Vi tager gerne ansvar for at gøre data om vandets kredsløb let tilgængelige

Vi er allerede i fuld gang med at etablere den infrastruktur, der potentielt kan udstille alle relevante data om det hydrologiske kredsløb, skriver datastyrelsechef her i et svar på kritik fra Niras.
Brødtekst

Klimaforandringerne er allerede begyndt at kunne mærkes. Efteråret 2019 har været det vådeste nogensinde – og vi skal forberede os på at håndtere større mængder vand i fremtiden.

Det skal vi gøre dels med målrettede investeringer til at håndtere vandmængderne, dels ved at andre investeringer og planer er fremtidssikrede. Der er derfor brug for gode beslutningsgrundlag, hvis vi skal undgå at over- eller underinvestere. Alle anlægsprojekter bør dermed tage højde for de mest sandsynlige scenarier for, hvor vandet står højt i fremtiden.  

Vi fortsætter gerne i førersædet

De offentlige myndigheder har hver for sig taget denne opgave seriøst i årevis. Men vand løber nedad uden smålig skelen til administrative grænser. Derfor er det et problem, at data og viden til brug for klimatilpasning ligger spredt hos en række af forskellige myndigheder – og oven i købet kan være svært tilgængelige.

For at løse problemet samarbejder stat, regioner og kommuner om en række projekter under overskriften Fælles data om terræn, klima og vand. Samarbejdet vil sikre en effektiv fællesoffentlig brug af data, bedre tilgængelighed og koordineret datainfrastruktur – og dermed. beslutningsgrundlag for bl.a. klimatilpasning, planlægning og infrastrukturinvesteringer.

Når Christian Holmegaard Mossing fra Niras i Watertech den 26. november efterspørger, at nogen sætter sig i spidsen for at overvåge vandets kredsløb og bevare de værdifulde data, så peger pilen på os i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, og vi fortsætter gerne i førersædet. Vi er allerede i fuld gang med at etablere den infrastruktur, der potentielt kan udstille alle relevante data om det hydrologiske kredsløb.

Let adgang til samlede data

I 2020 bliver vi færdige med at etablere et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP). HIP’en vil øge tilgængeligheden af hydrologiske data og vise sammenhængende hydrologiske, historiske data og realtidsdata. HIP'en vil således sikre en let og samlet adgang til data om terræn, klima og vand, uanset hvem dataejeren er. Ligesom HIP´en vil forbedre dialogen mellem aktørerne, der alle vil få adgang til det samme datagrundlag.

HIP´en er også et godt eksempel på, at vi skaber ny indsigt ved at kombinere data. HIP´en benytter Geus' vandbalancemodel, hvor eksisterende data om bl.a. nedbør, terrænnært grundvand og vandløb kombineres med nye data, f.eks. DMI's klimascenarier og regionernes målinger af det terrænære grundvand. Det giver os ny viden om det terrænære grundvand, som bliver en af de store udfordringer i fremtiden.

Christian Holmegaard Mossing frygter, at data og viden, der opsamles i én sammenhæng, ikke genbruges i andre. Det er en berettiget frygt. Men vi er godt i gang med at sikre, at vi bevæger os i den modsatte retning – mod mere samling af data. F.eks. har vi netop, i samarbejde med regionerne, fået mere end 35.000 terrænnære målinger af grundvandsstanden overført til en åben, offentlig database (Jupiter).

Bedre end sit rygte

Der arbejdes på tilsvarende vis på at give samlet adgang til vandstandsmålinger (vandløb og hav) i realtid fra bl.a. Miljøstyrelsen og kommuner i HIP. Vi ser hellere end gerne flere datatyper kan komme samme vej.

HIP’en er færdig inden udgangen af 2020, men vores ambitioner stopper ikke der. Vi vil gerne videreudvikle og have endnu flere relevante data med. Flere data vil give alle interessenter mulighed for adgang til mere viden og bedre beslutninger. Og flere data forbedrer samtidigt vores modeller, så vi med større præcision kan forudsige, hvor der kan opstå problemer med vandet fremadrettet.

Samarbejdet mellem myndigheder på tværs af vandets kredsløb er således langt bedre end sit rygte. Om end vi anerkender at der fortsat er potentiale for at gøre mere. Og hermed også en invitation til Christian Holmegaard Mossing og resten af den private sektor om at indgå i dialog om, hvordan også deres data kan stilles til rådighed for offentligheden – til glæde og gavn for samfundet.