Et travlt efterår: Hvad bliver vigtigst på vandområdet?

Brødtekst

Bedre beskyttelse af grundvandet, f.eks. ved etablering af grundvandsparker. Mere fart på klimatilpasning, bl.a. ved afskaffelse af effektiviseringskravet. Mere gang i eksportindsats og Water Valley Denmark. Mere helhedstænkning i vandsektoren - herunder bedre cirkulær økonomi og klima- og energineutralitet. Og så skal vi ud af dødvandet med vandsektorlov, tackling af det højtstående grundvand og andre statslige tiltag, der har været mere eller mindre sat på pause i det første halvår af 2021.

Det er den vigtigste fællesmængde hos de centrale vandaktører, som WaterTech har bedt om bud på, hvad efteråret vil - og bør - bringe.

Her er de fire aktørers konkrete bud på, hvad der bliver vigtigst her fra august-december.

(Rækkefølgen af aktørerne er valgt ud fra fornavnet, ikke ud fra væsentlighed eller lign. - og budene er skrevet før sommerens voldsomme oversvømmelser i Tyskland og andre nærliggende lande)

 

Dorthe Pinholt, markedsdirektør for Rambøll Vand i Danmark

Dorthe Pinholt
Illustration: Rambøll

Klimatilpasning

Efter sommer forventer vi, at der kommer endnu mere gang i klimatilpasningsprojekterne rundt om i landet. Kravet om, at kommuner skulle betale mindst 25 % af investeringsomkostningerne, lagde en lille dæmper på både antallet og størrelsen af klimatilpasningsprojekter gennem de seneste år. Men i og med at det krav nu er væk, og at der samtidig er en ny finansieringsmanual på vej, vil der med stor sandsynlighed blive skruet op for ambitionerne på det område igen.

Bæredygtighed

Bæredygtighed er kommet på dagsordenen for at blive. Efter i flere år at have talt meget om FN’s bæredygtighedsmål har selskaberne nu øget deres fokus på at omsætte talen til handling – og i den forbindelse vil der blive arbejdet endnu mere med at udvælge fokusområder og konkretisere indsatserne.

Det nye i den sammenhæng er, at flere og flere vandselskaber nu anskuer bæredygtighed ud fra et helhedsperspektiv og ikke kun fokuserer på enkelte elementer som eksempelvis CO2-reduktion. Således oplever vi allerede nu, at mange vandselskaber også indtænker andre parametre som eksempelvis biodiversitet – både i de enkelte projekter og i deres overordnede strategier. Det vil vi kun se mere af efter sommeren.

Vandsektorloven

Vandsektorloven vil igen blive talk-of-the-town. Den  2. - og omfattende - revision ser ud til at trække lidt ud, ikke mindst på grund af de omdiskuterede effektiviseringskrav. I den forbindelse vil vi gerne henstille til, at loven bliver udtænkt så bredt og smart som muligt. Hvorfor ikke lade os inspirere os af EU-taksonomien for bæredygtig finansiering og indarbejde nogle stærke finansielle incitamenter for at accelerere den grønne omstilling? Og hvorfor ikke anskue vandsektoren lidt bredere, således at koblinger til andre sektorer – ikke mindst energisektoren – også bliver omfattet af loven? I dag er der eksempelvis ikke incitament til at udnytte varme og energi fra spildevand via varmepumper, fordi den gældende lov ganske enkelt er forældet og for snæver.

IWA verdenskongressen

Arbejdet med IWA verdenskongressen i 2022 går for alvor i gang igen efter at have været i Corona-karantæne i et halvt år. Vi glæder os helt vildt til at være med til at skabe et brag af en begivenhed. Og hvis vi formår at indtænke de erfaringer, vi har fået med virtuelle konferencer og hybridevents igennem det seneste halvandet år, kan det kun blive et arrangement i verdensklasse.

Water Valley Denmark

Hos Rambøll glæder vi os også til at komme endnu længere med Water Valley Denmark. Der er så meget potentiale, interesse og energi i det projekt, at det virkelig vil kunne gøre en forskel for den danske vandsektor på den internationale scene. I takt med at arbejdet bliver mere konkret, vil flere spørgsmål også trænge sig på. Hvordan får vi eksempelvis ført ambitionen om storskala-demonstrationsprojekter ud i livet, så flest muligt får mest mulig gavn af dem? Efter sommerferien venter endnu flere spændende diskussioner og vigtige beslutninger.

