Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Ansvaret for håndtering af kilder til forurening af drikkevandet trænger til et eftersyn

16. juni kl. 05:02
Bente Villumsen
Illustration: Bente Villumsen.
Der er brug for at give lovgivningen et eftersyn i lyset af de udfordringer, som stadigt mere komplekse forureninger fra punktkilder og fladekilder giver. Sådan skriver Bente Villumsen, enhedschef for Videnscenter for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner.
Artiklen er ældre end 30 dage

De fleste steder i Danmark opfylder drikkevand fra vandværket EU's krav til kildevand. Vores postevand er oftest renere og bedre kontrolleret end det vand, der kan købes på flaske. Vandet fra hanen er lige tilpas koldt, det smager godt, det er billigt, og klimaregnskabet er langt bedre end noget alternativ. Det er dén luksus i hverdagen, vi arbejder for at bevare, når vi investerer i rent grundvand – det er en forudsætning for den måde, vi har indrettet vandforsyningen på.

I Danmark har grundvandsbeskyttelsen i årtier bygget på princippet om forebyggelse og oprensning ved kilden. Det giver os høj forsyningssikkerhed og kvalitet, og det er formentlig den billigste løsning.

Desværre har vi ikke altid været gode til at forudse konsekvenserne af den måde, stoffer og produkter er blevet håndteret og anvendt på, og derfor har forebyggelsen ikke været tilstrækkelig – der er fortsat opstået nye forureninger. Når det bliver for sent eller for svært at rense op ved kilden, ser vi resultatet i vandværkernes indvindingsboringer, hvor vi stadig finder flere typer af forurening. De seneste år har det især været pesticiderne, der har tiltrukket sig opmærksomhed, fordi vi analyserer for flere og finder flere, men det stopper nok ikke der. Vi bliver opmærksomme på flere stofgrupper og får bedre analysemetoder i de kommende år, så vi har ikke fået den sidste overraskelse endnu.

Der er ikke afsenderadresse på stofferne, når de dukker op i vandværksboringerne, og det kan være en udfordring at finde ud af, hvor de kommer fra. For nogle stoffer er mulighederne begrænsede – det gælder f.eks. klorerede opløsningsmidler, som har været anvendt i bestemte brancher, hvor vi kan undersøge de mulige kilder og rense op, når det er nødvendigt. På grund af den offentlige indsats, som amter og regioner har stået for, er det længe siden, de stoffer har lukket vandværksboringer.

Hvad er egentlig det største drikkevandsproblem?

Hvad er de største trusler mod det danske drikkevand, og hvordan prioriterer vi indsatsen mellem PFAS, pesticider, miljøfremmede stoffer etc.? Det har WaterTech spurgt centrale skikkelser i vandsektoren om. Dette er første Synspunkt i en serie. Næste indlæg vil blive bragt 21. juni.

Ansvar havner hos regionen

Anderledes ser det ud med pesticiderne, som kan stamme fra anvendelse på arealerne eller fra punktkilder de mange steder, stofferne har været håndteret eller deponeret. Pesticider er en stor og kompleks gruppe af stoffer med et stort antal nedbrydningsprodukter. Nogle stoffer anvendes også som biocider, f.eks. i træbeskyttelse, som med et stort antal små, spredte punktforureninger kan give et forureningsbillede, der ligner en fladekilde. Fund i grundvandet kan derfor skyldes mange forskellige typer af kilder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Punktkilder kan vi rense op. Det er som udgangspunkt forurenerens ansvar, men i mange tilfælde har lovgivningen ikke været tilstrækkelig til at sikre, at forureneren kan holdes ansvarlig, og så havner ansvaret hos regionen. Regionerne foretager en hård prioritering mellem de tusindvis af forureninger, de hver især har på listen, og æder lige så stille elefanten i små bidder.

Fladekilder derimod bliver ikke renset op. Ikke fordi det ikke er teknisk muligt, men fordi ingen har ansvaret. Når ingen har ansvaret, udvikler vi heller ikke metoder til afværge, men jeg er overbevist om, at kloge og kreative hoveder kan udvikle løsninger, der virker. Det er vi i al (u)beskedenhed gode til her i landet.

Spild af penge?

Vi ser i dag eksempler på pesticidforureninger i grundvandet, der skyldes en kombination af fladekilde og punktilde. Her kan regionen i princippet godt afværge punktkilden, men er det ikke spild af penge, når fladekilden ikke bliver håndteret? Det vil i hvert fald næppe være den forurening, regionen prioriterer først.

PFAS giver os tilsvarende problemer. Gruppen af organiske flourstoffer har været så bredt anvendt, at de kan findes ubegribeligt mange steder. Regionerne finder dem i forureningsundersøgelser i de fleste brancher. De ses også i spildevandsslam, som bringes ud på markerne, og senest er der fundet høje koncentrationer i havskum ved den jyske vestkyst. Med kvalitetskriterier i nanogram-skala, tæt på detektionsgrænsen, volder det store vanskeligheder at skelne mellem punktkilder, fladekilder og diffuse kilder.

Når billedet af forureningskilderne bliver så komplekst, er det ikke kun en teknisk og praktisk udfordring. Det bliver også, og måske i langt højere grad, svært at placere ansvaret for kildeopsporing og afværge. Regioner, kommuner og vandforsyninger arbejder sammen om at kortlægge og håndtere kilderne til komplekse og vidt spredte forureninger flere steder i landet – men ansvaret for kildeopsporing og håndtering af forureningskilder er ikke altid klart.

Forebyggelse og oprensning ved kilden er stadig gode principper i 2022, men der er brug for at give lovgivningen et eftersyn i lyset af de udfordringer, som stadigt mere komplekse forureninger fra punktkilder og fladekilder giver. Det håber jeg, at Miljøministeriet sætter i gang, når vi ser resultaterne af regeringens kortlægning af udfordringerne i forhold til Danmarks grundvand.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger