Tryk på vandberedskabet under corona-krisen
Hofor i færd med at bremse en akut lækage i Rødovre.

Foto : Hofor

Tryk på vandberedskabet under corona-krisen

Akutte lækager, der kan underminere fortove og veje, er det største problem for vandforsyningen. Det er det også normalt, men det kan være mere bøvlet at løse dem og prioritere opgaverne i disse uger.

Hovedstadens vandberedskab havde travlt natten til tirsdag d. 17.

Først blev Hofors nattevagt kaldt ud til en lækage på Horsebakken i Københavns Nordvestkvarter.

»Der pibler vand op til overfladen – ret meget vand – fra en 100 mm støbejernsledning, der ligger 1,20 meter nede, som vores ledninger normalt gør. Vi er nødt til at få lækagen stoppet, inden den underminerer fortovet eller vejen. Det kan jo være farligt for både gående og trafikanter,« siger Kim Roar, teamleder for ledningsdrift i Hofor Vand.

»Der er nogen, der er i gang med at renovere vejen derude i en anden anledning, og det er muligvis, fordi der har kørt store maskiner, eller stabilgruset er stampet for tidligt, at der går noget galt. Det kan ske, selv om man har været omhyggelige med at trække LER-oplysninger og har passet på,« tilføjer han.

På en normal hverdag har Kim Roar 25 mand kørende rundt i de otte kommuner, som Hofor dækker. Fra 15-07 er der så to nattevagter; den ene tager sig af København og Dragør, den anden af resten.

Eftersom vandforsyning er kritisk infrastruktur, bliver det beredskab opretholdt og udbygget under corona-krisen. Og det meste er business as usual – f.eks. har alle i forvejen et mobilt kontor med pc, printer og anden elektronik i bilen.

Men personalet har fået nye retningslinjer, og der er lagt planer for, hvordan man skal prioritere opgaverne, hvis der bliver for mange syge.

Kalibrerer sig frem til lækagen

»Vi har bedt vores folk om at holde sig så isoleret som muligt. De skal spise frokost alene i bilen og kun hente større kort eller andre ting på driftskontoret i Rødovre, hvis det er helt nødvendigt. Og der skal holdes 2-3 meters afstand ved alle opgaver,« fortæller Kim Roar.

Det gælder både, hvis man kommer ud og f.eks. skal ned ad en smal kældertrappe for at tjekke en ventil hos en kunde, og når man skal i gang med at finde og reparere lækager som den på Horsebakken.

Normalt bliver en lækage fundet ved, at en af driftsfolkene kører ud og sætter to mikrofoner på de to ventiler, der er tættest på lækagen. De mikrofoner sender så et signal frem til en modtager, og den modtager regner på, hvor lang tid der går, før signalet kommer hen til den.

»Så siger modtageren måske; lækagen er 2,4 meter fra den blå mikrofon, og så ved vi, hvor vi skal grave,« siger Kim Roar.

»Der er typisk 100 meter mellem ventilerne, men alligevel kan man ret sikkert kalibrere sig frem til, hvor lækagen sidder. Men nogle gange har man brug for en second opinion, fordi man måske ikke lige kan afgøre, hvor langt lækagen præcist ligger fra et dæksel. Og så tilkalder man en kollega. Det kan man stadig gøre, men det er her, at vi nu f.eks. siger: Lad være med at stå over samme ventil eller samme dæksel og snak sammen. Vær i mobilkontakt, brug evt. Facetime og gå skiftevis hen til der, hvor vandet pibler op,« forklarer han.

»Det samme gælder, når entreprenøren kommer ud og skal grave, når lækage-stedet er fundet. Hold afstand; lad være med at hilse ved at klappe på ryggen eller skulderen, som vi plejer. Og når I går i gang, så stå på hver side af hullet, det svarer nogenlunde til 3 meter.«

Et vandhul på størrelse med en bus

Ligesom Hofors driftsfolk har maks. en time til at komme ud til en lækage, har entreprenøren Munck også en time, når de bliver tilkaldt.

Går der længere, risikerer man, at der kommer for meget vand ud. Det kan ikke kun gå ud over fortovet og kørebanen, men også give vand i kældre, så gamle fotoalbums bliver ødelagt, og det er nødvendigt at anmelde en skade til forsikringen.

Hertil kommer, at man med en hurtig reaktion normalt kan udbedre skaden ved blot at grave et standardhul på 1 gange 2 meter.

»Hvis vi ikke kommer hurtigt nok derud, og der siver rigtig meget vand ud, så kan det godt blive dobbelt op med hullets størrelse – og det koster jo også rigtig meget at fylde op og reetablere sådan et hul i kørebanen. Det vildeste jeg har set, var for godt ti år siden inde på Nørrebrogade. Der kom så meget vand ud, at det lavede et hul, hvor der til sidst kunne være en hel bus dernede – før vi endelig fik det stoppet. Men det var også en 700 mm ledning, der var hul på. Det er meget sjældent,« fortæller Kim Roar.

