Fejlfortolkning om regnvandsbassiner bremser teknologiudvikling

Både EU’s Vandrammedirektiv og den danske miljøbeskyttelseslov har BAT (Best Available Technology) som bærende princip i reguleringen af forureningskilder. Men den danske anvendelse af BAT-krav i forbindelse med separate regnvandsudledninger har vist sig i praksis at afvige fra hensigten i Vandrammedirektivet - som derved må anses for at være mangelfuldt implementeret.

Det skriver to forskere fra hhv. DTU og Københavns Universitet og en konsulent fra Niras i Synspunktet ’Udtalelse om BAT-krav ved regnvandsudledninger satte tingene i stå’.

Problemet er ifølge eksperterne især, at BAT, når det angår rensning af regnafstrømning, er fikseret til en bestemt teknisk løsning, og at nævnspraksis fastholder at stille anlægsmæssige krav til renseløsningernes konkrete udformning frem for krav til udledningerne og dermed renseløsningernes renseevne.  

I Miljøstyrelsens udgivelse om virkemidler overfor punktkilder fra 2019 arbejdes tilsvarende kun med regnvandsbassiner som eneste relevante renseløsning i forhold til regnafstrømning. 

Begge dele forhindrer, at BAT-kravet fungerer som en driver for udviklingen af ny teknologi, påpeger eksperterne.

Fokuser på forureningsbegrænsning

De tre eksperter anbefaler, at man i stedet går således frem:

»Først må det vurderes, hvad der er BAT for håndtering af regnafstrømning i den konkrete sag. Herefter skal den forureningsbegrænsning, der er opnåelig ved anvendelsen af BAT, omsættes til nogle teknik-uafhængige vilkår. Det skal så vurderes, om disse vilkår er tilstrækkelige til at sikre opfyldelsen af recipientens miljømål. Hvis de ikke er det, må vilkårene strammes yderligere.«

»Regnvandsbassiner er én af de tekniske løsninger, der findes, men der er mange mulige alternativer. Så længe det fastholdes, at udledningstilladelserne til regnafstrømning skal bygges op om den type vilkår, der misvisende kaldes funktionskrav, men reelt angår renseløsningernes konkrete anlægsmæssige udformning, så kommer de ellers lovende alternativer aldrig i spil.« 

Juridisk ekspert bakker op

Advokat og partner i Horten Advokatpartnerselskab, Henriette Soja, tilslutter sig eksperterne. Hun tilføjer, at der er tale om en juridisk velkendt problemstilling.

»Regnvand kan kun udledes til recipient, hvis tilladelsesmyndigheden har meddelt en udledningstilladelse. Og der er ikke nogen regulering, der fastlægger, hvilke vilkår der skal og kan fastsættes ved meddelelse af udledningstilladelser for almindeligt regnvand. Det er derfor op til tilladelsesmyndigheden at vurdere, hvilke krav der er nødvendige for den enkelte udledning, herunder om der skal fastsættes vilkår om BAT. Tilladelsesmyndigheden kan desuden – under visse betingelser – stille strengere vilkår i en udledningstilladelse for almindeligt regnvand, end hvad der er BAT på området.«

»Det er på nuværende tidspunkt anerkendt i praksis, at tilladelsesmyndigheden kan stille krav til udformningen af den tekniske løsning - ’funktionskrav’ - baseret på BAT. Men denne praksis er ikke helt uproblematisk, og der er derfor – fra et juridisk perspektiv – behov for at få en afklaring af, hvordan vilkår om BAT kan og skal anvendes i tilladelser til udledning af almindeligt regnvand,« fremhæver Henriette Soja.

Styrelse: BAT er sikring af et emissionsniveau

Enhedschef for Vandforsyning i Miljøstyrelsen Henrik Hagen Olesen skriver i en mail til WaterTech, at eksperterne »stiller en række relevante og vigtige spørgsmål, bl.a. vedrørende forståelsen og anvendelsen af BAT begrebet.« 

»Vi er i styrelsen overordnet enige med Synspunktets forfattere i deres udlægning af BAT–begrebet. Af spildevandsvejledningen kan man bl.a. læse, at krav om anvendelse af BAT ikke skal fastsættes som krav om anvendelse af en nærmere bestemt teknik, men som krav svarende til det forureningsniveau, som det har vist sig muligt at opnå ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik. Det fremgår også, at BAT forstås som den mest avancerede teknologi for en bestemt sektor, men at teknologien skal være teknisk og økonomisk gennemførlig for den relevante sektor og skal sikre så højt et beskyttelsesniveau som muligt.«

»BAT er således ikke anvendelse af én bestemt teknologi, men sikring af et emissionsniveau, som kan opnås ved anvendelse af BAT. Tilladelsesmyndigheden - i dette tilfælde kommunen - skal derfor forholde sig til en teknologis opnåelige emissionsniveau og stille vilkår ud fra det. Tilladelsesmyndigheden kan godt henvise til en kendt teknik, hvis ansøger ikke kan dokumentere effekten af en anden teknik til tilladelsesmyndighedens tilfredshed. Dette gælder alle udledningstilladelser.«

Lover mere dialog og bedre vejledning

Hvis problemet er, som eksperterne skriver, at kommuner og klagenævn stiller krav om anvendelse af en bestemt teknik og ikke en rensning svarende til BAT, og det bremser innovation og udvikling – hvilke muligheder vil en styrelse som Miljøstyrelsen så have for at rette op på det?

»Det er kommunerne der er tilladelsesmyndighed, og Miljøstyrelsen fører ikke tilsyn med kommunerne, men vejleder dem om de gældende regler. Det gør vi gennem generelle skriftlige vejledninger, såsom spildevandsvejledningen, men også i løbende dialog med kommunerne, bl.a. ved årlige dialogmøder. Spørgsmål som dem der rejses her, er klart relevante at tage op bl.a. i den forbindelse.« 

Eksperterne skriver, at der er brug for nogle fælles referencer på, hvordan man opgør de forskellige renseløsningers effektivitet. Er det et arbejde, der i givet fald skulle gøres eller sættes i gang af Miljøstyrelsen – eller er det andre – f.eks. universiteter eller interesseorganisationer, der skal sætte sådan et arbejde i gang?

»Vi mener at det er meget relevant med fælles forståelse af hvordan de forskellige renseteknologiers effektivitet testes og dokumenteres. En fælles forståelse vil kunne bidrage til at lette kommunernes myndighedssagsbehandling på området og evt. drive udviklingen og implementeringen af nye teknologier. Udviklingen af procedurer for hvordan teknologierne bør testes for at dokumentere effektiviteten, kunne med fordel drives af branchens aktører og videns-institutionerne.«  

Vil Miljøstyrelsen forsøge at klarlægge procedurer for anvendelsen af BAT begrebet for de separate udledninger i næste spildevandsvejledning?

»Vi er opmærksomme på anvendelsen af BAT-begrebet, og har senest på dialogmøder med kommunerne om spildevandsforvaltning i 2020 orienteret generelt om emnet. Og ja, næste gang spildevandsvejledningen tages op til revision forventer vi at dette spørgsmål vil indgå i vores overvejelser,« skriver Henrik Hagen Olesen.