Omstridte svampemidler siver gennem forsøgsmarker – men ikke nok til et forbud

Foto : Lars Havn Eriksen / Scanpix / Danmarks Naturfredningsforening

Omstridte svampemidler siver gennem forsøgsmarker – men ikke nok til et forbud

En ny rapport fra pesticidvarslingssystemet VAP viser for første gang en sammenhæng mellem sprøjtning med azolholdige pesticider og fund af et nedbrydningsprodukt i grundvandet.

Svampemidlerne azoler er sat i forbindelse med en dødelig, resistent svamp hos danske patienter og findes mange steder i miljøet idag. Azolerne benyttes stadig på danske marker, selv om ministeren sidste år ønskede dem forbudt så snart der var påvist en sammenhæng.

Svampemidlerne er udbredte i landbruget, hvor de bekæmper nogle af de mest almindelige angreb på bl.a. korn- og kartoffelmarker.

Nu har forsøg på de forsøgsmarker, der indgår i pesticidvarslingssystemet VAP for første gang påvist en sammenhæng mellem sprøjtning med azoler på en mark og mængden af nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol i grundvandet efterfølgende.

I dag er der nemlig en enkelt af VAP-programmets forsøgsmarker, der har så lavt et baggrundsniveau af 1,2,4-triazol, at det er muligt at pege på en sammenhæng.

»Her er der nemlig ingen målbare baggrundskoncentrationer, så fundene af 1,2,4-triazol her er en tydelig respons på anvendelsen af azol-bejdset såsæd og/eller sprøjtning med azol-svampemidler,« skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse om fundet.

Tidligere har problemet været, at der – sandsynligvis på grund af sprøjtning med azoler i årevis – er så store mængder 1,2,4-triazol under markerne, at det er svært at fastslå, om sprøjtning øger niveauerne.

Miljøministeren har tidligere udtrykt bekymring over de fund af nedbrydningsproduktet, som Ingeniøren kunne afdække sidste år.

»Jeg er derfor parat til at gribe ind med forbud, så snart der er tilvejebragt et grundlag for det,« skrev miljøminister Lea Wermelin i november i en mail til Ingeniøren.

Ikke nok til forbud

Trods den tydelige respons på marken i Silstrup, er der imidlertid endnu ikke dokumentation nok til at forbyde azolerne, oplyser Miljøstyrelsen.

»Vi kan ikke med disse VAP-data i hånden regulere anderledes end vi gør i dag. Det skyldes, at der kun er tale om overskridelse af kravværdien ved et enkelt prøvepunkt på Silstrup-marken og kun i tre boringer, frem for en overskridelse af det årlige gennemsnit,« siger kontorchef i Miljøstyrelsen Maria Sommer Holtze med henvisning til Miljøstyrelsens vurderingsrammer for godkendelse af pesticider, der blandt andet siger, at det årlige gennemsnit ikke må være overskredet mere end ét ud af 20 år.

Der er tale om en faglig vurdering, der foretages af Miljøstyrelsen, fastslår Maria Sommer Holtze.

»Det er reguleret af pesticidforordningen. Vi har dog danske særkrav på flere andre områder. For eksempel er alle metabolitter i Danmark relevante, modsat i resten af EU. Vores matematiske modelleringer i godkendelsesordningen er også mere konservative end for de er andre lande,« fortsætter hun.

I dag oplyser ministeriet på linje med Miljøstyrelsen, at der endnu ikke i juridisk forstand er tilvejebragt et grundlag for at forbyde svampemidlerne, ligegyldigt hvad de politiske ønsker fra ministeren er.

Det var ikke muligt inden redaktionens deadline at få ministerens svar på, om hun ønsker et forbud eller om dokumentationen fra VAP-rapporten har haft betydning for hendes holdning til brugen af svampemidlerne.

Artiklen opdateres med et svar, hvis ministeren vender tilbage på henvendelsen.

Azoler undersøges stadig

Det er imidlertid ikke udelukket, at VAP-data i fremtiden kan belyse udvaskningen af azoler bedre. Varslingsprogrammet fortsætter ifølge Miljøstyrelsen med at teste azol-midler de kommende år.

Den nuværende kapacitet i programmet betyder dog, at der årligt bliver undersøgt 3-4 pesticider og omkring ti af deres nedbrydningsprodukter. Samlet set er 161 pesticider godkendt til brug på danske marker.

Så sent som tirsdag opfordrede Landbrug og Fødevarer sammen med Danva til, at programmet udvides, så man kan stile mod at teste samtlige stoffer inden for en periode på ti år.

Ud over undersøgelserne i VAP er også et forskningsprojekt i gang med at undersøge i hvor høj grad, der sker udvaskning af 1,2,4-triazol fra azol-bejdset såsæd.