Fortidens industrisynder koster 100 års oprydning
Alle større byer har forurenede grunde, men særligt hovedstaden er ramt på grund af sin industrielle fortid. Blå grunde er mistænkt for at have forurenet jord på grund af en branche eller aktivitet, der har været på ejendommen. Orange grunde er bekræftet forurenede med et stof, der kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko.

Foto : Danske Regioner/Nanna Skytte

Fortidens industrisynder koster 100 års oprydning

Stort behov for drikkevand, tæt bebyggelse og en fortid med omfattende industri betyder, at Region Hovedstaden skal bruge væsentligt længere tid end andre regioner på at fjerne jordforureninger. Pesticider bliver et stort fremtidigt problem, både i hovedstaden og resten af landet.
Hovedstadens kemiske industri tog fart efter Anden Verdenskrig og var med til at sætte gang i efterkrigstidens økonomi. Men det dengang ukendte offer var den rene jord på regionens industrigrunde og dermed drikkevandets kvalitet.
Vil du have fuld adgang til WaterTech?

WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.

Nævnte firmaer

Typiske stoffer i jordforureninger

Chlorerede opløsningsmidler

Blandt andet brugt i affedtningsmidler og findes ofte på gamle industrigrunde og renserier.

Pesticider

Mens pesticider naturligvis når undergrunden fra landbrug, er det ofte de såkaldte punktkilder, der giver problemer. Det kan være påfyldningspladser og vaskepladser for sprøjter eller affaldsdepoter for pesticidrester.

Oliestoffer

Er blandt de mindst problematiske stoffer, men findes mange steder, eksempelvis ved lækkede villatanke, tidligere autoværksteder mm.

Fluorstoffer (PFAS)

Findes ofte under tidligere brandstationer og brand-øvelsespladser, da stoffet tidligere har været brugt i brandskum, men har også været brugt i industrien til bl.a. maling, tæpper og forkromning.

Tungmetaller

Blandt andet arsen, bly, cadmium, chrom, kobber og kviksølv kan stamme fra en lang række industrier, herunder værksteder, metalindustri, træimprægnering og garverier.

Tjæreforbindelser

Såkaldte PAH-forbindelser findes især på  tidligere gasværker, tjærepladse­r, skibsværfter og tankstationer.

Kilde: Danske regioner, Region Syddanmark