Vertikalt landbrug vinder frem - men sparer ikke mere vand end danske væksthuse

23. august kl. 06:072
Nordic Harvest, vertikalt landbrug
I Nordic Harvests planteproduktionshal i Taastrup dyrkes forskellige salater og grønkål på 1.500 m2 med 14 ‘etager’ på 70 centimeter hver. Illustration: Nordic Harvest.
Fagfolk er uenige om potentialet i vertikalt landbrug: »Jeg har svært ved at se meningen«, siger professor. »Man er nødt til at se mere nuanceret på tingene,« siger stifteren bag Danmarks største vertikale landbrug.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vertikalt landbrug spirer frem over hele verden, også i Danmark. Men selvom fødevareproduktion, hvor spiseplanter dyrkes ‘i højden’ inden for i bygninger udelukkende med kunstigt lys, kan være en god ide i nogle dele af verden, så er den det ikke her i landet.

Sådan vurderer Carl-Otto Ottosen, der er professor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og i øjeblikket arbejder på en rapport om vertikalt landbrug i Danmark. Selvom rapporten først ligger færdig i oktober, tør han godt allerede nu melde status ud.

»På verdensplan kan man godt diskutere det, men jeg har svært ved at se meningen med vertikalt landbrug i Danmark, for det er langt mere energitungt end et almindeligt væksthus,« siger han til WaterTech.

Ifølge Carl-Otto Ottosens beregninger forbruger vertikale landbrug hele 30-60 procent mere elektricitet end et kommercielt drivhus - også kaldet et væksthus - som får sollys hele året rundt og kunstigt i den mørkeste periode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og modsat andre steder i verden har vi plads til væksthuse og heller ingen problemer med at skaffe nok vand, forklarer han.

Hvad er vertikalt landbrug?

Vertikalt landbrug (også kaldet vertical farming) er en alternativ dyrkningsmetode, hvor produktionen foregår indendørs, i flere lag og under kontrollerede forhold, ofte med kunstigt lys og uden jord (dvs. i vandkultur, også kaldet hydroponisk dyrkning).

Vertikalt landbrug kan potentielt være et af svarene på, hvordan vi håndterer dyrkningsusikkerheden i dele af den fremtidige fødevareproduktion set i lyset af klimaforandringerne og den begrænsede adgang til vand og landbrugsjord.

Der hersker dog fortsat uklarhed om fordelene og ulemperne ved denne type landbrug, som dækker over en lang række forskellige produktionsformer.

Ressourceudnyttelsen er for eksempel stadig en udfordring i vertikalt landbrug, hvor energiforbruget til klimastyring, ventilation og LED-lys er højere end i traditionel frilands- og væksthusproduktion. Der er derfor behov for forskning og fortsat optimering inden for dette område, samt livscyklusanalyser for at kortlægge miljø- og klimapåvirkningen. Desuden er kvaliteten og sikkerheden af fødevarer produceret i vertikale landbrug endnu ikke veldokumenteret.

Kilde: Københavns Universitet

I Danmark har vi masser af vand

Danmark adskiller sig fra andre steder i verden, blandt andet i forhold til vandressourcerne. For nylig åbnede verdens største vertikale landbrug, det 30.000 m2 store ‘Bustanica’, i Dubai. Virksomheden bag hævder at kunne producere bladgrønt med et 95 procent mindre forbrug af vand, som er en mangelvare i ørkenstaten.

Her kan vertikalt landbrug give mening, fordi det øgede energiforbrug kan godtgøres med, at der ikke lægges beslag på værdifulde ressourcer såsom vand og areal, og det giver ifølge Carl-Otto Ottosen også mening andre steder. Eksempelvis i Singapore med en befolkning på knap 5,5 millioner mennesker og et areal mindre end Lolland eller i Japan, der har meget lidt dyrkningsjord og en stor befolkning, der er villig til at betale høje priser for deres kvalitetsfødevarer.

Anderledes ser det ud her i landet, hvor der ifølge Carl-Otto Ottosen er rigeligt med plads til væksthuse, og hvor der ligesom i vertikalt landbrug også sker en recirkulering af vand og derudover ofte også benyttes regnvand. Han mener derfor, at det her i landet ikke giver nogen mening at fremføre argumenter om, at vertikalt landbrug sparer vand.

»Man skal huske at sammenligne æbler med æbler. Hvis man sammenligner med, hvad der foregår ude på en mark, så bruger vertikalt landbrug omkring 10-100 gange mindre vand. Men når man sammenligner med et væksthus, så er der ingen forskel i vandforbruget mellem de to,« siger han.

Ligesom vertikalt landbrug anvendes der i væksthuse heller ingen pesticider eller udvaskes næringsstoffer til naturen, som ellers er nogle af de væsentligste argumenter for vertikalt landbrug. Dertil kommer, at der ved begge produktionsmetoder dyrkes de helt samme afgrøder, som i dag hovedsageligt består af salater og krydderurter. Det er planter, som aldrig har været dyrket på marker her i landet. Derfor giver det heller ikke her mening at sammenligne vertikalt med traditionelt landbrug, siger Carl-Otto Ottosen.

Han ser dog et vist potentiale i Danmark - omend et snævert et. Hvis man starter planterne i vertikalt landbrug, og så flytter dem til et væksthus med naturligt lys, når der er vokset til. så kan man få en bedre arealudnyttelse, bedre kvalitet og mindre tab.

Men er der så slet ingen ide i at gro planter udelukkende i vertikalt landbrug?

