El-data fra pumpestationer gør det muligt hurtigt at screene for uvedkommende vand

Uvedkommende vand er dyrt, eller er det? Der ligger en omkostning til at håndtere vand, der principielt ikke burde være der. Hvis der skal laves nyt renseanlæg, eller udbygning af eksisterende, kan mængden af uvedkommende vand have betydning for dimensioneringen.

Der kan opsættes målsætning om nedbringelse af uvedkommende vand. Men er disse målsætninger realistiske? Hvad er forventningen til andelen af uvedkommende vand ved kloakrenovering? Hvordan er business casen: Kan det økonomisk svare sig at opfylde målsætningen om at nedbringe mængden af uvedkommende vand, eller kan det bedre betale sig at håndtere det uvedkommende vand?

Datagrundlaget og analysemetoderne er tilgængelige for at svare på disse spørgsmål. Analyserne giver forsyningerne mulighed for at planlægge og styre efter realistiske målsætninger.

El-forbrug som målestok for vandflowet 

For at kunne kvantificere disse spørgsmål er der behov for målinger. Ud fra afstrømningshydrografer kan fraktioner af afstrømningsbidrag bestemmes og dermed andelen af bidrag fra uvedkommende vand. Traditionelt set er der behov for mange målinger for at kunne finde sammenhæng mellem andel uvedkommende vand og oplandsegenskaber som eksempelvis kloakkens alder, jordtype og afstand til grundvandsspejl.

Mange forsyninger oplever at indsivning kommer igen efter strømpeforing af hovedledningen, da problemet i stedet flyttes til stikledningerne. Derfor kan det være relevant at måle før, efter og lang tid efter en strømpeforing.

Hvis forsyningerne ikke ønsker at opsætte en masse nye lokale målepunkter og vente på at se effekten af strømpeforinger, er det muligt at tage udgangspunkt i allerede eksisterende naturlige knudepunkter som pumpestationer. Hvis pumpestationen ikke har en flowmåler, vil el-forbruget kunne bruges som målestok for flowet. El-forbruget kan analyseres som en hydrograf, idet der bruges mere strøm, når der skal flyttes mere vand.

Der findes godt 16.000 pumpestationer i Danmark. Med det omfang af data vil være muligt at kunne finde nogle pumpeoplande, hvor ubekendte kan isoleres eller datamining vil kunne finde nogle sammenhænge.

Det vil være analyser, som vil være af interesse for hele branchen, da vi kan kvantificere vores forventninger til uvedkommende vand. Samtidig vil de forsyninger, som bidrager med datagrundlag til analysen, få deres eget datasæt, som vil kunne hjælpe dem med at prioritere blandt deres pumpe- eller måleoplande. Data, som vil skabe værdi i renoveringsplanlægningen, asset management og budgetplanlægningen.

Kvantificeret forventning

Der findes i dag automatiserede metoder til at fraktionere på hydrograferne, og i Danmark er der godt styr på ledningsregistreringen, så det er muligt at se på relationen mellem fraktioner af uvedkommende vand og ledningernes egenskaber. Samtidig er der mange forskellige geodata til rådighed - for eksempel dybde til grundvandsspejlet. Samlet giver det os datagrundlag for at kunne kvantificeres vores forventning til reduktion af uvedkommende vand ved renovering.

Yderligere kan mængden af uvedkommende vand kombineres med TV-observationer af ledningens fysisk tilstand. Dette vil kunne bruges til at kvantificere forventningen til reduktion af uvedkommende vand, når en given ledning med et antal defekter renoveres.

Serviceniveau for uvedkommende vand er en af de parametre et par af Danmarks større forsyninger arbejder med i deres asset management for renoveringsplanlægning.

Jeg tænker, at empiri fra de analyserede pumpestationers hydrografer og deres oplande vil kunne give datagrundlag til at kalibrere mængden af uvedkommende vand i dag og vores forventning til uvedkommende vand efter renovering, således at det serviceniveau vores asset mangament værktøj giver er af en realistisk størrelse i stedet for et indekstal. Serviceniveauet kan sammenholdes med forsyningens ønske om servicemål eller målsætning for årlig mængde uvedkommende vand.