Grundvandet

Der dukker løbende nye problemstoffer op i vores grundvand. Jeg håber, at vi efter sommerferien for alvor får sat turbo på at finde nye løsninger, så vi kan være sikre på, at vi også i fremtiden har drikkevand baseret på uforurenet grundvand.

 

Lars Schrøder, direktør, Aarhus Vand

Lars Schrøder
Illustration: Aarhus Vand

Grundvandsbeskyttelse

Grundvandsbeskyttelsen skal løftes op i et nationalt perspektiv. Der dukker hele tiden nye stoffer op, og det viser sig med al tydelighed, at tiltag som kulfiltre slet ikke er tilstrækkeligt. Vi skal i et overordnet og samlet perspektiv se på, hvordan vi kan beskytte grundvandet effektivt. I den forbindelse bakker jeg op om de spændende forslag, der er kommet frem fra politisk hold med etablering af grundvandsparker, hvor man på nationalt plan udlægger store områder der friholdes for forurenende aktiviteter. Det vil være et naturligt emne i forbindelse med landbrugsreform og udtagning af lavbundsjorde.

I Aarhus oplever vi, at hverken frivillige dyrkningsaftaler eller ekspropriation er vejen frem. Det kalder på et helt andet tankesæt i forhold til, hvordan vi ønsker at beskytte drikkevandet for både nuværende og kommende generationer.

Jeg hilser regeringens forslag om forbud mod sprøjtning på private og offentlige arealer velkommen. Det løser ikke de grundlæggende problemer med pesticider i grundvandet, men det er et godt og vigtigt signal at sende.

Overfladenært grundvand

De stigende vandmængder på grund af klimaforandringerne betyder, at mange boligejere bliver ladt i stikken, når de får problemer med det grundvand, der ligger lige under overfladen. Grundvandet er i gennemsnit steget med en meter de sidste 30 år – nogle steder meget mere – og det truer i stigende grad folks huse, haver og kældre. Grunden til, at boligejerne bliver ladt i stikken, er, at ingen har ansvar for at sikre en fælles løsning til at håndtere det overfladenære grundvand, der populært sagt er herreløst.

På grund af en uhensigtsmæssig lovgivning må vi som vandselskaber ikke håndtere det overfladenære grundvand, f.eks. ved at etablere drænsystemer i de offentlige arealer, der kan sænke grundvandet. Det bør der laves om på, og i 3Vand-samarbejdet har vi derfor lavet en model for, hvordan der kan blive taget hånd om problemet. Og vi har lavet er forslag til ændring af lovgivningen, så det er muligt for vandselskaberne at løse problemerne med overfladenært grundvand i bebyggede områder og nye udstykninger, der hvor vi har ansvaret for vand- og spildevandshåndtering.

Energi- og CO2-neutral vandsektor

Vi skal have bæredygtighed inden for vandsektoren rykket helt op på dagsordenen. Vi har lovet regeringen, at vi kan opnå en energi- og CO2-neutral vandsektor i 2030 – altså en endnu mere ambitiøs plan end regeringens klimalov. Og det løfte skal vi holde. Men det kræver en stor indsats - en national platform, hvor vi samler og fokuserer kræfterne – ellers er det umuligt. Som jeg ser det, er Water Valley Denmark-initiativet det, der skal til. Det skal være den kraftfulde vækstmotor, der med viden, innovation og investering accelererer eksport, grøn vækst og skaber arbejdspladser i Danmark inden for vandsektoren og hjælpe resten af verden med de enorme udfordringer på vandområdet.

Incitament til installation af varmepumper på renseanlæg

Som et element i at opnå energi- og CO2-neutralitet i vandsektoren indgår installation af varmepumper på renseanlæggene. Det vil betyde, at vi kan hive markant mere energi ud af spildevandet. Men desværre halter lovgivningen på dette område. Der mangler et incitament i den økonomiske regulering, som betyder, at der bliver svært at udnytte en energi, der lige nu bare går til spilde. På Egå Renseanlæg i det nordlige Aarhus er vi fuldstændig klar til at installere varmepumper, og det er man også mange andre steder. Så det handler om at give os optimale muligheder for at at drage fordel af varmepumper – jo før jo bedre.

