Sådan sikrer du fokus på biodiversitet i klimatilpasning

De seneste år er det piblet frem med små projekter, hvor f.eks. haveejere, borgergrupper, virksomheder og foreninger sætter initiativer i gang for at understøtte en større biodiversitet i deres lokalmiljø. Dokumentation og ambassadører kan sikre kvaliteten.
Brødtekst

Vi bør omfavne og udnytte den stigende interesse for biodiversitet. Men i klimatilpasningsprojekter kan biodiversiteten ofte ende med at blive nedprioriteret for mere kritiske funktioner. 

Derfor er der brug for faglige fyrtårne, som kan tale biodiversitetens sag, og bidrage med faglig viden, når målet om øget biodiversitet skal omsættes til konkrete designs og initiativer i projekterne. Og så bør vi ikke mindst sikre dokumentation, så vi kan blive klogere på muligheder og udfordringer i at tænke biodiversitet ind i anlægsprojekter.

Selv i den bedste sendetid på tv har projekter, som skal øge biodiversitet fået plads. Den stigende interesse ses også i større skala som eksempelvis i klimatilpasningsprojekter i både offentlig og privat regi, hvor tiltag til at fremme biodiversitet oftere og oftere er et selvstændigt delmål i projekterne.

Der skal stærke ambassadører til

Ofte foregår klimatilpasningsprojekterne imidlertid i en bymæssig sammenhæng, hvor mange forskellige interesser kæmper om pladsen. Derfor kan biodiversiteten – på trods af medvind i den offentlige debat – let ryge ned af prioriteringslisten, når det endelige projekt skal udformes. 

Det skyldes især, at biodiversitet oftest ikke i sig selv har en kritisk, nødvendig funktion i projekterne. Det er derimod for eksempel de vandtekniske løsninger og de rekreative/sociale gevinster, som har en højere prioritet. 

Desuden er biodiversiteten ofte af en mindre synlig karakter for de almindelige brugere og kan derfor lettere falde i baggrunden. Initiativer til at fremme biodiversitet og fastholde mål omkring biodiversitet i projekter er derfor i høj grad afhængige af, at der er ”ambassadører,” der holder fast og taler biodiversitetens sag gennem hele projektudviklingsforløbet. 

Faglig og biologisk viden er altafgørende 

For at opnå en egentlig positiv effekt på biodiversiteten er der desuden behov for, at faglig og  biologisk viden bliver inddraget, når målet om øget biodiversitet skal omsættes til konkrete initiativer, som vil gøre en forskel i praksis. 

Det kræver typisk viden fra feltundersøgelser af den eksisterende biodiversitet samt indblik i hvilke faktorer, som er styrende for, hvilken biodiversitet, der kan opnås i netop det område. Den viden er afgørende for fastsættelsen af realistiske mål for biodiversitet i et projekt.

Bedre dokumentation er en nødvendighed 

Der findes heldigvis efterhånden en række fine klimatilpasningsprojekter, hvor biodiversitet både er blevet tænkt ind i designet af projektet, og hvor effekten efterfølgende er blevet dokumenteret. 

På den lille klimatilpasnings-skala er et projekt omkring biodiversitet i Vejbede, hvor Vandcenter Syd i samarbejde med bl.a. Københavns Universitet har undersøgt, hvordan forskellige plantesammensætninger klarer sig under de givne forhold i bedene, samt hvordan plantesammensætningerne understøtter en forskellig diversitet i bestøvere. 

I større skala har et overvågningsprogram i Ringsted Ådal vist, at omdannelse af den tidligere ådal til at kunne håndtere store mængder regnvand fra byen, har bidraget til, at diversiteten i plantesamfund er steget, og at forholdene for padder er forbedret betragteligt.

SYNSPUNKTET FORTSÆTTER UNDER FOTOET

Ringsted Ådal
I et ådals-projekt i Ringsted foregår regnvandshåndtering på naturens præmisser. Den helhedsorienterede tilgang i projektet skaber rekreative gevinster for natur, dyr og borgere.
Illustration: Jon Nordahl, Niras

I Lynge er et klimatilpasningsprojekt blevet udnyttet til at skabe et levested for padder, ligesom der er blevet dokumenteret en større plantediversitet i området, efter at der blev anlagt tørbassiner. 

Det er vigtigt at erfaringer som disse dokumenteres, så vi hele tiden bliver klogere på muligheder og udfordringer i at tænke biodiversitet ind i anlægsprojekterne. Lad os håbe, at den spirende, folkelige interesse for biodiversitet kan være med til at fastholde fokus, og at fagligt ophæng og nødvendig dokumentation af effekter i stigende grad prioriteres i fremtidige klimatilpasningsprojekter.