Fejlmeddelelse

To log in to this site, your browser must accept cookies from the domain pro.ing.dk.

Gødning fra renseanlægs-fosfor er nu (meget tæt på at være) en positiv business case

3. marts kl. 06:152
struvit Herning Vand
Sådan ser det ud; det 'råhvide guld', som har vist sig at være meget svært at få en business case ud af. Illustration: Peter Balslev.
I 2013 troede man nærmest, at man kunne spinde guld på at udvinde struvit-gødning fra spildevand. Men det er stadig svært at få processen til at løbe rundt økonomisk. EU er dog på vej til at levere det sidste brik til den positive business case med en øko-godkendelse.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det lød som et rigtig godt win-win eksempel på cirkulær økonomi og grøn omstilling: Affaldsstoffet struvit fra slammet i spildevand tilstopper rør i renseanlæggene. Men struviten indeholder samtidig store mængder fosfor og har en kemisk sammensætning og struktur, der gør den velegnet som fosforgødning.

Så hvorfor ikke udvinde den sparsomme ressource fosfor og sælge den videre som en slags genbrugs-fosfor?

Få fuld adgang til WaterTech

Hos WaterTech får professionelle viden om de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.

Få 3 uger gratis prøve abonnement til WaterTech. Betalingskort er ikke påkrævet, og du vil ikke blive flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.

Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WaterTech
Alt indhold på WaterTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
3. marts kl. 08:55

Langt de fleste danske renseanlæg producerer slam som overholder affald-til-jord bekendtgørelsens krav om indhold af miljøfremmede stoffer. Slammet udbringes derfor - som anbefalet af MST - på landbrugsjord som biogødning. Herved recirkuleres 100% af slammets P. Et nyt langtidsstudie fra KU har netop igen igen konkluderet, at der ikke er målbare negative konsekvenser pga.miljøfremmede stoffer og at jord gødes med biogødning er langt "sundere", end jorde gødet med kulstoffattig kunstgødning.
https://pro.ing.dk/watertech/note/spildevandsslam-paa-marker-er-langt-fra-saa-skadeligt-som-frygtet?utm_source=newsletter&utm_medium=email&utm_campaign=watertechHvis man fjernes 30%-35% (?) af P som struvit, opkoncentreres metallerne i slammet (målt som mg Me/kg P), der indeholder de resterede 65-70% af P. Denne slamfraktion risikerer man så ikke længere kan udbringes på landbrugsjord. Struvitfældningen risikere derved både økonomisk og miljømæssigt at gøre mere skade end gavn. Dem der prøver at sælge disse anlæg glemmer konsekvent at oplyse, at det kun giver mening hvis man har problemer med utilsigtede struvitudfældninger og tungmetalsforurenet slam - hvilket er en kombination som stort set ingen renseanlæg står i. Det er derfor, der de sidste 9 år (?) stort set ikke er blevet bygget nye struvitanlæg. Og "Nej" et renseanlæg bliver ikke et ressourceanlæg bare fordi man vælger at udbringe en del af fosforen på en anden form.

2
3. marts kl. 14:03

Erik Christian Heyer
Det er korrekt at MST i dag stadig anbefaler at udbringe slam på landbrugsjord, da det ganske rigtigt giver et væsentligt tilskud af organisk materiale til landbrugsjorden. Du glemmer så at nævne at den mængde af fosfor som udbringes med dette slam ikke kan give et særligt godt gødningstilskud da det meste er bundet af jern eller aluminium forbindelser, da det var disse metaller der blev anvendt til at fælde fosfor fra spildevandet i første omgang. Derfor er fosformængden der udbringes hermed kun delvist plantetilgængelig, og størstedelen af fosfortilførselen skal derfor ligge i jorden i en årrække før det bliver plantetilgængeligt hvis ikke det bliver udvasket eller bliver permanent utilgængeligt. Dette er blandt andet dokumenteret i en rapport udarbejdet af Aarhus Universitet i 2018 (DCA rapport 141, Gødningsværdi af fosfor i restprodukter) Den gødningsproducent, som nævnes i artiklen, har i stedet fundet en metode til at producere fosforgødning, der kan optages direkte af planterne som bladgødning, så der kan opnås 2-4 gange så god planteoptagelse sammenlignet med kunstgødning og endnu bedre, hvis sammenligningen er overfor slam med fældningskemikalier. Derfor vil det faktisk give en bedre fosforudnyttelse, selv om man kun udfælder 30-35 % af spildevandets fosfor i struvit-anlægget. Og hermed vil der kunne spares på en vigtig ressource til vores fødevareproduktion. Tungmetaller er, som du skriver, sjældent et problem for slamudbringelsen, og der er faktisk normalt også (i DK) så lavt et indhold at man stadig kan udbringe slammet, selv om der er et struvitanlæg, som tager de lavthængende frugter først. Spildevandsslam kan ikke og ser ikke ud til nogensinde at kunne blive anvendt i økologisk jordbrug, og her er der en reel og ny mulighed for økolandmænd til at få et længe ventet recirkuleret fosfor-tilskud – helt uden miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Så jo, der er faktisk nu en bedre business case og en masse usikkerheder er forsvundet.