Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Synspunkt

Landbruget og det rene vand

18. april kl. 05:004
Bæredygtigt Landbrug
Rent vand og moderne landbrugsproduktion er ikke modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger. Sådan lyder det fra Jørgen Evald Jensen, der er faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, i dette synspunkt. Illustration: Bæredygtigt Landbrug.
Jørgen Evald Jensen
Artiklen er ældre end 30 dage
Jørgen Evald Jensen

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

Den danske vandsektor og landbruget er fælles om interessen i det rene vand. At dyrke det rene vand og sikre fødevarer er landbrugets ”license to produce”. 

Rent vand og moderne landbrugsproduktion er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger i landbrugslandet. Det er jo på landet, det rene vand findes – nu og i fremtiden. 

Læs hele artiklen

Hos WaterTech får professionelle viden om de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.

Få 3 ugers gratis prøveabonnement. Betalingskort er ikke påkrævet, og du bliver ikke flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.

Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.

Få prøveabonnementLog ind
IDA-medlemmer og PLUS-abonnenter kan gratis læse op til 6 artikler om måneden. Maks. 1 artikel pr. PRO-medie.
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WaterTech
Alt indhold på WaterTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
4 kommentarer.  Hop til debatten

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
Carsten Troelsgaard
22. april kl. 20:39

Jørgen Evald Jensen skriver: ".. Og så vidt vides, er der ingen af de i Danmark godkendte pesticider til landbruget, der indeholder stoffer, der nedbrydes til de såkaldte evighedskemikalier. .. "

https://ing.dk/artikel/over-500000-kilo-pfas-spredt-over-danske-marker-en-tikkende-miljoebombehttps://gylle.dk/landbruget-har-anvendt-mere-end-2-532-tons-pfas-holdige-sproejtemidler/

Skulle jeg som forbruger være betrygget? Om mange år når EU har besluttet sig er 'i dag' gamle dage hvor vi måke gør en fejl der kan blive tung at bære.

...

Hvis mine kilder ikke er gode nok, så fremgår her, at 13% af pesticid-forurenede boringer (50% af alle boringer) ligger over grænserne.https://www.dn.dk/nyheder/mere-end-halvdelen-af-alle-drikkevandsboringer-er-forurenet-med-pesticider/

...

Hvis mit videns-niveau efterlader noget at ønske kan jeg tilføje: Når jeg læser "Kortlægning af kilder til diffust fosfortab" af seniorforsker Hans Estrup Andersen & lektor Goswin Heckrath

"... Hvert år får danske landmænd foretaget måling af fosforindholdet i ca. 14.000 – 28.000 marker. Disse data er imidlertid ikke tilgængelige ... "

Så kan du vel ikke bebrejde mig, at jeg ikke rigtig bliver klogere.

....

Hvem end der kommenterer: ".. stop dog den usaglige debat på dette område .."

En hel fundamental pointe du har misforstået er, at man har lov til at være uvidende i en debat - at vil styre debatten pr dekret som du vil sætter til gengæld dig i bås.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Anne-Marie Glistrup
21. april kl. 11:58

Af Bente Andersen, planteavlskonsulent, Cand. Agro

Denne Carsten Troelsgård har mistet en hel fundamental pointe og det er, at pesticider er lig med plantebeskyttelsesmidler + biocider. Biocider er det pesticider hedder, når de bliver brugt til alt anden end til plantebeskyttelse. De to link han henviser til, beviser blot, hvor meget også han tager fejl. DMS, som er det pesticid, der findes allermest udbredt bliver brugt i træbeskyttelsesmidler, det er derfor ikke underligt at det bliver fundet i bolig og byområder. Det er direkte usandt når Claus Vangsgård påstår, at det især er ukrudtsmidler, der er blevet anvendt i landbruget, der bliver fundet i grundvandet. BAM er det pesticid, der har ført til sløjfning af de fleste drikkevandsboringer. BAM er et nedbrydningsstof fra total herbicidet i Casaron, Prefix, som livligt blev brugt omkring vandboringer på vandværker, langs banelegemer, offentlige pladser samt på gårdspladser.

Det er et kæmpeproblem i forhold til beskyttelsen af vores alle-sammens gode drikkevand, at der bliver ført en kamp imod det, der er allermest syr på nemlig landbrugets plantebeskyttelsesmidler, som er de stoffer vi ved allermest om. Stoffer der i øvrigt udgør under 3 promille af samtlige de kemiske stoffer, der bliver brugt i det danske samfund.

