Miljøchef Inger Seeberg og miljøkoordinator Anne Kristensen på den brandøvelsesplads, hvorfra der sivede størst mængder brandskum ned mod grundvandet, indtil Københavns Lufthavn udfasede skidtet og byggede pladsen om.
Miljøchef Inger Seeberg og miljøkoordinator Anne Kristensen på den brandøvelsesplads, hvorfra der sivede størst mængder brandskum ned mod grundvandet, indtil Københavns Lufthavn udfasede skidtet og byggede pladsen om.

Foto : Michael Rothenborg

Her har man haft styr på PFOS-forurening i mere end 10 år

I Københavns Lufthavn bliver der afværgepumpet for PFAS-stoffer, bl.a. under en brandøvelsesplads. Vandet bliver renset med aktivt kul, og sekundavandet bliver genbrugt eller ledes ud i Øresund.
Mens resten af Danmark mere eller mindre febrilsk prøver at finde de mest presserende forureninger med PFAS-stoffer, indledte Københavns Lufthavn allerede i 2011 et samarbejde mellem virksomhed, vandforsyning og myndigheder og besluttede at neddrosle for vandindvindingen nær en brandøvelsesplads -
Få fuld adgang til WaterTech?
WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.
Prøv WaterTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer

PFOS I BRANDSKUM M.M.

Brandskum har benyttet fluorstoffer (PFAS) som f.eks. PFOS på grund af stoffernes evne til at danne en varmeresistent hinde over ilden, der kvæler den.

I 2006 blev det forbudt i EU at producere brandskum med PFOS, og siden 2011 har stoffet været ulovligt at benytte i brandskum. Men først i 2015 kom der danske grænseværdier for PFAS i drikkevand.

Stofferne er svært nedbrydelige (kaldes evighedskemikalier), de ophobes i naturen, hvor de kan optages i fødevarer. Stofferne kan blandt give kræft, påvirke fostres udvikling og immunsystem, og de er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Der kom en advarsel om PFOS fra Miljøstyrelsen i 2014, men den var ikke særlig klar, og fik kun nogle af kommunerne til at reagere - og stort set kun i forbindelse med trusler mod drikkevandet.

Der kom først for alvor fokus på PFOS, da stoffet her i foråret blev fundet i meget store mængder i brandskum-rester fra en øvelsesplads i Korsør.

Der er rigtig mange andre kilder til PFAS-forbindelser; de har været og anvendes til dels stadig i bl.a. pizzabakker og anden emballage, maling, lak og fernis, teflon og andre klæbemidler – for slet ikke at tale om væske ved bremseklodser, og imprægnering af tøj og tæpper.

Forurening med denne type diffuse kilder til PFAS er sværere at håndtere, og der kan blive tale om, at renseanlæg skal minimere mængderne af PFAS. EU gransker i øjeblikket området.