Kritik: Lidt for smart markedsføring hos blødt vand-firmaer

Drikkevand
Blødt vand har både fordele og ulemper - og forbrugerne skal tage de private blødt vand-firmaers markedsføring med et gran salt, indskærper DTU-forsker og Forbrugerrådet. Illustration: Bigstock. Se større version
Blødt vand-firmaer bør ikke koble mellem blødgøring og rent drikkevand, mener DTU-lektor og Forbrugerrådet Tænk, der minder om, at der også er en del ulemper ved blødgøring. Firmaerne afviser kritikken.
Indblik7. december 2021 kl. 06:29
errorÆldre end 30 dage

Blødt vand-firmaet JVT reklamerer på sin hjemmeside og sine biler ved at skrive 'Kilden til rent drikkevand'.

JVT skriver også, at man har produkter, der kan fjerne pesticider eller mikroplast.

Og et andet blødt vand-firma BWT opfordrer på sin hjemmeside til at vælge et aktivt kulfilter til at fjerne pesticid med.

Men denne type kobling mellem blødgøring og rent drikkevand er lidt for smart markedsføring. Det mener bl.a. lektor og kandidatstudieleder på DTU Miljø, Martin Rygaard.

»Når vandet kommer fra vandværket, skal det overholde drikkevandsbekendtgørelsen. Derfor er et anlæg til pesticidfjernelse og mod mikroplast unødvendigt, hvis man modtager sit vand fra et vandværk,« påpeger Martin Rygaard.

Få fuld adgang til WaterTech

WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WaterTech
Alt indhold på WaterTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Finn Bøye Nielsen
7. december 2021 kl. 16:02

Interessant artikel som igen bekræfter behovet for afklaring af "hvem som har ansvaret for hvad".

Facit er, at det er Vandforsyningerne der har ansvaret for at fremstille og levere rent drikkevand og kravene herfor gælder fra boring til bygningens sidste tappested. Forbrugere og erhverv (bygningsejeren) har ansvaret for at vedligeholde sine vandinstallationer, men skal ikke ændre på vandets kvalitet.

I Bygningsreglementet henvises der til DS439 (Norm for vandinstallationer), gældende Rørcenteranvisninger ("015 - Sikring mod tilbagestrømning", "017 - Risikovurdering og bekæmpelse af legionella", samt "027 - Vandinstallationer i bygninger"), DS/EN1717 (Sikring mod tilbagestrømning) og DS/EN806-5 (Drift og vedligehold af komponenter i bygningers vandinstallationer).

Derudover er det vigtigt at understrege, at for byggevarer i kontakt med drikkevand gælder at disse har en VA eller GDV godkendelse, alternativt opretholder en DVGW eller KIWA godkendelse (sidstnævnte enten som en Svensk eller Hollandsk godkendelse). Kravene til godkendelse og vedligehod fremgår iøvrigt også af Fødevarestyrelsens Hygiejnevejledning 9236 (2014).

Håber at dette lille indspark kan hjælpe til afklaring af "hvem som må gøre hvad".... Finn Bøye Nielsen, Dansk Drikkevandskontrol ApS

#2
Krzysztof Kowalski
9. december 2021 kl. 10:29

Og hvem skal have ansvaret for vandkvalitet i forhold til korrosionskriteriet? Her man skal bruges ”Vejledning om metalliske materialer til vandinstallationer” Miljøstyrelsen Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 12 2005 og tysk standard DIN 38404-10: beregning af kalkmætning i vand, december 2012. Så mere viden kommer om vand og installationer mere kraft skal være implementeret for at opholde vandskvalitet og byggevarer, som er designet for kontakt med drikkevand med defineret kvalitet.