»Jeg diskuterede det faktisk med en kollega her den anden dag. Vi kom frem til, at der er et vist potentiale for medicin-planter, som man ekstraherer visse stoffer fra. Her vil man kunne kontrollere produktionen meget nøje, hvilket så er en fordel, fordi man får samme resultat hver gang.«

Hvis man i stedet formåede at dyrke højværdiafgrøder med et højere protein- og kulhydratindhold, såsom bønner, jordbær og kartofler, så kunne det vertikale landbrug ifølge Carl-Otto Ottosen give mening, men han påpeger, at det ikke virker realistisk - heller ikke på sigt, fordi det energimæssigt skal hænge sammen.

»Man er nødt til at se mere nuanceret på tingene«

Professor Carl-Otto Ottosens konklusion om, at vertikalt landbrug har intet eller kun et meget begrænset potentiale i Danmark møder modstand fra Anders Riemann, som er stifter af Nordic Harvest i Taastrup, der er Danmarks største vertikale landbrug. Her produceres salater og grønkål på 1.500 m2 med 14 ‘etager’ på 70 centimeter hver.

»Man er nødt til at se mere nuanceret på tingene,« siger han.

»Vi står midt i en klimakrise. Derfor udvikler vi nu en teknologi, som over de næste årtier kan sikre fødevareforsyningen. Her kan Danmark blive foregangsland ligesom vi har været med vindmøller.«

Anders Riemann stiller også spørgsmålstegn ved Carl-Otto Ottosens vurdering af, at der ikke skulle være nogen forskel på vandforbruget i vertikale landbrug sammenlignet med væksthuse - i hvert fald når det gælder Nordic Harvests produktionsmetode. For udover at 'genbruge' vandet recirkulerer virksomheden også luften og trækker kondensen ud (fordampningen fra planternes transpiration), så vandet føres tilbage i systemet, siger han.

Han erkender dog, at teknologierne inden for vertikalt landbrug endnu er umodne, men at vi her i Danmark kan lægge os i førersædet på grund af de mange dygtige ingeniører og en lang tradition med landbrug og fødevareproduktion.

»Vi kan ikke starte med at dyrke kartofler og så tro, at vi kan modne kartoffeldyrknings-teknologien med et kronisk underskud. Vi er nødt til at starte med de afgrøder, hvor vi kan få profit, såsom salat og kål, og så kan vi begynde at grave os ind i nogle lidt tungere grøntsager, der også indeholder protein, flere fibre og kan give forbrugeren en større mæthedsfølelse.«  

Han afviser derudover, at vertikalt landbrug skulle være en dårlig ide på grund af energiforbruget. Vertikale landbrug benytter udelukkende el og ingen helt eller delvist fossilbaseret fjernvarme, som væksthusene gør. Derudover kan planteproduktion ske om natten, hvilket ifølge ham tilmed kan være med til at fremme den grønne omstilling.

»Hvis man er investor i en vindmøllepark, så vil man oftere og oftere se, at strømprisen bliver negativ om natten, fordi der er et stort udbud af vindenergi og nærmest ingen efterspørgsel. Men den vindstrøm kan vi tage imod, så det bliver mere attraktivt at sætte flere vindmøller op,« siger han og tilføjer, at planteproduktion om natten kan være med til at balancere elnettet.

Han afviser også påstanden om, at der er masser af plads i Danmark til væksthuse, med henvisning til en rapport fra Teknologirådet, som konkluderer, at »de mange forskellige aktiviteter, der udfolder sig i det åbne land, og som tilsammen udfordrer Danmarks begrænsede areal«. For hvis alle de vedtagne planer og mål for anvendelsen af Danmarks areal sammen, så »fylder det 130-140 procent af Danmarks areal«.

Så fordi vertikalt landbrug sammenlignet med et væksthus kan producere mere mad på samme horisontale areal, er fordelen her indlysende, mener Anders Riemann.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
26. august kl. 10:50

Mange af de konventionelle væksthus-gartnerier har vist sig at have kraftig underliggende pesticid-forurening i jord og grundvand. Prisen for de ødelagte vandressourcer og tvivlsomme jordkvalitet hører vel med i regnskabet ved sammenligning.

Dertil kommer skadedyr oa. Investerer man i potteplanter, kan der fx følge væksthussnudebiller med, kan jeg hilse og sige. De har specialiseret sig i potteplanter, hvorfra de spreder sig om natten. Èn snudebille kan lægge 1000 æg, og larverne herfra kan fortære alle planterødder i inficerede urtepotter. De kan sprede sig i væksthuse, ved grossister og salgsbutikker. Min egen dyrekøbte erfaring er, at den bedste måde at undgå disse banditter er helt at undgå al køb af potteplanter, men satse på egen avl (alternativt planter fra helt lukkede kredsløb, fx højhuse? Det lukkede kredsløb skulle så gerne følge med hele vejen hen i butikkerne..)

1
25. august kl. 14:26

Et væksthus og et 1-etages vertikalt system bør vel kunne sammenlignes på deres parametre. De bruger begge energi til opvarmning (Den kan komme fra samme form, el/fjernvarme mm) De recycler begge vandet. Så grundlæggende er den store forskel vel at væksthusene får gratis lys i dagtimerne, hvor det vertikale system konstant skal tilføre energi i form af kunstigt lys. I mine ører lyder det bedre med væksthusene. De fylder mere i bredden, men den plads har vi her i landet. Lad os se gode grøntsager i stedet for småting som salat og krydderier. så tror jeg vi kan vise vejen for andre lande.