Flere af generationsforureningerne er ikke endeligt kortlagt. Her undersøger Region Syddanmarks rådgiver DMR og borefirmaet Kristian Rytter A/S den gamle losseplads i Grindsted by.
Flere af generationsforureningerne er ikke endeligt kortlagt. Her undersøger Region Syddanmarks rådgiver DMR og borefirmaet Kristian Rytter A/S den gamle losseplads i Grindsted by.

Foto : Redstar

Trusler mod vand og sundhed trumfer i forureningssager

Generationsforureningerne må vente lidt endnu med at blive ryddet op. Regionerne skal begynde der, hvor truslen er mest akut, f.eks. mod vandmiljø eller drikkevand. Det fastslår miljøministeren, der venter på en samlet prioriteringsplan.

Der blev argumenteret stik modsat af ’Ikke i min baghave’, da Folketingets miljø- og fødevareudvalg i går afholdt samråd om de såkaldte generationsforureninger.

’Ikke i min baghave’ er en klassisk tilføjelse, når man skal have placeret noget, der giver ulemper for den enkelte, men fordele for samfundet. Vindmøller er det tidstypiske eksempel.

Med generationsforureninger er der tale om det modsatte: Alle vil gerne have, at samfundet skal begynde at rydde op netop i deres baghave.

I miljø- og fødevareudvalget blev der således argumenteret ivrigt – og på tværs af traditionelle partiskel – for, at staten skulle afsætte penge til at oprydde generationsforureningen i netop deres valgkreds.

Men miljøminister Lea Wermelin (S) er på linje med Danske Regioners Videncenter for Miljø og Ressourcer.

»Det er vigtigt at pointere, at generationsforureningerne skal prioriteres sammen med de øvrige opgaver på jordforureningsområdet. Det er et fornuftigt princip, at man sikrer, at de værste jordforureninger håndteres først. På den måde får man mest miljø for pengene,« sagde ministeren – og opremsede hovedkriterierne:

»Det er de forureninger, der udgør en trussel mod grundvand, vandmiljø og menneskers sundhed, der skal oprenses først.«

Ministeren afventer således en oversigt og et udkast til plan fra regionerne, der oprindeligt var planlagt til her i januar, men som er blevet mere kompliceret og derfor blot bliver lovet inden sommerferien. Den skal også inddrage, hvilke teknologiske muligheder der er for oprensning og prisen på det.

»Når den plan kommer, skal vi selvfølgelig have en politisk drøftelse af indholdet,« lovede ministeren.

Gensidige beskyldninger om nøl

Både oppositionen og støttepartierne var imidlertid utilfredse med, at regeringen ved sin tiltrædelse i det såkaldte forståelsespapir lovede:

»Endvidere er det en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger.«

De kritiserede også, at Socialdemokratiet i tiden som opposition og i valgkampen lovede flere penge til området – men ikke imødekom SF’s ønske om en stor ekstrabevilling på Finansloven.

Miljøministeren henviste til, at der i 2020 bliver givet 40 millioner kroner til deling mellem Grindsted- og Cheminova-forureningerne – og at MUDP-midlerne til udvikling af miljøteknologi, herunder jordrensningsteknikker, har fået et løft på 134 millioner.

Det mente kritikerne dog slet ikke, var nok. De er utålmodige, vil i gang med det samme, og beskyldte regeringen for at snakke for meget og handle for lidt – hvilket fik miljøministeren til at sende beskyldningerne om nøl retur til den tidligere regering og dens støttepartier.

En stor del af samrådet gik således med polemik om, hvem der havde ladet mest hånt om generationsforureningerne – og hvem der var mest ansvarlig i forhold til ikke at sende problemet videre endnu en gang til næste generation.

37.000 kortlagte jordforureninger

Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, var blandt dem, der på samrådet foreslog, at man ikke behøvede at vente med regionernes plan.

»Kunne man ikke leve med en usikkerhed om, at man rammer den helt rigtige forurening først – og øge aktiviteten? Hver eneste time løber der forurenede stoffer ud i vandmiljøet fra bl.a. Himmark Strand og Cheminova-depotet. Skal den plan virkelig være en flaskehals?,« spurgte Jacob Jensen (der i parentes bemærket ikke har nogen generationsforurening i eller tæt på sin valgkreds – i modsætning til flere af de øvrige spørgere ved samrådet).

Miljøminister Lea Wermelin mente, at det var »sjovt at høre et spørgsmål fra Venstre, om det behøver at være det mest effektive, man gør på miljøområdet.«

Hun understregede, at hvis der er akutte trusler, skal regionerne selvfølgelig handle med det samme. Det gælder både generationsforureningerne og de øvrige 37.000 kortlagte grunde med jordforurening – der kan komme øverst på listen, hvis f.eks. drikkevandet eller menneskers sundhed på anden måde er truet.

»F.eks. løber der ved åen i Grindsted 235 kg kræftfremkaldende stof ud hvert år, og her er der gang i et pilotprojekt for at rense det,« sagde ministeren.

Ny renseteknologi kan formentlig eksporteres

Hun mente, at det var godt, at regionerne skulle vurdere området.

»Jeg har fuld forståelse for, at det ofte er der, hvor man selv oplever, at en forurening er tættest på én, at man synes, at der først skal renses op. Men regionerne har ekspertisen til at vurdere, hvor menneskers sundhed, vand eller miljø er truet – og de kan også vidensdele, så man sikrer, at den bedste teknologi bliver brugt,« sagde ministeren – der på et spørgsmål fra SF’s miljøordfører, Signe Munk, bekæftede, at de nye teknologier måske kan resultere i eksport til lande, der også slås med jordforurening.

Når miljøministeren får planen fra regionerne, skal den drøftes i Folketinget, og så skal der findes nye penge, formentlig enten ved de årlige økonomiforhandlinger med regionerne eller på finansloven.

Der er nu 10 generationsforureninger, og flere kan komme op i den kategori.

Læs mere om de enkelte forureninger her.

Samrådet kan ses her.


 

Nævnte firmaer

Generationsforureninger

Ordet dækker over en forurening, der er opbygget over flere generationer – og som kommende generationer vil arve. Mængden af miljøfarlige stoffer måles typisk i ton. I udlandet kaldes de helt store forureninger oftest ’megasites’.

De foreløbig 10 generationsforureninger er:

Region Midtjylland

  • Cheminovas gamle fabriksgrund (Gl. fabriks­grund)
  • Cheminovas nuværende fabriksgrund (Rønland) 
  • Høfde 42, deponering af kemikalieaffald

Region Syddanmark

  • Grindstedværket i Grindsted by
  • Kærgård Klitplantage, deponering af ke­mikalieaffald
  • Danfoss-forureningen på Als (Himmark Strand)

Region Hovedstaden

  • Collstropgrunden ved Esrum Sø, træimprægneringsgrund
  • Lundtoftevej 150-160 m.fl. i Lyngby, tidligere køleskabsfabrik.
  • Naverland 26 A og B, Albertslund, tidligere omlastning og salg af opløsnings­midler
  • Vestergade 5, Skuldelev, tidligere metalvarefabrik

Læs mere her