Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Fremtidens rensning af miljøfremmede og -farlige stoffer i spildevand på vej

9. juni kl. 05:00
overløb Utterslev Mose
Illustration: Michael Rothenborg.
Flere danske spildevandsanlæg overholder ikke miljøkravene. Men der er løsninger på vej for at mindske forureningen for spildevandsanlæg, som i fremtiden kan give et renere miljø, øge fremtidige vandressourcer og gøre danske byer mere beboelige, skriver miljøprofessor i dette Synspunkt.
Artiklen er ældre end 30 dage

De danske myndigheder er ved at etablere nul-emissionsprincippet (zero pollution) som et mål for spildevandsrensning. Det betyder, at afløbsvand ikke må indeholde miljøfarlige stoffer i koncentrationer der er højere end det forventede ingen effektniveau (PNEC) eller miljøkvalitetskrav (environmental quality targets) for recipienterne. Disse overvejelser ligger til grund for at revurdere udledningsgrænser i tilfælde af væsentlige ændringer i oplandet eller renseanlæggene. 

Lægemidler

Især diskussionen om etableringen af de danske supersygehuse udløste en revision af grænseværdier for lægemidler (medicinrester) i spildevand. De fleste af emissionerne af disse stoffer stammer dog fra medicinske behandlinger i hjemmet. Afhængigt af det respektive opland foregår der pt en proces omkring PEC/PNEC-vurdering for 10-50 forbindelser. 

Resultater af CLEANWATER projektet afslører, at omkring halvdelen af disse forbindelser overstiger PNEC'erne, og der er derfor behov for løsninger som kan reducere deres koncentrationer med 1-3 størrelsesordener. Mens et særlig problematisk kemisk stof kan substitueres med et alternativ er det ikke på samme måde muligt at regulere lægemidler (forbydning eller udfasning) med det formål at reducere deres koncentrationer i miljøet. 

PFAS

Efter hændelsen i Køge er myndighederne gået i højt beredskab og diskuterer hvordan koncentrationen i spildevand nedbringes til miljøkrav for overfladevand - 2 ng/L (summen af flere kongenere). Mens det meste danske spildevandsvand har lave koncentrationer 0-10 ng/L (primært på grund af vask af fritidstøj mv.), så overholder ikke alt spildevand grænsen på 2 ng/L, og nogle få overskrider langt målet (op til 500 ng/L), typisk på grund af aktive punktkilder såsom lossepladser eller produktionsanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Generelt burde koncentrationerne af PFAS være på vej ned i fremtiden, da denne gruppe af kemikalier er stærkt reguleret og i færd med at blive udfaset. – Men det vil dog fortsat være et prioriteret emne at få lukket punktkilder, der resulterer i høje koncentrationer på flere 100 ng/L i udledningsvandet. 

I øjeblikket har flere spildevandsrensningsanlæg modtaget påbud for at reducere deres emissioner af medicinrester og PFAS, som de skal kunne overholde inden for en overskuelig tid (1-2 år). 

Nuværende avancerede behandlingsløsninger er baseret på at destruere givne forbindelser ved reaktion med ozon eller sorption til aktivt kul. Selvom begge løsninger er veletablerede i vandindustrien over hele verden, kræver det stadig en del afprøvning og validering af, om begge tilgange lever op til danske og lokale krav. 

Ozon

Ozon er afhængig af indblæsning on-site produceret ozon gennem vand og dermed reaktion af alle ozonreaktive forbindelser for at danne oxiderede produkter. Selvom fjernelsen ofte er god, vil der også forekomme ikke-reaktive forbindelser, som skal fjernes på anden måde. Derudover er nogle af de dannede oxiderede produkter giftige og skal derfor efterfølgende fjernes fra spildevandet inden udledning til recipienterne. 

Granuleret aktivt kul (GAC)

GAC er meget anvendt til behandling af drikkevand over hele verden. Det er også blevet påvist, at det er velegnet til rensning af spildevand. Der er dog forbindelser, der ikke sorberer godt til kullet, som skal håndteres ved hjælp af andre teknologier. Samlet set kan kombinationen af aktivt kul og ozonering fjerne alle aktuelle relevante forbindelser. Der mangler dog dokumentation for, at alle forbindelser i forhold til dansk kontekst kan fjernes, og dette kræver fortsat en del test og validering. 

Begge teknologier er meget energikrævende (ozon til ozonproduktion og aktivt kul til aktiveringsprocessen). Hvis begge anvendes med de nuværende danske energikilder (dvs mere end 60% vindstrøm), vil klimagasudledningen være begrænset, men det vil på kort sigt forsinke de ambitiøse grønne omstillingsprocesser. 

I fremtiden kan det være muligt at udvikle bioteknologiske processer, fx baseret på biofilm, og de første resultater indenfor dette område ser meget lovende ud. Naturbaserede løsninger (anlagte vådområder, biofiltre, LAR Vejbede (Lokal Afledning af Regnvand)) kan også bidrage til at mindske forureningen i fremtiden specielt for små spildevandsanlæg og til håndtering af forurening i regnafløbsvand. Alt dette vil kræve betydelige, men ikke uoverkommelige omkostninger, men det vil givet et renere miljø, øge fremtidige vandressourcer og gøre vores byer mere beboelige. 

På AU hjælper Center for Avanceret Vandrensning (CAWAP) i høj grad med at parametrisere og tilpasse eksisterende løsninger til de danske behov, samt levere grundlæggende forskning i nye metoder til at tackle forurenende stoffer baseret på biofilm og naturbaserede løsninger. I denne sammenhæng kombinerer CAWAP fremragende kemiske analyseteknikker med avanceret systemviden og teknologi for at kunne levere løsninger, der er tilpasset formålet.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger