Samfundsøkonomisk stærkt tvivlsom klimaregel bliver afskaffet
Danmark oplevede massive oversvømmelser denne vinter. Nu skal en politisk aftale sætte mere gang i klimatilpasningen.

Foto : Silkeborg Kommune

Samfundsøkonomisk stærkt tvivlsom klimaregel bliver afskaffet

Bred politisk aftale fjerner kravet om 25 pct. kommunal medfinansiering ved blågrøn klimatilpasning. Betingelsen er dog yderligere effektiviseringskrav, og det kan bremse ellers hensigtsmæssige projekter, mener politikere og branchefolk.

Det har formentlig været den mest udskældte regel på klimatilpasningsområdet overhovedet. Men nu bliver den fjernet – med en politisk aftale, som regeringen har indgået med et bredt flertal i Folketinget.

Kravet om, at kommuner skal stille med 25 procent af finansieringen til blå-grønne klimasikringsprojekter, har ikke kun været en torn i øjet på arkitekter og byplanlæggere, der godt ville tænke holistisk og inddrage rekreative og forskønnelsesmæssige aspekter.

Den var også tåbelig set med samfundsøkonomiske briller, for statens egen evaluering viste allerede i 2017, at overfladeprojekter med f.eks. lavninger i parker og regnbede i gennemsnit var fire gange billigere end traditionelle projekter med udvidelser af kloakker.

Medfinansieringskravet har haft en stor del af skylden for, at klimatilpasning mange steder er gået i stå, fordi projekterne er indgået i den almindelige prioritering i kommunerne – altså har været underlagt anlægsloftet.

Der er således enten ikke blevet foretaget de nødvendige investeringer, eller også har vandselskaberne måttet lave dyrere projekter under jorden, som de kan gennemføre alene. Det har været dyrt for danskernes vandregning.

Tilsyn med om projekter er hensigtsmæssige

Årsagen til, at det alligevel tog så lang tid at afskaffe reglen, var bl.a. frygt for, at nogle forsyningsselskaber ville lade sig rive lidt for meget med af spændende projekter – der således også ville forhøje forbrugernes vandregning unødigt.

Den risiko reduceres ved, at der nu »indføres tilsyn med, at projekter betalt over vandtaksten er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige«, som det hedder i aftaleteksten.

Med aftalen bliver de forskellige regelsæt for vandselskabers klimatilpasning samlet i ét. Selskaberne får også bedre mulighed for at samarbejde på tværs af områder og aktører og bedre mulighed for at være projektleder. Andre parter i projekterne skal således ikke længere lægge ud for vandselskabernes del.

Tillæg ensartes, så alle tillæg til selskabernes indtægtsramme til klimatilpasningsprojekter omfattes af effektiviseringskrav. Reglerne begrænses ikke længere til bestemte geografiske områder. Og endelig harmoniseres dokumentationskrav, og indberetningerne digitaliseres.

Politisk uenighed om effektiviseringskrav 

Klimaminister Dan Jørgensen (S) henviser i en kommentar til aftalen til, at rigtig mange danskere har oplevet omfattende konsekvenser ved vinterens massive regnfald.

»Det er en stor og vigtig opgave at klimatilpasse Danmark, men reglerne har ikke understøttet de bedste løsninger. Nu laver vi en gennemgribende sanering af reglerne og skaber bedre rammer for billigere projekter, så vi kan få meget mere klimatilpasning for pengene. Det skal sætte gang i projekterne ude i kommunerne,« siger Dan Jørgensen i pressemeddelelsen.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Liberal Alliance, og Dan Jørgensen takker dem for en »god og konstruktiv proces«. Partierne er dog ikke helt enige i deres vurdering i aftalen – især ikke af det nye effektiviseringskrav.

Venstres Carsten Kissmeyer siger:

»Det har været vigtigt for os at sikre, at klimatilpasningerne sker på en samfundsøkonomisk optimal måde, at der skabes en styrket lokal dialog, og at vi holder et skarpt øje med, hvordan det kommer til at påvirke danskernes vandregning.«

Mens SF’s Signe Munk siger:

»Desværre er det ikke lykkedes at afskaffe kravet om effektiviseringer på de her klimapasningsprojekter, som vi har så meget brug for bliver sat i gang.«

Danva: En finansiel bremse 

Også vandsektoren er  betænkelig. Brancheorganisationen Danva kalder overordnet aftalen for »helstøbt«, men påpeger, at den samtidig »låser vandselskaber«.

Ifølge Danva betyder den indlagte finansielle bremse i form af effektiviseringskrav, at det bliver svært for vandselskaber at investere i det antal terrænnære klimaløsninger, der er behov for, hvis man skal følge med udviklingen i klimaforandringerne.

»Vandselskaber forvalter vandkundernes penge ansvarligt. De vil i hvert enkelt tilfælde nøje skulle overveje, om det at påtage sig de her ekstra tillægsopgaver med at håndtere klimaoversvømmelser med løsninger på overfladen vil påvirke kerneopgaven med spildevand for meget og give for store økonomiske udfordringer for den primære drift,« siger Carl-Emil Larsen, direktør for Danva.

Dansk Byggeri: Tynd og utilstrækkelig

Dansk Byggeri kalder aftalen tynd og utilstrækkelig, bl.a. fordi den stadig ikke tillader, at vandselskaberne kan finansiere de grønne løsninger fuldt ud over spildevandstaksten pga. det såkaldte effektiviseringskrav.

»Kravet om at finde penge andre steder i driften kan i sig selv blokere for, at vandselskaberne kan gennemføre de grønne løsninger. Der er intet galt i at stille krav om at drive selskaberne mere effektivt, men her er der tale om etablering af nye anlæg, der skal finansieres krone for krone. Tidligere har der heller ikke været krav om effektiviseringer ved anlæg af bassiner, kanaler og andre løsninger, der kan opsamle vandet over jorden og forebygge oversvømmelser,« påpeger Henrik Friis, direktør i Dansk Byggeri - der også er stærkt utilfreds med, at aftalen ikke træder i kraft med det samme.

DI Vand: Akut klimasikringsbehov opfyldes ikke

I DI Vand siger sekretariatsleder Mads Helleberg Dorff, at det er »positivt, at Christiansborg har haft fokus på at nå en aftale om håndtering af klimarelaterede oversvømmelser, der kan kick-starte de mest samfundsøkonomisk effektive klimatilpasningsprojekter.«

»Desværre når vi ikke i mål. DI Vand har hele tiden argumenteret for, at effektiviseringskravet for disse projekter burde udsættes tre år, hvis der skal ske noget nu. Og det mener vi stadig. I vores optik er det derfor tvivlsomt, om denne aftale kommer til at motivere etableringen af de klimatilpasningsprojekter, som vi alle efterspørger. Der er et akut behov for at kunne håndtere de stigende regnmængder på en samfundsøkonomisk effektiv måde samt holde gang i Danmark i en Covid-19 situation,« siger Mads Helleberg Dorff.

De nye regler skal implementeres ved en ændring af vandsektorloven samt en del øvrig lovgivning på vandområdet og forventes at træde i kraft ved årsskiftet 2020/2021.