Øresundsbron fremrykker styrket sikring mod stormflod

21. februar kl. 11:182
Peberholm
På Peberholm er der bl.a. planlagt flere mindre volde og en længere ud til tunnelen som led i den forstærkede beskyttelse mod stormflod. Illustration: Øresundsbron.
60 millioner kroner til volde og mure skal øge sikringskoten for Øresundsforbindelsen, nogle steder til det dobbelte. Siden indvielsen i 2000 er risikoen for oversvømmelse markant forhøjet, og konsekvenserne kan blive enorme.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er stadig usandsynligt, at en stormflod i Øresund bliver så kraftig, at den skyller ned i Øresundstunnelen. Men risikoen er steget med klimaændringerne og -prognoserne: Og hvis tunnelen på denne måde bliver oversvømmet, vil den skulle holde lukket i mindst et år, og alene reparationsarbejderne vil beløbe sig til 4 milliarder kroner. De samfundsmæssige konsekvenser bliver endnu større.

Derfor skal Øresundsforbindelsen have etableret ekstra volde og mure ved tunnelåbninger, jernbaner og teknisk udstyr på både Peberholm og Kastrup Halvø. Ved tunnelmundingen på Kastrup-halvøen anlægges f.eks. en 900 meter lang vold, og på Peberholm er der planlagt en række tiltag (se grafik nederst).

»Risikoen for at en stormflod oversvømmer tunnelen er meget lille, men hvis den gør, vil det få enorme konsekvenser. Vi investerer derfor i et omfattende stormflodsprogram for at styrke sikringen af forbindelsen siger Bengt Hergart, anlægsdirektør på Øresundsbron.

Kompliceret sikring af hovedstadens sydlige del

Sammen med de omkringliggende kommuner, Københavns Lufthavn, DSB og Sund & Bælt, samarbejder Øresundsbro Konsortiet om fælles løsninger og investeringer i stormflodssikring af områder, der kan påvirke Øresundsforbindelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er bl.a. initiativer på vej til at sikre Københavns Lufthavn, som ligger meget udsat, og har risiko for saltvand på landingsbanerne. Også hovedstadens metrosystem kan blive sat ud af spillet i op til to år, hvis en meget kraftig stormflod fra syd rammer.

Sikringen af den sydlige del af hovedstadsområdet kræver i vidt omfang fælles løsninger – men processen er blevet kompliceret yderligere af, at man ifølge EU-direktiver også skal beskytte naturen, især fugle og naturtyper på Sydamager.

Øresundsbro Konsortiet har således valgt at fremrykke sikringen af sine egne kyst-til-kyst anlæg på Peberholm og Kastrup Halvø.

Dansk kystsikring er generelt en hastesag

Der afsættes i alt 60 millioner kroner i konsortiets investeringsbudget til stormflodssikring af øen og halvøen – for som konsortiet udtrykker det »at tage yderligere højde for en kraftig stormflod, hvor alle elementer er imod os, såsom vindretning og hvis der opstår bølger.«

Da Øresundsforbindelsen blev bygget, blev den sikret mod en stormflod på niveau med en 10.000 års-hændelse. Men en 10.000 års-hændelse er ikke det samme i dag, som da forbindelsen blev indviet i 2000; nu vil en sådan medføre klart højere vandstande. Fremtidsprognoserne for stormflod i Øresund har ændret sig markant, og 2021-rapporten fra FN’s Klimapanel IPCC har gjort dansk kystsikring til en endnu mere hastende hastesag, også generelt.

»Vi skal have samme beskyttelsesniveau i dag, som da broen blev bygget, men det forudsætter nye tiltag,« siger Bengt Hergart fra Øresundsbron.

Han tilføjer, at stormflodssikring er et arbejde, som hele tiden skal revideres for at opretholde en robust og holdbar forbindelse.

Sikringskoten fordobles på halvø

Øresundsbron oplyser, at man i dag er sikret til cirka 3 meter på Kastrup Halvø, og at man med det 900 meter lange dige vil blive sikret til cirka 6 meter.

»Tunnelen som er vores primære fokus har i dag en høj beskyttelse sammenlignet med andre infrastrukturanlæg. Ved det Stormflodsscenarie som er worst case, er vi i dag beskyttet til en ca. 1.000 års stormflodshændelse i forhold til det videnskabelige hydrauliske grundlag vi har valgt at arbejde med, og her har vi altså planlagt at implementere tiltag som sikrer til en 10.000 års hændelse,« forklarer Christian Tolstrup, projektleder i Øresundsbron.

Har I overvejet at lave porte, som kan skydes ind for åbningerne i tunnelen? 

»Vi har analyseret en mulig aktiv løsning med en mekanisk port i tunnelportalen, men har konkluderet, at en passiv løsning med et landdige har den bedste totaløkonomi og sikkerhedsniveau,« siger Christian Tolstrup.

Artiklen er opdateret mandag 13.30 med yderligere oplysninger fra Øresundsbron. 

 

Stormflod Øresundsbron
Illustration: Øresundsbron.
2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
22. februar kl. 09:46

For næsten 150 år siden rullede en flodbølge d. 13. November 1872 fra den Botniske Havbugt mod syd og medførte store ødelæggelser langs Østersøkysterne. I Køge bugt steg vandstanden med 3,60 m. Årsagen til flodbølgen var en kraftig storm fra vest og nordvest, der i løbet af flere dage pressede havvandet gennem de danske bælte og op i den Botniske Havbugt. Et skift i vindretningen medførte en meget hurtig tilbagestrømning, der bl.a. satte Sankt Petersborg under vand. Den slags naturhændelser har intet med den cykliske klimaændring at gøre og klimaprognoserne har indtil videre ikke vist sig andet, end at være varm luft. Fra Skagen til Gedser ligger der en skillelinje: vest for denne synker landet, mens det hæver sig i øst. Det skyldes geologien efter den seneste istid. Ud fra dette ligger Øresundbron i et område, der hæver sig med ca. 1 mm p.a. Da det er vanskeligt at spå især om fremtiden, er det klogt med en højvandssikring. Allerede ved anlægget af Øresundsforbindelsen burde højvandssikring havde været mindst 4 meter og ikke kun 3 meter, men siden de færreste mennesker interesserer sig for lokalhistorie, har de ingen viden om naturhændelser, der har ramt deres lokalområde. Men bedre sent end aldrig og når ordet 'klimaændring' kan indskrives i projktet, er der ingen grænser for, hvor hurtig bevillingerne flyder.

1
21. februar kl. 17:23

Hvor er det planen materialet til at bygge digerne skal komme fra?