Vandselskaber kan effektivisere for næsten 4 milliarder, ifølge staten
De danske vandselskaber har allerede effektviseret meget, men citronen kan presses yderligere, mener Forsyningssekretariatet.

Foto : Bigstock

Vandselskaber kan effektivisere for næsten 4 milliarder, ifølge staten

Potentialet for at effektivisere den danske vandsektor er betydeligt, og indfrielsen af det kan styrke grøn omstilling, vurderer Forsyningssekretariatet i en ny analyse. Branchen er uenig og kalder analysen »spekulativ og urealistisk.«

Den danske vandsektor kan hente effektiviseringsgevinster for omkring 3,9 milliarder kroner frem mod 2030. Det dækker over et effektiviseringspotentiale på ca. 3,1 mia. kr. inden for spildevandssektoren og på godt 0,75 mia. kr. inden for drikkevandssektoren.

Beløbet er et usikkert, men konservativt skøn, skriver Forsyningssekretariatet i den nye analyse ’Vandsektorens effektiviseringspotentiale 2020-2030’, som i januar blev bestilt af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Effektiviseringsgevinsterne kan f.eks hentes ved investeringer i ny teknologi, som ud over en mere effektiv drift også understøtter grøn omstilling og højere forsyningssikkerhed.

Forsyningssekretariatet bemærker, at vandselskabernes kunder – der både er forbrugere og virksomheder – risikerer at betale for meget for vand, hvis selskaberne ikke er så effektive som muligt.

Det er en særlig udfordring, fordi drikke- og spildevandsselskaberne er naturlige monopoler, der ikke kan miste deres kunder til konkurrenter med bedre kvalitet og pris, påpeger Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som Forsyningssekretariatet hører under.

»Det manglende konkurrencepres fjerner en vigtig tilskyndelse til effektiv drift og god service. Analysen viser, at effektiviseringspotentialet er betydeligt, men også at det ikke er urealistisk at indfri potentialet frem mod 2030. Det vil gavne alle, der bruger vand, forbrugere såvel som virksomheder siger Jakob Hald.

Han tilføjer, at vandsektoren som det meste af det øvrige danske erhvervsliv står over for en grøn omstilling, og at effektiv drift kan bidrage til, at målene kan nås uden unødige stigninger i vandpriserne.

Fem primære kilder til mere effektivitet

Analysen peger på fem primære kilder til en mere effektiv vandsektor i Danmark:

  • Øget konsolidering
  • Lavere lønpræmier
  • Øget brug af bedre, eksisterende teknologier
  • De mindst effektive vandselskaber skal indhente efterslæb i forhold til de mest effektive vandselskaber
  • Højere produktivitet som følge af, at vandsektoren skal følge den forventede produktivitetsudvikling i en sammenlignelig del af den konkurrenceudsatte danske økonomi frem til 2030.

»Effektiviseringskrav til selskabernes omkostninger er ikke en hindring for, at selskaberne kan håndtere nye udfordringer som for eksempel at mindske udledningen af drivhusgasser og udføre klimatilpasning. Tværtimod bidrager effektiviseringskravene til, at vandsektoren kan løse nye opgaver, uden at vandregningen stiger unødigt for husholdninger og erhvervsliv,« hedder det i analysen.

»Flere af de nævnte kilder til effektivisering kan desuden give mulighed for, at der kan leveres højere forsyningssikkerhed, højere og mere bæredygtig kvalitet og større CO2-reduktioner end i dag. Der er samlet set også rigelig kapital og gode finansieringsmuligheder i sektoren. Det er således vurderingen, at potentialet kan realiseres under fuld hensyntagen til grøn omstilling, fortsat høj forsyningssikkerhed, høj kundeservice og fortsat teknologiudvikling.«

Helt overordnet er der ifølge analysen to måder at indhente både efterslæbet og det løbende potentiale på: udnyttelse af ny teknologi og bedre organisering af arbejdet.

Teknologiudvikling inkluderer eksempelvis bedre udnyttelse af it og data samt køb af mere effektive aktiver, når de skiftes ud. Bedre organisering inkluderer bl.a. konsolidering og bedre processer og tilrettelæggelse af arbejdet.

Svarer til besparelser på 3 pct. årligt

Vandsektoren har de seneste ti år effektiviseret for omkring 2,5 mia. kr. Forsyningssekretariatet bemærker, at det skønnede effektiviseringspotentiale ligger i omegnen af, hvad der tidligere er identificeret. Den nye analyse anvender en lidt anden tilgang end tidligere analyser og ser for første gang på effektiviseringspotentialet frem til 2030. Potentialet svarer til en omkostningsbesparelse på omkring 3 pct. om året i gennemsnit.

En betydelig del af potentialet forventes realiseret som følge af de krav, der allerede stilles til vandselskaberne efter vandsektorloven. Den nuværende regulering forventes at kunne skaffe omkring 3,0 mia. kr. i perioden 2020- 2030 - svarende til cirka 78 pct. af det identificerede potentiale.

Analysen har fire centrale anbefalinger til, hvordan fremtidig regulering kan bidrage til at indhente den sidste del af potentialet: nye og stærkere incitamenter til konsolidering, et højere loft for effektiviseringskrav, bedre mulighed for at undgå krydssubsidiering og for høje afregninger og større effektivitet i forbrugerejede vandværker.

