PFAS på gamle lossepladser kan true drikkevandet i hovedstaden
Det er svært at forestille sig, at der engang lå en grusgrav, der blev til ’Einars Losseplads’ her på Bagsværdvej – og at Gladsaxe Kommune stadig er opmærksomme på den og nærliggende lossepladser ift. drikkevandet her og i nabokommunen Gentofte.
Det hvide 1960’er byggeri med garager i kælderplan fremstår velholdt, nærmest nydeligt, og på græsplænerne er der både legeplads, fodboldbane og svømmepøl.
Boligblokkene blev opført i 1968-69, men i 1950’erne og 1960’erne blev stedet her brugt som først grusgrav, siden losseplads; den blev tilsyneladende ikke opkaldt efter nogen bestemt Einar, men fik navnet fra den nærliggende Einarsvej i kvarteret med andre gamle nordiske navne. Og lossepladsen er nu sammen med nabogrunden P.O. Kollegiet kortlagt og med på Region Hovedstadens liste over undersøgelser, der forventes igangsat 2021-23.
Området er nemlig indvindingsopland for Ermelundsværket i Gentofte, der leverer vand til Gentofte Kommune.
Hos WaterTech får professionelle viden om de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling. Få tilsendt tilbud
