Unisense' svovlbrintesensor er monteret på et rustfrit stålrør til højre i denne kloakbrønd i Tilst ved Aarhus. Spildevandet kommer ind til venstre.
Unisense' svovlbrintesensor er monteret på et rustfrit stålrør til højre i denne kloakbrønd i Tilst ved Aarhus. Spildevandet kommer ind til venstre.

Foto : Unisense

Ny metode til bekæmpelse af svovlbrinte i kloakker

Svovlbrinte skaber kortere levetid i kloaknettet og kan være farlig for mennesker. De traditionelle målemetoder har en del begrænsninger, og pilotprojekter viser, at man kan få mere værdi for pengene med online-monitorering i selve spildevandet.
Svovlbrinte stinker i små mængder – og dræber uden lugt i store mængder. Det har den altid gjort, men problemet er stigende i vores kloaksystemer. Og bekæmpelsen er dyr.
Vil du have fuld adgang til WaterTech?

WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.

Nævnte firmaer

Svovlbrinte i kloakken

Svovlbrinte (H2S) er en meget giftig, usynlig og eksplosiv gasart. Den kaldes også kloakgas og dannes typisk ved nedbrydning af svovlholdige proteiner, eller ved at sulfatreducerende bakterier under anaerobe (iltfattige) forhold omsætter uorganisk sulfit eller sulfat til sulfid.

Særligt kan stillestående gylle- og septiktanke, lastrum med skidtfisk og andre steder med iltfattige forhold udvikle svovlbrinte i livsfarlige koncentrationer. Biogas kan indeholde store mængder svovlbrinte.

Svovlbrinte kan også forekomme i kloakker. Da gassen er tungere end luft, kan den ansamles i brønde eller lavninger.  Problemet er særligt udtalt, hvis opholdstiden er lang, fordi spildevandet flyder langsomt over større afstande.

Afhængig af blandt andet pH-forholdene kan svovlbrinten frigives fra spildevandet til gasform, hvorefter den ved kontakt med luftens ilt og fugt danner svovlsyre, som er korrosiv for blandt andet kloakrør af beton. Denne proces sker på ovefladerne i afløbssystemet og de tilhørende bygværker.

Svovlbrinte stinker af rådne æg, og lugttærsklen er ekstremt lav, helt ned til få ppb (milliardtedele). I tarmluft fra personer på normal diæt er der målt 18 ppm (milliontedele). Uheldigvis lammer høje koncentrationer af gassen (>100 ppm) lugtesansen.

Der observeres ofte svovlbrinte-koncentrationer på flere hundrede ppm nedstrøms lange trykledninger.

Dosering af kemikalier kan binde svovlbrinten i væskefasen og reducere korrosionsproblemer.

Kilder: Dansk Kemi, DTU, Aalborg Universitet, Danva m.fl.