I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Humus - den ukendte klimabuffer mod ekstremregn m.m.

7. juni 2022 kl. 05:002
Rasmus Erik Eriksens driver landbrug på i alt 479 hektar.
Illustration: Mikkel Meister.
Danmark står ikke alene med klimaudfordringerne. Der er inspiration at hente i andre lande, hvor nye ”grønne” faggrupper står sammen og udveksler erfaringer og løsninger, og her står humusdannelse højt på listen, skriver Trine S. Jensen og Daniel Hjortnæs.
Artiklen er ældre end 30 dage

Humusindholdet i landbrugsjorden i Danmark og Tyskland er udfordret som konsekvens af bl.a. klimaændringerne og intensiv landbrugsdrift, som forårsager dårligere dyrkningsforhold. Derudover er humus et naturligt CO2 lager, som kan være medvirkende til at formindske drivhuseffekten. I den tyske netværksgruppe ”HumusReich”, arbejder landmænd sammen om at udbrede viden om, hvordan man i fremtiden sikrer mere humusdannelse.   

Med nyere tiders mærkbare klimaforandringer er det frugtbare humuslag kommet i større fokus i landbruget. Tilgængeligheden af næringsstoffer, som humusen bidrager med, er et af de grundelementer, der skal til, for at sikre et godt udbytte i landbruget. Dét, som de færreste er bekendte med, er, at det funktionelle humuslag også gør jorden mere modstandsdygtig over for ekstreme vejrbegivenheder. Jord rig på humus absorberer vandet som en svamp og reducerer dermed jorderosion forårsaget af kraftig regn. Samtidig forøger vandlagringskapacitet tilgængeligheden af vand til planter, som giver et bedre udbytte i tørkeperioder. 

Humusindholdet i jorden er stærkt udfordret som konsekvens af klimaforandringerne i sammenspil med en konventionel landbrugspraksis, som blandt andet indbefatter intensiv pløjning og suboptimale sædskifter. Fremtidsudsigterne er ikke ligefrem gode. IPCC anbefaler i deres rapport fra 2022 at jordforringelsen vil kunne adresseres gennem bæredygtig jordforvaltning, hvor kendskabet til de lokale betingelser og viden om praksisser og tekniske løsninger for afgrødeforvaltning skal bidrage til at gøre landbrugssektoren mere klimatilpasningsdygtig.

En fælles løsning

Udfordringerne er ikke enestående for Danmark, og når man kigger ned over den dansk-tyske grænse, oplever man mange sammenfald i de klimamæssige udfordringer, vi står overfor. Når vi nu er fælles om udfordringerne, hvorfor så ikke arbejde sammen om fælles løsninger? 
NEPTUN er et Interregionalt innovativt vand- og klimatilpasningsprojekt med 20 partnere og netværkspartnere fra region SydDanmark, Region Sjælland og Schleswig-Holstein, hvor man belyser fælles udfordringer og bygger bro mellem problemløsere og problemejere på tværs af grænsen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er bl.a. sat fokus på en grænseoverskridende udfordring med forbedring af humusindholdet i landbrugsjord. Henning Knutzen er en økologisk landmand, bosiddende i det nordlige Tyskland og formand for det tyske vidensnetværk ”HumusReich”, som er en tysk platform for miljøbevidste landmænd. Han har de sidste 20 år arbejdet med humusdannelse og kompostering ved bl.a. at teste forskellige metoder, der øger landbrugsjordens frugtbarhed. 

Hensigten med netværket er at udbrede viden om humusdannelse og jordforbedring, ved at udveksle erfaringer, træne, rådgive og vejlede landmænd. Succeskriteriet er, at det skal være en win-win situation for landmændene, således at de lærer at skabe økonomisk gevinst ved samtidigt at beskytte sig mod tørke og ekstremregn.  

En samfundsmæssig gevinst

HumusReich oplever generelt stor interesse blandt tyske landmænd, som er opmærksomme på, at klimaforandringerne allerede er godt i gang med at påvirke landbruget. Ifølge HumusReich er der flere strukturelle forhindringer, som skal ændres, hvis landbruget skal tage de nødvendige skridt mod en bæredygtig fremtid. Det omfatter en indsats for at øge kendskabet til og professionel rådgivning om hvordan humus nemt og effektivt kan opbygges i landbrugsjorden samt incitamenter til, at det bliver rentabelt at ændre praksis. 

