Spildevand og vandmiljø
I dette fokus er der indhold på tværs af:
Spildevand Vandmiljø

Spildevand skal renses, inden det kommer ud i vandmiljøet. Men når der er skybrud eller bare kraftig regn, kan kloaksystemet ikke følge med - og så kommer der overløb. 

Kloakoverløb har i årevis været et overset miljøproblem, men opmærksomheden på det er steget kraftigt den seneste tid. 

WaterTech forklarer, hvorfor problemerne opstår, og hvad der kan gøres for at løse dem. Vi følger initiativerne til bedre målinger og indberetninger og de nye politiske initiativer, der er bebudet på området. Ikke kun ift. kloakoverløb, men også kemiske stoffer i vandmiljøet, hvor Danmark er endnu længere bagud med kortlægningen.

Her er problemet ikke kun udledninger fra virksomheder, men i høj grad også tag- og vejvand.

Ser man på landsplan på vandmiljøet, er kvælstof fra landbruget hovedproblem, men der er store forskelle regionalt og lokalt. Så det bliver både yderligere initiativer på landbrugsområdet og inden for det utilstrækkeligt rensede spildevand, der skal lede frem til næste generations vandplaner.

Danmark er meget langt fra målet: 117 ud af 119 vandområder er ikke i god tilstand