Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Grundvandet truer os nedefra

I mange af vores nabolande har man revideret lovgivningen inden for vandområdet til i højere grad at håndtere det samlede vandkredsløb. Vi bør gøre det samme i Danmark, påpeger kontorchef i Region Midtjylland i dette Synspunkt.
Synspunkt 14. september kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Højtstående grundvand er en stor samfundsudfordring, og det bliver værre i et fremtidigt klima. Vores værdier forringes både i byer og på land. Landbrugsarealer står under vand, sommerhusgrunde forsumper og lavtliggende infrastruktur står under vand. Udfordringerne skal løses i samarbejde på tværs af administrative grænser med udgangspunkt i vandforvaltning med fokus på helhedsorienterede oplandsbetragtninger, hvor der tages udgangspunkt i hele vandkredsløbet og hele vandbalancen. Vi skal tage lokale beslutninger med helheden i sigte. Det sker ikke i dag, og der er risiko for, at vi fortsætter ned ad den sti.

WaterTech har de seneste uger bragt flere artikler, der tydeligt illustrerer dette. F.eks. 'Grundvandsoversvømmelse skal nu tackles landspolitisk' fra 9. september og 'Her er grundvandet steget 7-8 meter siden 1970'erne' fra 31. august.

Vandkredsløbet er som en stor motor. Vanddamp fra skyerne lander på jordoverfladen og ledes derfra overfladisk til vandløb, sø eller hav. Noget af regnvandet ledes til grundvandet som ligger i forskellige lag i undergrunden. Mange steder står grundvandet højt og skaber udfordringer på landet eller i byen. Grundvandet flyder langsomt i undergrunden og søger via gravitation imod lavere dele. Det betyder mange gange, at de lavtliggende områder også kan være ramt af oversvømmelser fra grundvand.

For at undgå oversvømmelser er den traditionelle metode at dræne vandet væk. Det betyder, at man leder vandet hurtigt væk for at slippe for de generende mængder på et givent område. Det går godt så længe der er plads nedstrøms i den nærliggende å, sø eller hav. Men hvis denne er fyldt op bliver problemet nedstrøms blot endnu større her.

Med klimaforandringerne forventes det at grundvandsstanden vil stige. Det medfører et øget behov for at dræne, hvilket går godt så længe der er plads i systemet. Men når det er fyldt, går det galt.

Derfor er der brug for helhedsorienterede betragtninger i hele oplandet, hvor vi har styr på hele vandkredsløbet. Der er ikke alene brug for suboptimering i byerne, hvor grundvandet ledes væk fra lavtliggende områder til nærliggende vandløb. Hvis der ikke er plads i vandløbet skal vandet et andet sted hen, og det andet sted skal man kende på forhånd. Det kræver overblik. Overblik over hele vandkredsløbet i samlede oplande. Samtidig kræver det, at man kan tage beslutninger på tværs af byerne og landet. Herved fås de robuste løsninger, hvor det fra starten er anvist, hvor der er plads til vandet.

Vi har allerede værktøjer

Vi har mange af værktøjerne allerede. Der ligger data, og der er opstillet modeller, der langt hen ad vejen viser, hvor vandet står i dag, og hvor det kommer til at stå i fremtiden. Disse data kan man bruge til at identificere, hvor der er brug for flere data ved lokale behov.

Vi har erfaringer fra projekter, hvor det til dels er lykkedes, eksempelvis i Coast to Coast Climate Challenge projektet, hvor man i partnerskaber samarbejder på tværs af administrative grænser og skel. Det er det største af sin art i Europa, men stadig et pilotforsøg. Det er nu tid til at folde det ud i hele landet. Et eksempel på output i projektet er et værktøj udviklet i Coast to Coast Climate Challenge, hvor man kan se grundvandsstanden i et givent punkt i hele regionen udarbejdet med en ny metode, der baserer sig på machine learning.

Det bliver anvendt i stort omfang i Region Midtjylland til at planlægge og overveje konsekvenser af klimaforandringerne. Herfra er det klar til at blive bredt ud. Det er et eksempel på hvor godt det er at vi går sammen regionalt og finder værktøjer og løsninger i fællesskab og her er eksemplet fra Coast to Coast værd at efterfølge med en regional forankring

Vand kender ingen administrative grænser

Vand og herunder grundvand krydser administrative grænser. Der er i dag ikke nogen myndighed der tager og har ansvaret for at se på problemerne i en helhedsbetragtning og anvise og beslutte hvor vandet skal hen, når systemet er fyldt op.

De nationale Geologiske undersøgelser (GEUS) understøtter udvikling og viden omkring grundvand. Yderligere har man en indgående faglig forståelse for udfordringerne og kendskab til udfordringernes omfang lokal og nationalt. De statslige myndigheder udfører overordnede retningslinjer, kommuner ser lokalt og forsyningerne har også en vigtig rolle. Men der mangler en enhed der samler parterne og ser på helhederne ud fra en helhedsbetragtning i hele vandkredsløbet. Oplandenes geografi korresponderer godt med regionernes regionale geografi.

Et godt eksempel på behovet for et stærkere helhedsfokus er Storå. Storå udspringer i Ikast-Brande Kommune, løber gennem Herning Kommune, og giver ved ekstreme klimabegivenheder store oversvømmelser, og højtstående grundvand, i Holstebro By. Ved en tilgang, hvor forsyningen leder det terrænnære grundvand hurtigt ud til vandløbet i Herningområdet ved en tredje ledning skabes et nyt problem nedstrøms, da vandet skal ud igennem Storåsystemet og på et tidspunkt rammer Holstebro.

Skab en effektiv organisering

Holstebro investerer – naturligvis - i at løse problemet i egen geografi, men har begrænset plads til at skabe de nødvendige anlæg inden for kommunegrænsen, uden at det får uheldige miljømæssige konsekvenser. Løsningerne hertil skal derfor findes i sammenhæng og ikke isoleret ved det enkelte punkt alene.

De nationale politikere bør tage ansvar og indrette en organisering og beslutningskompetencer, der sikrer dette. På den måde undgås suboptimering, der sender problemet hurtigere videre til naboen.

Hvis dette sker betales regningen to gange. Først ved at man bruger ressourcer på at lede grundvandet væk. Dernæst oversvømmes områder nedstrøms, og problemet bliver dermed ikke løst.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
Forsiden