business Mere om Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen er EU's udøvende magt.

Kommissionens vigtigste opgave er at udvikle EU-samarbejdet og fremme fælles interesser på tværs af medlemslandene. Det sker ved, at Kommissionen foreslår ny lovgivning og kontrollerer, om medlemslandene overholder gældende love og regler.

Kommissionen består af 28 kommissærer, 1 fra hvert medlemsland. Hvert land udpeger sin kommissær i et parti i landets siddende regering. Kommissærerne udpeges for 5 år ad gangen. Fordi Kommissionen udpeges uafhængigt af medlemslandenes nationale valg, vil en kommissær ikke nødvendigvis tilhøre et regeringsparti i hele perioden. 

Blandt kommissærerne vælges en formand. Formanden indkalder til møder og leder Kommissionens arbejde. De andre kommissærer har et eller flere politiske ansvarsområder, og nogle fungerer også som næstformænd. Fordelingen af ansvarsområderne forhandles på plads mellem medlemslandene. 

Kilde: Folketingets EU-Oplysning

listOmtale af Europa-Kommissionen