Højvande truer mere end 100 gange om året – i worst case

DMI højvande kritisk
Her ses, hvor mange gange om året de nuværende varslingsniveauer for højvande forventes at blive overskredet i slutningen af dette århundrede langs Danmarks kyststrækninger. Figuren viser data for et højt udledningsscenarie (RCP8.5). Illustration: DMI. Se større version
Især kystområderne i det sydlige Kattegat og Lillebælt vil i slutningen af dette århundrede komme til at opleve, at vandet hyppigt overgår det kritiske niveau, viser nye tal i DMI’s Klimaatlas.
10. januar kl. 10:18

Nogle steder i landet vil det nuværende varslingsniveau for højvande overskrides mere end 100 gange om året i slutningen af århundredet, hvis den globale udledning af drivhusgasser fortsat bliver høj.

Det skriver DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) i en pressemeddelelse/nyhed på hjemmesiden.

Det er DMI’s Klimaatlas, der netop er blevet opdateret med nye tal - i kølvandet på de nye vurderinger fra FN's Klimapanel IPCC, der har gjort dansk kystsikring til en endnu mere hastende hastesag.

Ifølge Klimaatlasset forventes det, at middelvandstanden vil stige med ca. en halv meter frem mod slutningen af dette århundrede sammenlignet med i dag, hvis vi fortsætter med en høj udledning af drivhusgasser (IPCC scenarie RCP8,5 – en forventet global opvarmning på 4,3 grader i slutningen af århundredet).

»Det svarer til, at der i dagens Danmark er områder, hvor beredskaber og boligejere vil blive varslet mere end hver fjerde dag året rundt,« siger Mark Payne, der er klimaforsker og faglig leder af Klimaatlas på DMI (se kort over det scenarie ovenfor).

Det er især kysterne i det sydlige Kattegat, Lillebælt og i Mariagerfjord, der er udsatte.

Tegner mere til mellemscenarie

Hvis de nuværende politiske ambitioner om udledningsreduktioner opnås på globalt plan (RCP4,5 - en forventet global opvarmning på 2,4 grader i slutningen af århundredet), kan havniveaustigningen begrænses til ca. 35 cm (se kort nedenfor).

Som det ser ud nu, har verden kurs mod noget, der mere ligner IPCC's mellemscenarie end worst case-scenariet: Da forskere gjorde status ultimo 2020, var det mest sandsynligt med en temperaturstigning på omkring 3 grader i 2100. Siden har flere lande skærpet deres klimaløfter - så vi nu ligger ret tæt på de 2,4 grader i mellemscenariet.

Store lokale forskelle på varslingsniveau

Uanset hvad vil fremtidens stormfloder ramme de danske kyster langt voldsommere end i dag. Det skyldes, at en storm i et fremtidigt klima med en middelvandstand, der i forvejen er hævet, kan presse vandet endnu højere op over terrænet.

Samtidig er der forskel på, hvor høj en vandstandsstigning landets kyststrækninger kan modstå. Derfor fastsætter kommunerne, der har lokalkendskabet til nærområdernes udfordringer, selv varslingsniveauet for højvande.

For eksempel bliver det først kritisk, når vandet kommer over 200 cm i Esbjerg Havn, mens en vandstandsstigning på blot 90 cm kan være kritisk ved Roskilde Fjord – som ikke mindst beboerne i Jyllinge Nordmark har oplevet det.

Bidrager til at undgå fejlinvesteringer

Chefkonsulent Lars Kaalund fra KL ser DMI's Klimaatlas som »et værdifuldt værktøj«, da det giver kommunerne og deres samarbejdspartnere mulighed for at planlægge klimatilpasningen ud fra et troværdigt, ensartet og fintmasket datagrundlag.

»På den måde bidrager Klimaatlasset til de mest effektive klimaløsninger, og vi undgår fejlinvesteringer, fordi planlægningen sker på data der rækker hundrede år ud i fremtiden,« siger Lars Kaalund.

Dyk ned i DMI's Klimaatlas her.

DMI højvande kritisk mellem
Denne figur viser data for et mellemhøjt udledningsscenarie (RCP4.5); hvor mange gange om året de nuværende varslingsniveauer for højvande forventes at blive overskredet i slutningen af dette århundrede langs Danmarks kyststrækninger. Illustration: DMI. Se større version

 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.