Også midlertidige påvirkninger af Natura 2000-områder skal miljøvurderes grundigt
To fremtrædende eksperter advarer nu vandselskaber og andre virksomheder mod at tage for let på midlertidige påvirkninger af natur og miljø i Natura 2000-områder.
Indgreb i Natura 2000-områder er blevet den store showstopper i bl.a. kystbeskyttelsesprojekter, fordi f.eks. sandfodring ikke må gå ud over de arter, der lever i områderne, især ikke de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, eller som i øvrigt kan være relevante for at nå bevaringsmålsætningerne for området.
Det er kommuner og andre myndigheder efterhånden meget opmærksomme på, og en ny håndtering skal som tidligere beskrevet gøre det lettere at både kyst- og naturbeskytte på samme tid.
Men ifølge WaterTechs oplysninger er der en tendens til, at midlertidige påvirkninger af Natura 2000-områder ikke undersøges særlig grundigt. Og det skal man passe på med, advarer bl.a. professor emirita i EU-miljøret på Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse.
WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling. Få tilsendt tilbud
