Varmepumper på vand kan erstatte gas - Energistyrelsen lover at fjerne barrierer
Der er installeret varmepumper på spildevand og drikkevand enkelte steder i landet – men potentialet er langt større, og kun barrierer hindrer, at langt flere husstande på denne måde kan få overskudsvarme via vandsektoren.
Tirsdag udgav DI Energi en Rambøll-analyse der viser, at danske virksomheder kan levere klimavenlig overskudsvarme til 100.000 husstande. Mulighederne for at udnytte overskudsvarmen er generelt størst i de store produktionsvirksomheder, fordi temperaturen er så høj, at den ikke skal hæves, inden varmen bliver sendt ud i fjernvarmenettet.
Der er dog endnu mere overskudsvarme at hente uden for industrien, påpeger rapporten. Det gælder ikke kun i datacentre, men også hos renseanlæg og vandværker. Der er tale om varme med en relativt lav temperatur, så business casen er ikke så klar - men selv om den skal hæves i en varmepumpe, inden den kan bruges til at opvarme husstandene, kan det godt betale sig.
WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling. Få tilsendt tilbud
