Biofos' Renseanlæg Lynetten skal ifølge forslaget til Københavns 'Spildevandsplan 2018' udbygges for 345 millioner kroner.
Biofos' Renseanlæg Lynetten skal ifølge forslaget til Københavns 'Spildevandsplan 2018' udbygges for 345 millioner kroner.

Foto : HVIIDPHOTOGRAPHY

Separatkloakering skal gøre København klar til mere spildevand og regnvand

Hovedstadens nye spildevandsplan skal bl.a. forhindre, at 5,3 millioner kubikmeter ’urenset’ spildevand ender i havnen og Øresund, når kloakkerne er belastede. Og så skal kolonihaver også have kloakering.
Hvert år vokser Københavns Kommunes indbyggertal med cirka 10.000. Det skaber mere spildevand. Samtidig varsler fremtidens vejrudsigt stadig mere regn og kraftigere regnskyl, herunder skybrud. Ifølge beregninger fra FN's klimapanel (IPCC) skal København om 100 år kunne håndtere 30 procent mere nedbør. Allerede i dag er Københavns kloakker og to renseanlæg under pres.
Vil du have fuld adgang til WaterTech?

WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.

Nævnte firmaer

Spildevandsplan 2018

Spildevandsplan 2018 skal sikre, at man kun sjældent er nødt til ved kraftig regn og skybrud at lede opblandet spildevand ud i Øresund fra Hofors overløbsbygværk og fra Biofos’ renseanlæg. Konkret skal planen reducere den udledning af spildevand med 5,3 millioner kubikmeter.

Reduktionen gavner både miljøet og badevandskvaliteten, så man vil opleve færre lukkedage i både havnebadene og på byens strande.

Spildevandsplan 2018 udvider de to eksisterende rensningsanlæg, Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen, med 35 procent frem mod 2028.

Spildevandsplan 2018 indfører separatkloakering, så man kan lede regnvandet uden om fælleskloakken og renseanlæg og derved skabe mere kapacitet i det eksisterende spildevandssystem og undgå udvidelser af rør og ledninger.

Planen koster 4,51 milliarder kroner over de næste 10 år, og det afholdes af forsyningsselskaberne Biofos og Hofor gennem spildevandstaksterne. For en lejlighed på 110 kvadratmeter stiger prisen for spildevandshåndtering fra 2.219 kroner til 2.691 kroner – svarende til 40 kroner om måneden. For et hus på 170 kvadratmeter stiger prisen fra 3.430 kroner til 4.160 kroner – svarende til godt 60 kroner om måneden.

56 varige kolonihaveforeninger skal kloakeres.

Rigshospitalet (i 2023) og Bispebjerg Hospital (i 2022) skal etablere effektiv forrensning, der fjerner medicinrester, før spildevandet ledes til kloak.

Læs mere om Spildevandsplan 2018