Udnyttelse af ressourcer i slam

Vi er rigtig gode til at udnytte energien i spildevandsslam, og mange steder, bl.a. på Marselisborg Renseanlæg i Aarhus, genvinder man fosfor. Men der er mange andre ressourcer, man kan trække ud af slam. Vi skal for alvor se på slam som andet end affald, der blot spredes ud på landbrugsjord. For der er miljøfremmede stoffer i slammet, og ressourcerne kan udnyttes langt bedre. Der skal helt ny viden og teknologi til for at udnytte ressourcerne. Vi skal have universiteterne meget mere på banen med noget elementær grundforskning i, hvad vi kan gøre. I Aarhus er det kommende anlæg, der skal erstatte Marselisborg Renseanlæg – Aarhus ReWater – vores bud på, hvordan man kan tænke et renseanlæg som et ressourceanlæg.

Coronaopspring i spildevand

Vi står over for en stor og bunden opgave med at medvirke til at udvikle løsninger til monitorering af corona i spildevandet. Vi går i lighed med en række andre vandselskaber nu i gang med et pilotprojekt i samarbejde SSI for at se, hvad vi kan bruge moniteringen til. Det bliver en bekostelig affære – alene i Aarhus vurderer vi at skulle monitorere op mod 300 samlebrønde hver dag, for at det vil give mening og kan erstatte podninger (eller som minimum supplere podninger på seriøs vis).

Medicinrester i spildevandet

Diskussionen om, hvordan man mest effektivt fjerner medicinrester i spildevandet, viser med al tydelighed, at vi mangler en centraliseret myndighed, der tager ansvar for at udstikke nationale retningslinjer på området. Det er en alt for stor opgave at pålægge de enkelte kommuner at afgøre om rensning skal foregå på de enkelte (super) sygehuse eller på renseanlæggene. Det bliver nødvendigt med nationale retningslinjer og udvikling af den rette teknologi.

Klimatilpasning

Det er stadig ikke lykkedes at få effektiviseringskravene pillet ud af lovgivningen om klimatilpasningstiltag. Det kan kun gå for langsomt. Vi mangler også i den grad at minimere de helt unødvendige bureaukratiske dokumentationskrav, de stiller til klimatilpasningstiltag.

Jeg ser også et stort behov for at udformet en ny økonomisk model for finansiering af klimatilpasningen. Det giver ikke mening at lade finansieringen ske alene over vandtaksten – det giver en helt skæv fordeling. I stedet bør man overveje en arealafgift og måske også en klimafond. Det vil helt sikkert være en udfordring at finde frem til en god national model.

Brug af regnvand i private husholdninger

Vi oplever i stigende grad et ønske fra vores kunder om at kunne udnytte regnvand i deres husholdning. Det er et ønske, vi gerne vil efterkomme, og som vi i første omgang afprøver i byen Nye nord for Aarhus. Også her bør der udvikles en national model for, hvordan man griber det an bl.a. i forhold til afregning af denne alternative type vand. Det skal gøres attraktivt for kunderne, og det skal samtid være muligt for vandselskaberne at administrere. Det handler om bæredygtighed og om at få cirkularitet til at køre - både i det store og i det små.

Blødgøring af vand

Vores kunder efterspørger også blødere vand, og man kan roligt konstatere, at tålmodigheden ikke rækker til at vente på, at Miljøstyrelsen udsender en vejledning i 2024. I mellemtiden boomer salget af private blødgøringsanlæg, og det er ikke ubetinget en god løsning – hverken for den enkelte eller for samfundet som helhed. Anlæggene kræver meget vedligeholdelse, hvis de ikke skal forringe kvaliteten af drikkevandet med øget risiko for skadelige stoffer og bakterier. Så hermed en opfordring til at speede processen op.