En forøgelse af humusindholdet er ikke kun i den enkelte landmænds interesse, men har en samfundsmæssig gevinst og kan blive en vigtig mekanisme til reduktion af klimagasudledning. Så et vigtigt spørgsmål er, om der i et dansk perspektiv er tilstrækkeligt fokus på netværksskabelse blandt landmændene i det konventionelle landbrug, der understøttes af rådgivning om humusdannelse, og hvilke klimamæssige gevinster det kan medføre.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
20. juni 2022 kl. 20:51

Miljøpolitikken piner jordens stabilitet og evne som vandfilter til skade for miljøet

I 2015 var vi en gruppe, som producerede udstillingen: ”MAD TIL ALLE - bæredygtigt, uden dogmer”. Den rummer ca. 50 plancher + en række uddybende artikler – se:https://www.vestermolle-museum.dk/

Planche 21 har titlen: ”Miljøpolitikken piner jordens stabilitet og evne som vandfilter til skade for miljøet”. Se den her:https://www.vestermolle-museum.dk/vor-tid-021/

Se planchens figur fra FNs landbrugs- og fødevareorganisation FAO, der har teksten: "Jordbunden myldrer af liv. Den er vært for en fjerdedel af al biodiversitet på kloden. Der er flere organismer i en skefuld sund jord, end der er af mennesker på jorden".

Planchen er ledsaget af artiklen: ”Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand”, der er skrevet af agronom og Plantekonsulent Bente Andersen. Se:https://www.vestermolle-museum.dk/dokumenter/jordens-frugtbarhed-redigeret.pdf

Se også videoen på knap 7 minutter, der har titlen: ”Binder CO2 i jorden ved pløjefri dyrkning”. Tekst til videoen er: "Stor biologiske aktivitet i den øverste del af jorden er med til at øge omsætningen og binde mere kulstof i jorden, når marken er dyrket uden plov. Samtidig øges dyrkningssikkerheden. Det er i fokus, da landmand Niels Martin Aggesen og planteavlsrådgiver Bente Andersen, mødes i Aggesens rapsmark. Videoen fra Aggesensgård i Maugstrup ved Haderslev er produceret af Bæredygtigt Landbrug 2013". Se videoen:https://www.youtube.com/watch?v=9P_b0DqaIAQ

Dette blot som en understregning af, at virkningerne af øget humus i landbrugsjord bestemt ikke er ukendt i landbruget.

Med de bedste hilsner Gunner Buck agronom og redaktør

1
20. juni 2022 kl. 10:50

Kan humus løse vore problemer med CO2 Læs I kronikken ”Fra skurk til klimahelt”

I dansk landbrug er humus bestemt ikke en ukendt løsning på både bedre vandoptagelse og større binding af CO2 i jorden, som det ellers fremgår af artiklen i Ingeniøren..

Se forsiden og side 11-12 i Grovvarenyt 43-2018.

https://grovvarenyt.dk/files/Grovvarenyt_43-2018.pdf

I kronikken ”Fra skurk til klimahelt” - på de to sider - skriver planterådgiver Vagn Lundsteen, Agrobalance, bl.a.:

  • I landbruget glæder vi os til at fjerne os fra rollen som klimaskurke til klimahelte.
  • Vi kan løse hele klimaudfordringen for en brøkdel af prisen i forhold til alternativer. Tilmed øge jordens vitalitet, afgrødernes kvalitet og mængden.
  • Derved kan landbrugsarealet reduceres, så der kan blive mere plads til skov, natur og miljø. Landbruget er ikke en del af klimaudfordringen - landbruget er en del af klimaløsningen.

Jeg mener, at flere danske jordbrugsforskere gennem årene har peget på tilsvarende - bl.a. på de årlige Plantekongresser i Herning.

Kan Ingeniøren medvirke til at disse synspunkter kommer frem i lyset, så vi kan få nye mål i klimapolitikken.

Med de bedste hilsner

Gunner Buck