Danva: Urealistiske og spekulative forudsætninger

Brancheorganisationerne Danva og Danske Vandværker havde i fjor i oktober i fjor både ros og ris til Forsyningssekretariatets krav om yderligere effektiviseringer. Nu siger Danva, at det historisk høje sparekrav er »på luftig baggund«, og at »analysens indhold bygger på spekulative og urealistiske forudsætninger.«

»Flere steder i analysen er man usikker på manglende data og er tilsyneladende ikke
vidende om, hvordan vandselskaber agerer i virkeligheden,« siger Carl-Emil Larsen, direktør i Danva.

»F.eks. kommer man frem til, at der skal effektiviseres 3,9 mia. kr. på ti år ud af et samlet beløb af de påvirkelige omkostninger på 11,5 mia. kr. Da langt hovedparten af vandselskabernes anlæg holder i 50-75 år, kan man de næste 10 år ikke indhente hele effektiviseringspotentialet på investeringer. Man kan nemlig ikke sænke indkøbsprisen på et anlæg, før det igen udskiftes. Det betyder, at den eksisterende drift bliver presset langt hårdere, end Forsyningssekretariatet antager,« siger han.

»Politiske, spekulative kneb«

Carl-Emil Larsen mener, at »analysen bygger på formodninger og fortænkte faktorer, som tælles med flere gange«, at de foreslåede effektiviseringer vil gå ud over den grønne omstilling, og at det er »et politisk, spekulativt kneb«, at Forsyningssekretariatet påstår, at de overvejende kommunalt ejede vandselskabernes ansatte er lønførende.

»Det er ikke sandt. Vandselskabernes lønninger ligger lavt i forsyningsøjemed og i forhold
til for eksempel de rådgivende ingeniørers lønninger,«, siger han og tilføjer, at selv om det var rigtigt, ville man kun kunne hente et symbolsk beløb på den konto.

Carl-Emil Larsen mener, at »påstandene er løsrevet og ikke underbyggede«, og at analysen generelt »er meget politisk, men er sikker på, at lovgiverne kan gennemskue den.«

Danva vil i den kommende tid anmode Forsyningssekretariatet om de bagvedliggende
beregninger, forudsætninger og modeller, så der kan udarbejdes en tilbundsgående
analyse af Forsyningssekretariatets arbejde.

Danske Vandværker: Stik imod bredt politisk forlig

I Danske Vandværker siger direktør Susan Münster, at både effektivisering og teknologiudvikling som udgangspunkt er godt, og vandværkerne hver dag arbejder på at øge energieffektiviteten og sikre lave vandpriser til forbrugerne.

Men også hun kritiserer store dele af rapporten.

»At skrive, at forbrugerejede vandværker kan opkræve takster til det omkostningsniveau, de selv vurderer, er ganske enkelt forkert. Drikkevand fra hanen er omfattet af hvile i sig-princippet. Det betyder, at et vandværk ikke må opkræve mere end det populært sagt koster at levere vandet til forbrugerens hane. Desuden skal kommunen i sin egenskab af myndighed godkende taksterne,« siger Susan Münster.

Hun er også overrasket over, at embedsmændene bag den nye analyse lægger op til en reguleringsmodel for de forbrugerejede vandværker, der »går stik mod et bredt politisk forlig, der blev indgået ultimo 2018, hvor der netop lægges op til at afbureaukratisere de forbrugerejede vandværker« - aftalen om, at mindre vandværker kan udtræde af den økonomiske regulering i vandsektorloven, hvis deres ejere ønsker det.

Decentral struktur en fordel i landområder

Susan Münster tilføjer, at Forsyningssekretariatet har glemt at indregne værdien af det store frivillige arbejde på landets forbrugerejede vandværker - og at et forbrugerejet vandværk er noget af det mest demokratiske der findes.

»Men embedsmændene i Forsyningssekretariatet mener tilsyneladende, at hverken de forbrugere, som ejer vandværket, eller kontrolmyndigheden, som er kommunen, er deres opgaver voksne,« siger hun - og tilføjer, at hendes påstand tværtimod er, at embedsmændene »ikke helt er klar over, hvad de har fat i.«

Den decentrale struktur er efter Danske Vandværkeres mening den eneste rigtige i landområder og provinsbyer, fordi det ikke giver mening at transportere vand over meget lange afstande.

»En lang transportvej bruger unødvendigt meget energi – og det er ikke særligt klimavenligt. En overslagsberegning fra Krüger A/S viser, at det koster minimum 15 pct. mere i energiforbrug at transportere vandet 10 km,« fremhæver Susan Münster:

»Desuden forringes kvaliteten af drikkevandet, hvis der bliver pumpet store mængder ud, som ikke bliver aftaget med det samme. En decentral struktur giver også større forsyningssikkerhed, hvis der opstår en forurening, for når de udpumpede vandmængder er mindre, kan man bedre inddæmme forureningen og etablere en nødforsyning,«

Forsyningssekretariatets analyse og brancheorganisationernes indspark skal nu behandles politisk.