Manglende ansvar for stigende grundvand

Det stigende grundvand giver problemer for bl.a. husejerne, som får vand og fugt i kældrene. Hvis vi ikke bare skal lade husejerne sejle deres egen sø, kræver det mere viden og en klarere ansvarsfordeling, mener Carsten Christiansen, markedschef i Orbicon.
Brødtekst

Årsagerne til stigninger i det terrænnære grundvandsspejl er mange. En af årsagerne er ændrede nedbørsmønstre, mere nedbør og på sigt havstigninger, som påvirker grundvandet.

En anden grund er renovering af et utæt kloaknet, som gør, at kloakken ikke længere fungerer som dræn for det højtstående grundvand. En tredje grund er lukning af boringer, hvilket kan have en væsentlig indflydelse på det terrænnære grundvand.

Problemet er relativt nyt, og derfor er der heller ikke viden og data nok på området, og ansvarsfordelingen er heller ikke afklaret.

I dag er det næsten altid den enkelte grundejers ansvar at løse problemet, hvis de bliver generet af stigende grundvand. Men det giver sjældent mening, at den enkelte grundejer forsøger at løse problemet selv. Hvis en grundejer for eksempel etablerer et omfangsdræn og pumper vandet væk, vil det vand sandsynligvis blot give endnu større problemer andre steder.

Nyt netværk

Hvis vi for alvor skal løse problemet, kalder det på kollektive løsningsmodeller, og derfor er flere kommuner og forsyninger begyndt at interessere sig for problemet.

Det har vi blandt andet kunnet mærke på interessen for det nystartede netværk Grundvand+, som består af kommuner og vandforsyninger, der udveksler erfaringer og viden om, hvordan man i samarbejde kan løse problemerne.

Ud over kommuner og forsyninger består netværket af Orbicon, Teknologisk Institut, Lundgrens Advokater og Smith Innovation, og vi har sammen med kommuner og forsyninger samlet fagligheder, der belyser problemet fra de relevante sider.

Vi mangler data

Vi ved som oftest en del om de nedre grundvandsmagasiner, men mangler data om det øverste grundvandsmagasin – og det er det øverste, der skaber problemerne.

I udsatte områder bliver vi nødt til at overvåge grundvandsstanden i det øverste terrænnære grundvandsmagasin for at kunne handle. Det vil i høj grad kunne betale sig i forhold til at forstå årsagssammenhænge og for at kunne pege på de rigtige løsninger.

Lige præcis hvordan praksis og regler skal skrues sammen, er svært at sige på nuværende tidspunkt, men vi er i hvert fald på vej med viden og indsigt i, hvordan det kan gøres. Og der er ingen tvivl om, at det bliver nødvendigt.