Vandsektoren opsamler og anvender data i stor stil

Jeg ser en vandbranche, der investerer massivt i både nye data og intelligent brug af data, skriver Mads Uggerby fra EnviDan i dette svar til sidste uges kritik fra Niras' forretningschef.
Brødtekst

Det er essentielt, at vi i den danske vandsektor laver langsigtet planlægning og opsamling af data, da vi ellers risikerer, at værdifulde data går tabt, heri er vi helt enige med Christian Holmegaard Mossings artikel i WaterTech ’Værdifulde data går tabt i vandsketoren.

Men modsat synspunktet, at vandbranchen må se indad, og at udviklingen i den danske vandsektor går for langsomt, ser jeg en vandbranche, der i årevis har opsamlet og systematiseret data, og som i disse år investerer massivt i både nye data og intelligent brug af data, der skaber ny viden til branchen. Aktuelt er der er en række værdiskabende projekter i gang, som fremdeles kvalificerer den måde, vi tænker planlægning og projektering på i dag.

Investering i distribueret nedbørsdata til vandsektoren

I et stort projekt kaldet Vejrdata i Vandsektoren (VeVa) arbejder flere aktører i den danske vandbranche for eksempel sammen med en fælles hensigt om at gøre brugen af radardata til hydrologiske og hydrauliske formål nemmere og mere gennemskuelig for ”ikke-vejrradar-specialister” på tværs af vandsektoren i Danmark.

Projektet er støttet af VUDP og har store perspektiver i hele Danmark, idet fokus er på at udvikle en processeringskæde til vejrradardataene med det formål at udstille en API til direkte anvendelse. Vejrradardata skal være lige så nemt tilgængelige for vandbranchen, som regnmålerdata er i dag.

VeVa er et samarbejde mellem BIOFOS, VandCenter Syd, HOFOR, Aalborg Vandkoncern, Aarhus Vand, Aalborg Universitet, DMI, InforMetics og EnviDan. Projektet løber frem til 11/2020 og status er, at første version af processeringen er udviklet og de operationelle tjenester er i en testfase, hvilket følger tidsplanen.

Data om og intelligens på kloakkens tilstand

Også robot-projektet ASIR, som handler om at skabe banebrydende viden om ændringen af kloakkernes fysiske tilstand over tid, er godt undervejs, og hele ni forskellige forsyningsselskaber, virksomheder og uddannelsesinstitutioner investerer i projektet. Kombinationen af den løbende automatiserede overvågning samt anvendelse af AI til visuel genkendelse og fremskrivning af de observerede skader og fejl, vil sætte os i stand til at øge den gennemsnitlige levetid, uden at det går ud over serviceniveauet. 

Projektparterne, som er en broget flok på tværs af brancher, består af: Aalborg Universitet, TinyMobileRobots, Aarhus Vand, Syddansk Universitet, HOFOR, VandCenter Syd, FKSSlamson, Inloc Robotics og EnviDan. Projektet er støttet af innovationsfonden.

Med EnviPortalen og vores viden om anvendelse af kunstig intelligens i forsyningssektoren mener vi, at ASIR-projektet har et potentiale til at kunne spare forsyningerne, og i sidste ende forbrugerne, for årlige trecifrede millionbeløb ved realistiske 10 procents levetidsforlængelse.

Merværdi på eksisterende data

I PUFDO-projektet har vi vist, hvordan en sådan systematisk dataopsamling kan skabe merværdi. Projektet udnytter eksisterende SRO-data fra de danske pumpestationer på en ny måde, og machine learning-modeller trænes til at forudsige flow for pumpestationer, hvor der i dag ikke eksisterer en flowmåler.

Ved hjælp af kontinuerlig gentræning kan unormal drift eller langsomme ændringer over tid detekteres, og resultatet er en realtidsberegning af flow, samt indikatorer for pumpens driftstilstand. Vi investerer i PUFDO i samarbejde med Aalborg Universitet og Fors A/S, og projektet har været støttet af VUDP.

Udvikling af sensorer målrettet vandsektoren

Donut-projektet er også et rigtig godt eksempel på, at der i vandbranchen investeres i forskning og udvikling med det formål at skabe data. Det er Aarhus Vand, VandCenter Syd, Aalborg Universitet, MONTEM IVS, InforMetics og Aarhus Kommune, der står bag, og målet er, at flere hundrede intelligente og omkostningseffektive målere skal danne et overblik over det urbane vandkredsløb.

