I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Der er brug for flere værktøjer til at understøtte implementeringen af LAR

31. maj kl. 05:00
Aarhus regnvandsbassin
Illustration: Michael Rothenborg.
Artiklen er ældre end 30 dage

LAR-anlæg bliver mere og mere udbredt og er i høj grad gået fra at være små enkeltstående nedsivningsanlæg i folks villahaver til at være reelle infrastrukturløsninger, der er udgør en vigtig hjørnesten i kvarterers eller byers regnvandshåndtering. Eksempler på store offentlige LAR-anlæg ses bl.a. ved Marielystkvarteret og Sportscentret i Gladsaxe, Klimabyen i Middelfart, SKt. Kjelds Kvarter og Enghaveparken i København, Riisvangen og Lystrup i Aarhus, og mange flere. 

Det er i det store hele en yderst positiv udvikling, idet sådanne LAR-anlæg tilføjer byer rekreativ merværdi, herlighedsmerværdi og god grobund for øget biodiversitet. Herudover viser undersøgelser, at LAR-løsninger ofte er mindre ressourceintensive at anlægge, ligesom deres placering i overkanten af jorden gør det nemmere og billigere at tilpasse dem til ændrede forhold over tid.

LAR anno 2022

De offentlige LAR-anlæg er store komplekse systemer, der kombinerer forskellige processer og anlægstyper - herunder strømning på terræn, forsinkelse over jorden og under jorden, rensning gennem filterjord, fordampning gennem træer (hvor vand opsamles og erstatter drikkevand til vanding), håndtering af både daglig regn og ekstremregn og meget mere. Det er grundlæggende positivt, fordi det bidrager til at fremme løsninger der er multifunktionelle, og som dermed bedst muligt udnytter det begrænsede byrum, som LAR-anlæggene er en del af. 

Det gør det også rigtig svært at modellerere LAR-anlæggene, svært at optimerer deres dimensionering og svært at forudsige deres samlede hydrologiske effekt. Derfor har vi brug for nye værktøjer, der kan håndtere alle disse designmuligheder og kombinationsmuligheder og understøtte den stor-skala implementering, som er i gang flere steder.

Værktøjer

LAR Potentiale er et sådant værktøj, der er udviklet til at supplerere LAR-regnearket fra Spildevandskomiteen. Det er tænkt som et datadrevet kvalificeringsværktøj, der i de tidlige screenings- og planlægningsfaser kan bruges til hurtigt at spore sig ind på hvilke LAR-muligheder (med hvilke dimensioner), der vil kunne bidrage i en given situation. Noget der normalt ville kræve tunge hydrauliske beregninger at kvantificere. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

På samme måde er der i SCALGO Live tilføjet nye værktøjer, der understøtter arbejdet med LAR-anlæg. Der er tilføjet nye muligheder for at redigere i terrænet, så man nemt kan tegne render, regnbede og bassiner i 3D og se deres effekt på strømningsvejene, og hvor vandet samler sig. Det er også blevet muligt at redigere i arealdækkekortet og tilknytte forskellige afstrømningsfunktioner til forskellige arealdækketyper og således få et realistisk overslag over, hvor meget vand der vil lande i LAR-anlæggene ved forskellige regndybder. 

Vi er dog langt fra i mål, og der er stadig brug for flere værktøjer - herunder værktøjer der kan regne på den samlede hydrologiske effekt af store komplekse LAR-anlæg både ift. kritiske regnhændelser og ift. årlige vandbalancer. Desuden er der også brug for værktøjer, der kan understøtte optimalt design ift. ikke-hydrologiske aspekter såsom byrumskvalitet, rekreationsværdi, biodiversitet, mm.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger