Nyt studie om UV-rens vækker opsigt – men ikke kun på den gode måde

Aalborg Universitet UV rensning
Peter Roslev fra Aalborg Universitet i laboratoriet. Illustration: Klaus Holsting. Se større version
Kan UV-belysning virkelig fjerne pesticider fra drikkevand? Ja, mener forskere bag et nyt studie fra Aalborg Universitet. Måske, men det er ikke bevist i studiet, påpeger en professor i drikkevand – der dog tilføjer, at den nye metode virker lovende. En anden professor peger på, at studiet kun omhandler glyphosat og ikke alle pesticider.
Indblik19. januar 2021 kl. 06:25
errorÆldre end 30 dage

»UV kan nedsætte koncentrationer af glyphosat og generere mindre giftige produkter med nedsat toksicitet.«

Sådan står der i et drikkevands-studie, som forskere fra bl.a. Aalborg Universitet (AAU) har fået offentliggjort i Scientific Reports.

I pressemeddelelsen, som AAU har sendt til WaterTech, lyder det endnu bedre. »Nyt studie fra AAU viser, at UV kan fjerne pesticider fra vores drikkevand«.

»Behandling af drikkevand med ultraviolet lys kan fjerne over 90% af glyphosat i vandet,« står der nede i pressemeddelelsen, hvor det også understreges, at der ikke som ved andre renseteknologier skal tilsættes kemikalier eller anvendes materialer, som er i direkte kontakt med drikkevandet.

Også økonomisk har metoden fordele, fordi udgifter til etablering og drift af en rensning med ultraviolet lys i mange tilfælde vil være billigere end at etablere nye drikkevandsboringer, fremhæver en af forskerne, Peter Roslev, som er lektor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Det er jo en endnu bedre nyhed for de mange forsyninger og andre fagfolk i vandsektoren, der i disse år i stadigt højere grad kæmper med pesticidrester i grundvandet.

Det med de 90 procent kan dog ikke umiddelbart aflæses i Scientific Reports-artiklen, og WaterTech vælger at sende artiklen og pressemeddelelsen til second opinion hos andre eksperter i drikkevand.

Og de sætter store spørgsmålstegn, ikke ved selve studiet, men ved præsentationen af det.

Professor emeritus: Vildledende at tale generelt om pesticider

Professor emeritus på DTU’s Institut for Vand og Miljøteknologi Erik Arvin er ikke synderligt imponeret.

»Det er muligt, at AAU-studiet set i et meget snævert perspektiv har en nyhedsværdi. Det redegør de dog ikke for. De skriver, at metoden kan fjerne ’pesticider’. Men studiet handler om glyphosat og nedbrydningsprodukter. Dette skal ses i lyset af, at der siden 1950 har været anvendt næsten 600 forskellige pesticider og i dag er ca. 170 godkendt. Hertil kommer det meget store antal nedbrydningsprodukter af disse pesticider. Så udtalelsen ’pesticider’ er groft vildledende,« mener han.

Erik Arvin tilføjer, at »det er muligt, at der ikke findes andre studier lige med UV-behandling af glyphosat, men der findes tusindevis af studier af ’rensning’ af kemiske forbindelser med UV og desuden UV i kombination med ozon, brintperoxid, mv.«

»Hovedpointen fra alle disse studier er, at denne fysisk-kemiske behandling især fører til transformation af stofferne, ikke til destruktion. Man ender med en kompliceret blanding af nye stoffer. Så studiet har som nævnt meget snæver nyhedsværdi,« mener Arvin.

Han har også en tilføjelse om brugen af udtrykkes ’nedbrydning’ af pesticider, der bruges meget i artiklen.

»For ikke-fagfolk vil dette blive tolket som total nedbrydning, altså mineralisering af stoffet. Det skulle have været præciseret, at der som nævnt formentlig dannes en lang række nedbrydningsprodukter, altså at der er tale om en ’kemisk transformation’ af moderstofferne,« fremhæver Erik Arvin, der også mener, at udtrykket ’toksiske effekter’ bliver brugt alt for generelt.

Forsker bag: Pointer er overset

Til det svarer Peter Roslev fra AAU:

»Glyphosat er det hyppigst brugte pesticid i Danmark og er valgt, fordi dette stof ikke er kendt for at reagere direkte med UV-lys (photonedbrydning). Hele pointen er, at der sker en indirekte nedbrydning via radikaler i vandet, som gør metoden meget mere universel. Man kunne i stedet for ’pesticider’ have skrevet ’glyphosat’ i teksten, hvilket er fint med os, men vi har siden 2019 lavet forsøg med andre pesticider end glyphosat og fået tilsvarende gode resultater. At betegne vores studie som noget, der har ’meget snævert perspektiv’, virker noget subjektivt.«

»Det er ikke korrekt, at der findes tusindvis af studier på dette område. Det er kendt, at nogle pesticider kan nedbrydes direkte med UV-lys (fotonedbrydning), men i vores tilfælde er der tale om en anden mekanisme (indirekte fotolyse), der potentielt også vil virke for de hundredvis af pesticider, som ikke kan nedbrydes direkte med UV. Hele pointen er endvidere, at der ikke skal tilsættes ozon, brintperoxid og andre stoffer, som potentielt vil kunne forurene drikkevandet. Desuden er vi de første, der har inddraget forskellige målinger af toksicitet for at vise, at der ikke bliver dannet giftige slutprodukter ved fotolyse af glyphosat. Disse pointer tror jeg, Erik Arvin delvist har overset,« mener Peter Roslev.  

