Hver ottende dumpning af havneslam sker i de mest beskyttede havområder
Dumpning af havneslam kan gå ud over ålegræs og andet liv i havet. Fotoet er fra Vejle Fjord, hvor kommunen har gjort indsigelse over for Miljøstyrelsens tilladelse til klapning.

Foto : Syddansk Universitet

Hver ottende dumpning af havneslam sker i de mest beskyttede havområder

TBT, tungmetaller og andre miljøskadelige stoffer i opgravet havneslam kan give kønsforvirrede bløddyr og ødelagte havplanter. Eksperter råder til at flytte den såkaldte klapning længere væk fra Natura 2000-områder, men det er dyrt i ekstra sejlads, siger Danske Havne. Minister er åben for regelændring.
Omkring 610.000 tons. Så meget opgravet slam fra havne og sejlrender har Miljøstyrelsen siden 2018 givet bl.a. kommuner og havne lov til at dumpe direkte ned på 12 såkaldte ’klappladser’ i landets mest beskyttede naturområder, de såkaldte Natura 2000-områder. 
Vil du have fuld adgang til WaterTech?

WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.

Prøv WaterTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer

Klapning i Vadehavet

Siden 2018 er der blevet klappet over 2 mio. ton opgravede materiale på de to store klappladser ud for Vadehavet. Langt størstedelen kommer fra uddybning af havnebassiner i Esbjerg Havn. I klapmaterialet fra to bassiner er der fundet forhøjede koncentrationer af arsen, kobber, zink og TBT, som er højere end baggrundsniveauet på klappladsen. Materiale fra det østligste bassin er ikke blevet testet. I stedet læner Miljøstyrelsen sig op af en undersøgelse fra 2008, der ikke viser nogle miljøfremmede stoffer. 

Vadehavs-klappladserne er også blevet brugt i forbindelse med oprensning af Nordby Havn på Fanø. Materialet indeholdt Cadmium, Kobber, Zink og TBT.

De mange snegle, orme, muslinger og planter i det lavvandede område er et vigtigt spisekammer for trækfugle som klyder og ryler. Vadehavet er da også udpeget som Natura 2000-område for at beskytte en lang række fuglearter.

Miljøstyrelsen forventer ikke, at nogen af klapningerne vil have indflydelse på livet i Vadehavet.

Klapning i Limfjorden

Attrup Havn ved Brovst har fået tilladelse til at dumpe 2.029 ton bundmateriale fra havnen. Analyser viser at sedimenterne indeholder TBT, og det skal klappes i et Natura-2000 område i Limfjorden. 

Området er bl.a. udpeget for at skulle beskytte sæler, en lang række fugle og de vadeflader med hvirvelløse dyr, som udgør en vigtig fødekilde for bl.a. vadefugle. Under havoverfladen findes de såkaldte biogene rev, som er dannet af muslinger, og som også er en del af udpegningsgrundlaget.

Attrup Havn bruger også en anden klapplads længere mod øst i Limfjorden. Her lever også sæler og fugle. Desuden er der stenrevene i området, også nær klappladsen (ca. 1 km derfra). Miljøstyrelsen vurderer dog, at det klappede materiale ikke vil blive spredt til revet.

Sedimenterne, som klappes på den østlige klapplads stammer fra både sejlrenden og den yderste del af Attrup Havn. Trods fundet af TBT i den indre havn er de ikke blevet analyseret for miljøfarlige stoffer, da Miljøstyrelsen ikke anser det for sandsynligt, at de er forurenet.

Miljøstyrelsen forventer ikke at nogen af klapningerne vil have indflydelse på naturen omkring de to klappladser.

Klapning i Storebælt

I forbindelse med en oprensning af Skælskør Havn gav udstedte Miljøstyrelsen i 2019 en klaptilladelse til Skælskør Amatør-Sejlklub. Sejlklubben gravede 4100 kubikmeter materiale op fra havnen. De opgravede sedimenter indeholdt koncentrationer af zink, kobber, TBT, kviksølv, cadmium og PAH, som alle var over baggrundskoncentration på klappladsen. 

Det opgravede bundmateriale blev sejlet til en klapplads mellem Omø og Aggersø. Klappladsen ligger i et beskyttet Natura 2000-område, kun 350 meter fra et af de stenrev, som netop er en del af udpegningsgrundlaget. Klappladsen lå desuden under 1 km fra et meget lavvandet område, der også er beskyttet, fordi det udgør en vigtig fødekilde for havfugle.

Miljøstyrelsen vurderede dog, at klapningen ikke ville påvirke den beskyttede natur i området.