Overser vi en 'grøn ælling' i debatten om det bløde vand?

»Verdens tilstand - klimaet og ressourceforbruget - skriger på innovation og nye tænkemåder. Og hvis man samtidig kunne skabe national grobund for nye arbejdspladser og bæredygtig økonomisk vækst, hvad venter vi så på?« spørger seniorforsker på DTU.
Brødtekst

Adgang til rent og sundt drikkevand er noget, der optager alle os vandvæsener. Måske ikke så sært, da 99 ud af hvert ét hundrede molekyler i vores krop bærer formlen H2O. Uden vand – intet liv.

Mere jordnært er vi mange, som bor i områder med hårdt og kalkholdigt vand, der drømmer om færre problemer med tilkalkning af vandrør, vaskemaskiner og elkedler – og ikke mindst kalkskjolder efter bilvask.

Det er derfor positivt at se, at sundhedsaspektet ved kemisk blødgøring af vand tages op af både politikere og forskere på DTU.

Ved at følge debatten på WaterTech får man indtryk af, at valget synes at stå mellem kemisk blødgøring af drikkevand enten i private vandbehandlingsanlæg eller ved centrale drikkevandsforsyninger, f.eks. som pellet-metoden, der i disse år indføres af bl.a. Hofor.

Ikke-kemisk vandbehandling kan give os fordelene ved blødt vand

Men – og her vender jeg tilbage til dette indlægs kryptiske titel – hvad nu, hvis der eksisterede en 'grøn ælling' – en ikke-kemisk eller kemifri måde at påvirke vand på en måde, så kalkkrystallerne ændrede form og var til mindre besvær? Med andre ord, »kan vi få blødt drikkevand uden brug af kemikalier?« som jeg har beskrevet tidligere i et læserbrev til Arbejderen

Og ydermere – hvad hvis den underliggende teknologi og videnskab ikke bare kunne give os fordelene af det blødere vand, men samtidig åbnede op for et nyt teknologi- og innovationseventyr? Kunne vand lidt populært sagt blive det nye vind, hvilket jeg uddyber i denne kronik.

Med andre ord: Overser vi en grøn 'elefant' eller ælling i lokalet i vores iver efter at løse problemerne på den korte bane og med de forhåndenværende 'kemiske' søm?

Mange af Ingeniørens læsere vil sikkert mindes den ophedede debat om den mystiske Granderteknologi fra Østrig, som på forunderlig vis hjalp hæderkronede virksomheder som Haldor Topsøe og Danisco af med store tilkalkningsproblemer. Debatten var præget af følelser snarere end fornuft, og udskamningen fik begge virksomheder til at lukke ned for dialogen.

Belært af denne erfaring kan det måske ikke undre, at producenter og brugere af kemifri vandbehandling tøver med at stille sig frem i rampelyset.

I en verden på randen af en klimakatastrofe er det i min optik ikke længere en mulighed at gå og 'putte' med en viden og teknologi, der kan være en afgørende faktor i klima- og innovationsdebatten af frygt for at blive til grin eller tage fejl.

Anes konturerne af det næste vindmølleeventyr?

Danske virksomheder som Lagur og Biotech Innovation er nogle af de producenter, som tør gå mod strømmen og skridt for skridt udbreder en resonansbaseret teknologi, som gavner både kundens pengepung og grønne profil.

Eksemplerne er heldigvis mange og i vækst. Danmarks største leverandør af bilvaskeanlæg, Istobal, opnår f.eks. de samme fordele som ved kemisk blødgøring, nu med langt lavere miljø- og klimaaftryk ved brug af en såkaldt PowerPack-katalysator fra virksomheden Biotech Innovation. Bedste bevis på virkningen: Selv ejerne af sortlakerede biler klager ikke over kalkskjolder.

Det rådgivende ingeniørfirma MOE ser store fordele i kemifri vandbehandling og har ambitioner om at være ledende rådgiver på dette område, især med henblik på spildevandsanlæg til nogle af Danmarks største arbejdspladser.

Mindre vandforsyninger, som for eksempel Saltum og Højrup vandværker, har valgt den kemifri løsning fra Lagur til at levere vand uden kalkproblemer til deres tilfredse forbrugere siden 2017.

Også spildevandsanlæg, bla. Guldborgsund Forsyning og Hofor, der oplever problemer med tilstoppede fedtbrønde og svovlbrinte, melder om positive resultater med PowerPack-teknologien, der ser ud til at blødgøre de størknede fedtlag.

Vi kan gøre ællingen til en stolt svane

Jeg mener, vi bør udforske disse fænomener og udvikle næste generation af disse teknologier i nært samarbejde mellem forskere, opfindere, myndigheder og forbrugere.

Det skylder vi hinanden, vores efterkommere og vores planet.

I Danmark har vi en tradition for at gøre det umulige muligt – senest med vindmølleventyret som inspiration. Grundtvig, Ørsted, Jacobsen, Bohr og alle de andre viste os, at vi ved fælles ånd og virke kan agere fyrtårn for verden.

Skal vi sammen gøre den grønne ælling til en stolt svane?