Esben Ravn Iversen fra Niras og Ida Dahl-Nielsen fra Naturstyrelsen med oversigtskort foran den gamle pumpestation, der snart skal slukkes. Se visualiseringer af den genskabte sø nederst i artiklen.
Esben Ravn Iversen fra Niras og Ida Dahl-Nielsen fra Naturstyrelsen med oversigtskort foran den gamle pumpestation, der snart skal slukkes. Se visualiseringer af den genskabte sø nederst i artiklen.

Foto : Michael Rothenborg

Fra landbrug til sjapvand - til glæde for alle

Hvad er fordele og ulemper, hvis en genskabt sø bliver henholdsvis 1 meter og 1,6 meter dyb? For fugle, for fisk og for mennesker? Det er et af hoveddilemmaerne i Danmarks p.t. største naturgenopretning – der blandt meget andet også skal balancere beskyttelse og benyttelse.
Det er på flere måder som at træde tilbage i tiden, når man kommer til den gamle pumpestation ved Søborg Sø. De to pumper, der holder vandet fra det, der engang var Nordsjællands fjerdestørste sø, har mildt sagt patina. Og den gulnede ’Pasningsforskrift for afvandings-pumpeanlæg’, der hænger på væggen, virker endnu mere slidt.
Vil du have fuld adgang til WaterTech?

WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.

Nævnte firmaer

Serie: Når pumperne slukkes

Den såkaldte kornsalgsperiode fra 1830-1870 frigjorde kapital til at investere i nyt land, som samtidens teknologiudvikling og -begejstring satte fart på.

Den anden store afvandingsperiode udfoldede sig i årene 1940-70, hvor staten ydede 66 pct. tilskud til landvinding.

I næsten 150 år blev der således opstillet tusindvis af afvandingspumper over det ganske land; de forvandlede vådområder til landbrugsland.

Siden ’naturgenopretning’ gled ind i det danske sprog i 1980’erne, er strømmen gået den modsatte vej; stadig flere pumper bliver slukket.

WaterTech ser på nogle af de største og mest spektakulære projekter.

I dag: Det største p.t.: Søborg Sø i Nordsjælland.

Afvanding og genskabelse

I stenalderen var Søborg Sø en bred fjord med udløb til Kattegat ved Gilleleje. Siden er der sket landhævning, og der blev skabt en sø som lå 5-6 meter over havets overflade.

Søborg Slot blev opført i 1100-tallet som et kongeslot på en holm i søen. Slottet blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534/35. Ruinen vil nu komme til at fremstå meget tydeligere i landskabet.

Søen var Nordsjællands fjerdestørste sø, indtil den blev afvandet til landbrugsformål. Ved afvandinger er vandstanden i området samlet blevet sænket 6-7 meter.

Søen blev delvis tørlagt i 1790’erne ved et forholdsvist enkelt kanalsystem, der blev kraftigt udvidet i 1870'erne. I 1945-1950 blev der gennemført en ny kraftig afvanding af området. Kanalen er senest blevet uddybet i 1975.

Afvandingerne har medført meget omfattende terrænsætninger og store dele kan i dag kun benyttes til græsning eller høslet, hvor det tidligere var muligt at dyrke korn på en større del af de afvandede arealer.

Kilde: Naturstyrelsen

Læs den tekniske rapport her.

Se tidslinje og opsummering af projektet her.

Læs mere om afvandingen i Kjeld Hansens 'Det Tabte Land' her.