For vore efterkommere stop dog den usaglige debat på dette område, som du i høj grad bidrager til med dit indlæg

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Anne-Marie Glistrup
21. april kl. 08:50

Svar fra Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug:

De 130 sløjfede boringer du refererer til er sløjfet efter fund af primært 3 stoffer: Dichlorbenzamid (BAM) som er nedbrydningsprodukt fra anvendelse af Prefix og Casoron som desværre blev anvendt frem til det blev forbudt i 1997. Det er et totalukrudtsmiddel som ALDRIG har været anvendt på dyrkningsfladen, da det ville udelukke dyrkning af alle afgrøder. Det blev brugt på jernbaner, fortove, kirkegårde, parkeringspladser, gårdspladser og sågar ovenpå vandboringer for at holde ukrudt væk.

Dichlorprop blev anvendt frem til 1996, hvor man blev opmærksom på at det var problematisk. Herefter har det været forbudt og ikke anvendt i landbruget, men er desværre stadig godkendt til brug på græsplæner i byområder.

Atrazin blev forbudt i 1994. Det burde aldrig har været godkendt. Det blev anvendt både som ukrudtsmiddel primært i majs i lave doser, og blev desværre også anvendt som totalukrudtsmiddel i høje doser blandt andet på jernbanestrækninger, hvorfra mange fund kan relateres til.

Vi er netop meget glade for den nuværende afprøvning og godkendelse i det den danske miljøstyrelse som fuldstændig sikre at de midler der i dag lovligt kan anvendes på dyrkningsfladen ikke udgør nogen risiko for grundvandet.

Vi ønsker alle kemiske stoffer i samfundet godkendt efter samme system. Det ville give en meget større sikkerhed mod kemiske stoffer i grundvandet.

Så jeg fastholder: Det er ikke sløjfet nogen boringer som følge af brug på dyrkningsfladen af nuværende godkendte planteværnsmidler

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Carsten Troelsgaard
19. april kl. 13:53

Man skal ikke så langt ned i Jørgen Evald Jensens tekst før man undre sig. Jeg kan ikke genkende det alternative univers Jørgen Evald Jensen synes at forholder sig til.

  1. dec 2018. 130 pesticideramte og lukkede vandboringer i Østjylland alene:https://www.tv2ostjylland.dk/ostjylland/se-kortet-her-er-de-130-pesticideramte-og-lukkede-vandboringer

  2. feb 2023:https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-oeerne/sproejtemidler-i-over-halvdelen-af-de-danske-vandboringer

Hvis det således ikke er de faktuelle omstændigheder der glæder Jørgen Evald Jensen må det være den omstændighed, at vi ikke har et forsigtigheds-princip der forbyder brug af diverse kemikalier før deres gift-frihed er konstateret. ........

Jeg er sikker på, at Jørgen Evald Jensen kender den begrænsende vækst-faktor:

Redfield-forholdet: https://denstoredanske.lex.dk/kv%C3%A6lstof-fosfor-forholdden begrænsende faktor: https://denstoredanske.lex.dk/begr%C3%A6nsende_faktor

Hvordan ovenstående passer med, at forfor skulle sætte grænsen for alge-vækst i det marine miljø er ikke helt klart ud over et tilbagevendende ønske fra landbruget om, at byens røvhuller igen kan tage fokus for problemet i stedet for landbruget.

Jeg skal ikke afvise, at "forsumpningspolitikken" kan blive tændsatsen til en forfor-bombe landbruget har lagt gennem mange år, men bare gøre opmærksom på, at engene under landbrugets forvaltning har mistet sin store organiske pulje (sine steder målt i meter) gennem mange års dræning og foraskning.

...............

Jørgen Evald Jensen kan noget med en regnemaskine, osse regne ud, at et renseanlæg der har potentiale til at takle en massiv regn-begivenhde osse kun vil have sit fulde potentiale u-udnyttet i tørværs-tider. At massiv nedbør føres uden om renseanlægene i stedet for at spule dem rene må alt andet lige osse ses som et gode. Her i byen skal vi nok gøre myndighederne opmærksom på problemer med at holde vandet rent. Vi taler jo trods alt osse om begivenheder der har helt andre konsekvenser (oversvømmelser) til følge.

Jeg tror ikke, at den brede offentlighed véd, hvilken konsekvens der er ved bare at putte overskuds-vand ned i et rør i jorden, og hvor stor indflydelse tage og befæstede arealer i det hele taget har for de små katastrofer. Ikke for forureningens skyld, men for de massive vandmængder. At få vandet filtreret ned i jorden ved først givne lejlighed vil jeg skønne er bedste løsning.

At se kommende lavbundsjorde bøde af på oversvømmelserne sammen med permanent højere vandstand i vøres åløb var nok ikke lige dét Jørgen Evald Jensen tænkte på som en vej frem.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link