To miljø- og klimachefer med én fælles hovedpine: Jørgen Lund Madsen og Mikkel Balskilde Hansen ved en af de søer, der ikke kan tåle særlig meget forurenet regnvand.
To miljø- og klimachefer med én fælles hovedpine: Jørgen Lund Madsen og Mikkel Balskilde Hansen ved en af de søer, der ikke kan tåle særlig meget forurenet regnvand.

Foto : Michael Rothenborg

Kemiske stoffer i tagvand belaster søer og vandløb

København står med en kæmpe udfordring i de kommende årtier: For at klimasikre skal der afkobles stadig mere regnvand for ikke at overbelaste kloakker og renseanlæg, men det vand er forurenet med zink og andet skidt fra tage og veje.
Når Københavns Kommune de kommende årtier skal afkoble hele 23 procent af regnvandet på det kloakerede areal fra kloakken, er der hårdt brug for alternative rensemetoder.
Vil du have fuld adgang til WaterTech?

WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.

Nævnte firmaer

Zink er den store synder

Zink er klart den største kilde til forurening af det københavnske vandmiljø, ifølge en analyse som Københavns Kommunes Center for Miljøbeskyttelse har lavet.

Det er specielt i det centrale bymiljø og lave boligområder, problemet forekommer. Højest er koncentrationen naturligvis i vand fra tage af zink, med zinktagrender eller –inddækning; her har man målt 3.300 µg/l (mikrogram pr. liter). Grænseværdien er 44 µg/l.

Måske lidt overraskende er zink-afstrømningen tilsyneladende også stor ude i de københavnske villakvarterer: Her var gennemsnittet af fire målinger i Vanløse 1582 µg/l – mod 491 på målingerne af tage og spir i centrum. Men pga. nedsivning på selve grunden (typisk i lerjord) vil det sjældent skabe problemer for vandområder.

Selv ved tage og nedløbsrør i kobber, kan der være store zinkproblemer; På Teknik- og Miljøforvaltningens egen kobberbeklædte kontorbygning i Klaksviggade var zinkindholdet f.eks. 300 µg/l.

I Klaksviggade var blygrænsen på 7,7 µg/l også markant overtrådt; der blev målt 98 µg/l. Det var dog intet mod vandet fra Holmens Kirkes kobberspir, der viste 1.090 µg/l. Bly er dog kun et problem i særlige tilfælde.

Fosfor kan være et problem i afstrømningen fra mange overfladetyper. Kvælstof er ligesom DEHP og bisphenol A sjældent en udfordring.

Når tegltage ikke har zink og kobber, er det oftest muligt blot at nedsive uden forudgående rensning.

Seks typer hverdagsregn.

Københavns Kommune delte i 2016 hverdagsregnen op i seks regnvandstyper, afhængig af hvilke overflader regnen har været i berøring med:

• Tagvand 1 fra ikke-metaltage uden tagrender, kviste og inddækninger af zink, kobber eller bly.

• Tagvand 2 fra tage, tagrender, kviste og inddækninger af zink, kobber eller bly.

• Vejvand 1 fra mindre villaveje (op til 500 biler pr. døgn) og større P-pladser (>20 biler).

• Vejvand 2 fra veje 500-5000 biler pr. døgn.

• Vejvand 3 fra veje over 5000 biler pr. døgn.

• Andre befæstede arealer fra befæstede arealer uden væsentlig trafik, fx brandveje, pladser, baggårde, fortove, cykelstier, mindre P-pladser.

Herudover kan saltning af veje, fortove og pladser også udgøre et problem.

Læs mere her.

 

30 pct. mere nedbør – 23 pct. afkobling

Forklaringen på at 30 pct. øget nedbør bliver til afkobling af 23 pct. af det kloakerede areal er, at hvis man afkobler 1 m2 i dag, vil den regnmængde, der i dag svarer til en 10 års regn, være 30 pct. større om 100 år.

Så hvis man afkobler 30 pct. af arealet får man afkoblet 30 pct. for meget. Derfor er det ikke nødvendigt at afkoble de 30 pct. af arealet men kun 30 pct. delt med 1,3 = 23 pct. af arealet.

Formuleret omvendt, vil afkobling af 23 pct. af arealet om 100 år give anledning til at 23 pct. x 1,3 = 30 pct. af regnmængden er afkoblet.