren understøtte både den grønne omstilling og den danske vandvision gennem demonstration af teknologiske løsninger med eksportpotentiale. 

De danske initiativer på bl.a. lattergasrapportering fra Paris-modellen har indgået i et arbejde om fælles principper for klimaopgørelser i vandsektoren i de Nordiske lande. EnviDan har været tovholder og de nordiske brancheorganisationer for vandselskaber, DANVA, Svenskt Vatten, Norsk Vann og FIWA har deltaget i arbejdet. Resultaterne af projektet forventes at påvirke principper for klimaopgørelser på EU-niveau, og de ambitiøse danske initiativer på klimaområder er en vigtig inspirationskilde. Lad os derfor forsøge at gøre tingene op, så vi har et fælles grundlag for at kunne sætte fuld fokus på emissionsreduktionerne. 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger