Skarver skider på EU’s vandmiljømål – det rammer især københavnske søer

1 kommentar.  Hop til debatten
Fugleøen Sortedams Søen
Skarver på fugleøen i Sortedams Søen i København. Illustration: Niras. Se større version
Langt hovedparten af fosforbelastningen i Sortedams Sø og Damhussøen kommer fra skarver og andre fugle – og det truer målet om en ’god økologisk tilstand’. Kommunen forventer dog stadig at nå EU’s vandmiljømål – bl.a. fordi fuglene bogstaveligt talt underminerer de grene, de selv sidder på.
2. december 2021 kl. 06:26
errorÆldre end 30 dage

Skarven er i forvejen hadet af mange lystfiskere og andre for dens indhug i fiskebestande. Men nu viser det sig, at den også har meget stor indflydelse på miljøtilstanden i visse søer. Nogle steder, bl.a. i København, er belastningen så stor, at den kan forhindre, at EU’s krav om god økologisk tilstand nås i 2027.

Det fremgår af en undersøgelse fra Niras, der ved hjælp af en metode, som er beskrevet i en DCE-rapport, og som bl.a. indbefatter årlige tællinger af antal skarvreder, har beregnet skarvernes belastning af udvalgte søer.

»I Sortedams Søen stod skarv i 2020 skønsmæssigt for mere end 3/4-del af den samlede belastning. I Damhussøen stod skarv i 2020 for ca. halvdelen af den samlede belastning. Og hertil kommer belastningen fra de øvrige fugle,« understreger Helle Jerl Jensen, biolog i Niras.

I Damhussøen blev fosforbelastningen fra fuglene beregnet til 110 kg årligt i 2020 – ud over belastningen på i alt 34 kg dette år, hvor vandtilførslen fra den næringsrige Harrestrup Å var lav.

For at opfylde EU-målet om god økologisk tilstand i Damhussøen har Miljøstyrelsen sat målkrav om at fosfortilførslen helst ikke er højere end 10 kg pr. år.

Skarv truer årtiers miljøforbedring

I årtierne efter 2. verdenskrig var skarven nærmest udryddet, men i de senere år har fuglen haft voldsom fremgang. Der er nu en stabil ynglebestand på 30-32.000 reder siden 2014, og i 2020 var der et rekordhøjt antal kolonier.

I København fisker skarvene bl.a. på Københavns Havn, men også i mange af byens ferske vandområder, og ved Sortedams Søen og Damhussøen har de med succes etableret sig som ynglefugle med koloni oppe i de efterhånden helt hvidskidte træer på to småøer.

Det truer de forbedringer, der ellers var sket i de to søers miljøtilstand. Damhussøens forbedring skyldes bl.a., at den bliver drænet for fosforrigt vand gennem søbunden.

Sortedams Søen har haft gavn af, at belastningen med spildevand ude fra Utterslev Mose er blevet reduceret betydeligt op gennem 00’erne og 10’erne pga. et renseanlæg ved Emdrup Sø, og det har sammen med en regulering af fiskebestanden medført et skift fra uklar til klar sø (om end søen har en kæmpe udfordring i form af de mange kemiske stoffer fra tag- og vejvand).

»Derfor er der ekstra grund til bekymring for skarvernes stigende belastning, som alt andet lige kan medvirke til et skift til en uklar sø med algeopblomstring,« siger Helle Jerl Jensen.

Fugles forurening bliver mere synlig

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning erkender problemet i et skriftligt svar til WaterTech. Forvaltningen fremhæver, at udviklingen i belastningen af de københavnske søer igennem de seneste årtier er blevet nedsat væsentligt ved styring og vandrensning – og i de indre søer har man derudover haft succes med at fjerne dele af en stor pulje med næringsstoffer ved høstning af vandplanter.

»I takt med de hidtidige og nuværende kilder til belastning af søerne reduceres - dels ved nedsat tilførsel og dels ved mindre intens belastning – vil andre kilder til belastning af vandmiljøet fremstå mere synlige. Hertil hører bidrag fra det rige fugleliv, der lever i tilknytning til flere af Københavns søer,« skriver forvaltningen.  

Træer kan blive skidt væk

Forvaltningen fremhæver også, at de to nuværende skarvkolonier ligger på to småøer, der »er så præget af kolonierne, at det naturlige forfald over tid må forventes at få en begrænsende effekt på skarvernes antal.«

»På trods af, at der er registreret landrugende skarver på de to fugleøer, vil der antageligt opstå pladsbegrænsning, når træerne på de to småøer er væk.«

Teknik- og Miljøforvaltningen mener således ikke, at man kan lave en direkte fremskrivning af belastningerne fra fuglene.

»Ud over at forfaldet af træerne på fugleøerne kan give en naturlig begrænsning i skarvernes antal, er der betydelig usikkerhed om, hvor stor en andel af skarvernes fækalier på øerne, der reelt vil påvirke vandmiljøet i søerne,« skriver forvaltningen.

Forvaltning forventer at nå vandmiljømål

Direkte adspurgt om målet om god økologisk tilstand i 2027, svarer forvaltningen, at man »forventer at nå fristen, medmindre der sker en yderligere stigning i den eksterne belastning.«

Den eksterne belastning kommer bl.a. fra regnopblandet overløb -  der dog renses for næringsstoffer -  fra Gentofte, Gladsaxe og København, især via Emdrup Sø.

Teknik- og Miljøforvaltningen tilføjer, at det ikke kun er Københavns Kommune, der har tilsyn med vandkvaliteten i Damhussøen og Københavns Indre Søers søbassiner, men at de søers »mulighed for at opnå målopfyldelse overvåges af staten, der skal følge udviklingen i regi af det statslige program for vandmiljøovervågning.« 

Læs her om det landsdækkende problem og Miljøstyrelsens svar.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Klaus Skovgaard Kay
2. december 2021 kl. 09:44

Der står: "Nu viser det sig" Det er jo forskrækkeligt. Alle med indsigt i skarvernes færden har vidst det her siden den første store koloni raserede den lille ø i Arreskov Sø for mange år siden.