Institutleder: Mangler at undersøge ved grænseværdien

Den anden forsker, som WaterTech har sendt artiklen og pressemeddelelsen til, er Hans-Jørgen Albrechtsen, professor og institutleder på DTU Miljø.

Han mener, at studiet »for så vidt er solidt og grundigt«.

»Men studiet handler ikke primært om, at UV kan fjerne pesticider, som der står i overskriften til pressemeddelelsen. Det står der kun noget om i et bi-afsnit, uden nogle kolonner, tabeller eller andre fakta til at bakke det op. Studiet handler primært om, at man med UV tilsyneladende kan fjerne toksiciteten fra glyphosat, uden at der dannes nye giftigheder,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen. 

Han tilføjer, at det underminerer resultaterne en del, at man kun har undersøgt glyphosatkoncentrationer ned til 0,18 mg/liter for fjernelse af glyphosat, eller 0,098 mg/liter i de økotoksikologiske undersøgelser. 0,098 mg/liter = 98 µg/liter, hvilket er næsten 1.000 gange over grænseværdien for pesticider i drikkevand.

»Så kan man sige, at det er sandsynligt, at hvis det virker ved 1.000 gange grænseværdien, så virker det sandsynligvis også længere nede – men det er ikke bevist. Man burde have undersøgt det nede ved grænseværdien, selv om det er mere besværligt,« mener Hans-Jørgen Albrechtsen.

Han tilføjer, at det »sammenfattende selvfølgelig er et godt budskab, at der ikke dannes biprodukter under UV-processen, så den økotoksikologiske effekt bliver forøget.«

»På den anden side fremgår det jo også, at der ikke rigtigt er nogen effekt af det ubehandlede vand med glyphosat ved de laveste undersøgte koncentrationer. Og hele pointen er jo, at grænseværdien for pesticider ikke handler om hverken toksicitet eller økotoksiciet, men om forekomst af det specifikke stof,« fremhæver Albrechtsen.

Han understreger dog, at det grundliggende er supervigtigt, at der undersøges og udvikles nye metoder til at håndtere de forskellige pesticider – og at denne metode virker lovende.

Forsker bag: Vi har efterfølgende lavet flere forsøg

Ift. diskussionen om, hvad studiet primært handler om, svarer Peter Roslev:

»Studiet viser som noget nyt, at bestråling med UV-C lys kan nedbryde pesticidet glyphosat i drikkevand og nedsætte uønskede toksiske effekter. Processen er ikke en direkte fotonedbrydning, men formentlig en indirekte fotolyse via iltradikaler. Vi er enige i, at overskriften i pressemeddelelsen er for generel når der står 'pesticider' og ikke 'glyphosat'.  En mere retvisende overskrift ville have været 'UV-C-lys kan nedbryde glyphosat i drikkevand'. Vi vil dog tilføje, at vi siden offentliggørelsen af studiet i Scientific Reports har lavet lignende forsøg med andre pesticider, der også forekommer i dansk drikkevand, og her har vi også set stor nedbrydning efter UV-C-behandling.«

»Det er korrekt, at studiet hovedsageligt har fokuseret på, hvordan UV-behandling nedsætter de biologiske effekter (toksicitet) af glyphosat. Det er jo typisk biologiske effekter, danske forbrugere er bekymrede for, mere end de reelle grænseværdier. I artiklen fremgår det dog, at UV-C-behandlingen nedbryder over 90% af glyphosat i forsøgene, hvilket modsvares af et tilsvarende fald i giftighed. Der blev i øvrigt identificeret en række nedbrydningsprodukter efter UV-C-behandlingen, og alle produkter var heldigvis mindre giftige (ugiftige) i forhold til moderstoffet (glyphosat),« skriver Peter Roslev. 

Til Hans-Jørgen Albrecthsens pointe om, at man burde undersøgt, om det virker ved grænseværdien for drikkevand – og ikke blot ved 1.000 gange grænseværdien – svarer Aalborg-forskeren:

»Det er korrekt, at vi af praktiske grunde har lavet UV-forsøg med glyphosat-koncentrationer over den danske grænseværdi. Os bekendt findes der ingen studier i verden af UV-nedbrydning og økotoksicitet ved koncentrationer omkring de danske grænseværdier (0,1 ug/L). Sådanne forsøg vil kræve økotoksikologiske testmetoder, der endnu ikke er tilgængelige. Vores resultater kan således ses som et første skridt på vejen.«

»Vi har dog efterfølgende lavet forsøg ved noget lavere koncentrationer af glyphosat, end beskrevet i artiklen, og fået samme type nedbrydning som ved højere koncentrationer. Derudover har vi også lavet forsøg med andre pesticider end glyphosat og også her set tydelig fotolyse og nedbrydning efter UV-C-bestråling. Disse forsøg har omfattet tebuconazol (svampemiddel) og 1,2,4-triazol (pesticid nedbrydningsprodukt), som begge er stoffer, der forekommer som forurening i grundvand. Nedbrydningen for disse stoffer var også over 90%.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.