Her kan genbrug af regnvand (formentlig) betale sig
Efter flere årtier er der – tilsyneladende – endelig fundet en business case for genanvendelse af regnvand.
Det er i hvert fald Aarhus Vands vurdering af et byudviklingsprojekt 13 km nord for Aarhus centrum. Her skal foreløbig omkring 2.000 borgere i den nye bydel Nye genanvende regnvand til tøjvask og toiletskyl. Dermed kan man hente 40 procent mindre grundvand op.
»Vi kommer til at spare mere end 30 millioner liter drikkevand om året. Det svarer til, at hver eneste borger i Aarhus Kommune kan drikke et ekstra glas vand hver dag. Og det betyder, at vi går fra, at genbrug af regnvand primært er idealistisk drevet til, at det også bliver tilgængelig for almindelige mennesker – og formentlig rent faktisk kan betale sig,« siger Mariann Brun, projektleder i Aarhus Vand.
Hun står ved nogle af de nyudviklede lilla vandledninger, der er ved at blive lagt ind i husene. Når ledninger til tøjvask og toiletskyl er lilla, er risikoen for, at man forveksler dem med de blå ledninger til drikkevand, stærkt minimeret.
WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling. Få tilsendt tilbud