Projektet er støttet af Innovationsfonden, og tanken er, at avanceret data-processering og kunstig intelligens omsætter de store datamængder fra målerne til brugbar beslutningsstøtte for investeringer og håndtering af vand i byer. Peter Rasch fra InforMetics uddyber værdien således:

»Med konkrete løsninger som dem, vi udvikler i Donut, har vi en ny platform for dialog, men ligeså vigtigt øger vi forsyningernes viden om deres vandsystemer og skaber øget værdi af deres eksisterende målere og systemer ved at binde disse data sammen. Det skaber højteknologiske løsninger i vandsektoren.«

Forskning og data om ukendte fænomener

Dimensionering af kloaksystemer sker typisk på baggrund af nedbørsstatistik på befæstede arealer. Men på baggrund af observationer af, at vandføringen i kloakken ikke kan beskrives helt så simpelt, har vi i EnviDan de seneste fire år har haft en erhvervsforsker ansat, hvor vi i tæt samarbejde med Aalborg Universitet og Aarhus Vand har kørt en række måleprogrammer på afstrømningen fra grønne områder i et projektområde i Lystrup i det nordlige Aarhus.

Resultaterne var så tilpas afvigende fra det, vi forventede, at projektet nu udvides med nye målprogrammer på andre lokationer i Aarhus, selvom erhvervsforskerprojektet er slut. Dette er godt eksempel på, at vi fortsætter måleprogrammerne, der hvor det giver mening. Lene Bassø, Fagleder i Aarhus Vand, forklarer:

»De overraskende resultater tyder på, at vi er nødt til at ændre den måde, hvorpå vi dimensionerer regnvandssystemer fremover.« 

Sådanne opdagelser er med til at slå fast, hvorfor det er vigtigt at bruge tid på forskning og udvikling, og vi glæder os til at anvende den nye viden i vores fremtidige planlægning.

Bedre udnyttelse af machine learning 

Apropos ukendte fænomener investerer vi p.t. gennem endnu en erhvervsforsker, nemlig Bolette Dybkjær Hansen, i at udforske ukendte fænomener og sammenhænge i vandsektorens data, idet hun som den første i Danmark forsker i machine learnings mange anvendelsesmuligheder i vandsektoren. Bolette har ikke den traditionelle miljøfaglige baggrund, som langt de fleste i vores branche har, men tager sin erhvervs-p.hd. ved det tekniske fakultet for IT og Design ved Aalborg Universitet.

Resultatet er, at vi allerede nu har identificeret op mod 100 potentialer for bedre udnyttelse af machine learning i vandsektoren. Resultater, der giver vandbranchen helt nye muligheder for at arbejde smartere.

Det er et fælles ansvar

Alle aktører i vandbranchen har et ansvar for, at data opsamles og gemmes, og at der skabes så meget værdi af de data, vi har og får, som muligt. Det kræver aktiv deltagelse, initiativ, vedholdenhed og ikke mindst vilje til investering fra alle parter i vandsektoren.

I EnviDan har vi altid investeret i forskning og udvikling, i indeværende år investerer vi et tocifret millionbeløb af egen lomme. Men det er bestemt også min oplevelse, at vandbranchen generelt tager ansvar og investerer aktivt i dette område. Eksemplerne ovenfor er blot et lille udsnit.

Mere end 15 års dataopsamling

Ulrik Højbjerre er forretningschef for Informatik i EnviDan, og han har interesseret sig for at opsamle og anvende forsyningsdata længe inden det blev et varmt emne i forsyningskredse:

»Vi startede allerede med at skabe værdi af kommunernes data for over 15 år siden, hvor EnviPortalen så dagens lys, og i dag anvender 98 entreprenører, 140 forsyninger og 42 kommuner EnviPortalen i Danmark. Vi har i mange år opsamlet, systematiseret og stillet kundernes data til rådighed for dem og deres samarbejdspartnere på en lettilgængelig måde. De senere år har fokus også været rettet mod at skabe ny værdi af de mange data, herunder gennem forskning i værdiskabelsen i krydsfeltet mellem machine learning og vandbranchens data.«