»Så de akutte lækager er helt naturligt vores højeste prioritet.«

På et normalt år har man 4-500 akutte lækager, op mod halvdelen sker i vinterperioden.

»Når der er frost i jorden, er vandet koldt, og ledningerne er kolde. Når jorden så forskyder sig en smule, skal der ikke meget til, før der sker brud. Men denne vinter har der jo ikke været frost, så der har vi haft færre akutte end normalt,« fortæller Hofor-teamlederen.

Varsles, når der lukkes for vandet

Selve vandforsyningen hos forbrugerne bliver i første omgang ikke direkte ramt af lækagen. For det første er der så at sige rigeligt med vand i systemet. For det andet er det ikke hensigtsmæssigt at lukke for vandet, før lækagen er lokaliseret præcist – en lukning ville nemlig skabe risiko for, at der ville trænge jord eller andet ind i ledningsnettet.

Det er først, når lækagen er fundet, og der skal lukkes næsten helt ned for vandet, at beboerne tæt på mærker problemet.

»De berørte beboere får så vidt muligt en sms 15-20 minutter i forvejen om, at der bliver lukket for vandet. Der vil normalt gå 3-4 timer, før der åbnes igen, og så er det meget rart lige at have tid til at fylde kander og spande og evt. trække ud i toilettet,« fortæller Kim Roar.

Det er den primære forskel på de akutte lækager og de planlagte ledningsarbejder; at folk kun varsles kort tid i forvejen i stedet for 48 timer på de planlagte.

Sikkerhed frem for magelighed

Netop de planlagte ledningsarbejder er blandt de områder, hvor Hofor og andre forsyninger må skrue ned, hvis der bliver mandskabsmangel. De planlagte opgaver kan f.eks. være foranlediget af, at medarbejdere på driftscenteret på deres pc har opdaget en uregelmæssighed på loggerne ude på ledningerne – hvor vandet ikke pibler op på overfladen, men bare løber ned i jorden.

»Det er meget sværere at registrere for sensorerne derude, principielt kan en lille lækage sive i årevis, men i sidste ende vil den blive opdaget,« siger Kim Roar.

Sådan en opgave kommer dog bagest i køen, hvis corona-krisen gør indhug i hans mandskab.

»Så vil vi selvfølgelig prioritere de opgaver, der har størst sikkerhedsmæssig risiko for borgerne – og prioritere de andre ned. Det kan f.eks. være, hvis en ejendom godt vil have os ud og måle trykket i vejen for at finde ud af, om det er vores skyld, at de ikke har tryk nok på vandet op på 4. sal. Normalt tjekker vi, om der f.eks. er 3,5 bar i vejen, og hvis der så er det samme inde i kælderen, så er det inde i huset, at problemet er – og så må de have en vvs’er ud. Hvis trykket i kælderen ikke svarer til det tryk, vi har i gaden, kører vi ud og undersøger problemet,« forklarer Kim Roar.

Et andet eksempel på en opgave, der kan blive nedprioriteret, er, hvis et hus er ved at blive renoveret, og vvs’eren ikke kan få helt lukket for vandet og komme videre, fordi der er noget galt med stophanen.

»Så må den renovering lige sættes på standby,« siger Kim Roar.

»Et problem med en stophane kan også resultere i, at det drypper fra en ventil inde i huset, men det er måske ikke mere end, at der fyldes en spand på en nat. Så må fru Hansen lige tømme den spand 2-3 gange i døgnet, indtil vi har nok folk til både at klare den slags og de akutte lækager. Vi kan ikke have, at der står og pisker vand ud fra en lækage på f.eks. Horsebakken eller på en gade i endnu tættere bebyggelse i flere dage.«

To akutte lækager på en nat

Lækagen på Horsebakken var udbedret klokken 23.50 natten til tirsdag.

»Den er blevet repareret med en bandagemuffe. Det er lidt som et stort stykke plaster, bare pakket ind i aluminium. En stor klemme med en indre gummibelægning,« siger Kim Roar.

Det er sjældent, at der er to akutte lækager på en nat. Men her mandag-tirsdag var den også gal inde i Engelstedsgade på Østerbro, hvor vandet piblede op ude langs kantstenen.

»Det viste sig dog, at der løb meget lidt i kantstenen, så lækagen godt kunne stå til dagen efter og blive lavet inden for normal arbejdstid,« fortæller Kim Roar.

Covid-19: ING/Coronavirus holder dig opdateret i et teknologisk perspektiv. Tilmeld dig nyhedsmailen her.

vand Hofor lækage
Hofor arbejder her med at udbedre en akut lækage på en villavej i Rødovre i sidste uge.
Illustration: Hofor