 

Mads Helleberg Dorff, chef for DI Vand

Mads Helleberg Dorff
Illustration: Dansk Industri

En ambitiøs og stærk eksportstrategi

DI Vands varmeste nytårsønske var en ambitiøs og stærk eksportstrategi, der kunne styrke eksportfremmeindsatsen på vandområdet. Det lykkedes! Stor tak til miljøministeren og udenrigsministeren for at have lyttet til os. Vi får nu både en strategisk retning og en ressourcemæssig styrkelse af eksportindsatsen på vandområdet, der kan bidrage til at indfri DI Vands mission om en fordobling af eksporten frem mod 2030. Eksportstrategien på vandområdet forventes lanceret ultimo august, og foreløbig ser det ud til, at vi får rigtig mange af vores prioriteter med. Det afspejles i de tiltag, som er allerede er lanceret:

  • En pulje på 30 mio. kr. over de næste år, som kan finansiere forsyningernes deltagelse i eksportfremme
  • Ansættelsen af fem nye udsendte vandeksperter og lokal ansatte, der skal rådgive myndigheder i velstående lande som Italien, Polen, Spanien, Tyskland, og USA i 'The Danish Way'.
  • Der lægges op til en reform af IFU/DSIF, som er særligt vigtige på vandområdet såvel som det generelle myndighedssamarbejde i en mere bæredygtig og erhvervsvenlig retning
  • To nye Danida-finansierede vandeksperter er hyret ind til Marokko og Etiopien
  • En pulje der kan understøtte grønne pilotprojekter, for-undersøgelser m.v. er blevet etableret

Men strategien er blot første skridt. Der er behov for, at vandsektoren udnytter de nye muligheder samtidig med, at vi skubber på for et yderligere boost af vandsektoren. Og det gælder ikke kun på eksportområdet. Der er i høj grad behov for en national plan. En plan, der kan sikre sammenhæng mellem internationale muligheder og nationale rammevilkår. Ellers risikerer vi, at de internationale potentialer bliver fugle på taget. Det er derfor en stærk prioritet for DI Vand at få skabt opmærksomhed omkring nye politiske tiltag på vandområdet. 

Rammer, finansiering og storskalaprojekter til digitalisering 

DI Vands næsthøjest prioriterede nytårsønske gik på at få etableret storskala innovations- og demonstrationsprojekter på vandområdet. Hvis Danmark skal have sin bid af de enorme eksportpotentialer på vandområdet, er det afgørende, at vi på bystørrelse kan demonstrere og udvikle nye danske løsninger særligt med digitalisering og Big Data som omdrejningspunkt. Vi er rigtig godt på vej med at få rammerne på plads. 

  • For det første har DI Vand været med inde i maskinrummet på regeringens vækstteams, der skal udmønte 500 mio. kr. til regionale initiativer, der kan skabe vækst og arbejdspladser. Vi har med succes bidraget til, at vandteknologi er blevet indsatsområdet i Region Midtjylland – og i forlængelse heraf er det værd at bemærke, at DI Vands prioritet om storskala innovations- og demonstrationsprojekter står øverst på vækstteamets ønskeseddel.
  • For det andet har vi været med til at stifte Water Valley Denmark. Et initiativ der skal supplere DI Vands temaer som eksport, politik og rammevilkår med et fokus på konkret innovation og teknologiudvikling herunder bidrage til udformingen af storskala innovations- og demonstrationsprojekter.

Et højt prioriteret område for DI Vand i resten af 2021 er derfor, at vi får skubbet udmøntningen af vækstmidlerne i retning af realisering af storskala innovations- og demonstrationsprojekter såvel som at få Water Valley Denmark helt op at flyve.

Totaløkonomi som norm

En tredje prioritering for DI Vand ved årsskiftet var at få totaløkonomi i forsyningerne anerkendt og omfavnet i regeringens strategi for offentlige indkøb. Strategien endte dog med ikke at forholde sig meget til forsyningsområdet. Derfor har vi ændret strategi og vil i stedet arbejde på at få totaløkonomi bedre omfavnet i forbindelse med vandsektorloven (se nedenstående). Endelig er efterårets kommunalvalg en oplagt mulighed for at bringe mere opmærksomhed om temaet hos byrådspolitikerne som led i kommunernes ejerskab af forsyningerne.

Ny pragmatisk og fremadskuende økonomisk regulering

De politiske forhandlinger om en revideret vandsektorlov er blevet udskudt til her på den anden side af sommerferien. DI Vand’s nytårsønsker er stadig gældende. Vi arbejder stadig for en mere pragmatisk og fremadskuende regulering, og vi finder stadig, at effektiviseringskravet på klimatilpasningsprojekter har understreget uhensigtsmæssigheden og den manglende agilitet i den nuværende regulering. Som nævnt i ovenstående vil vi nu også prioritere, at vandsektorloven i stigende grad motiverer forsyningerne til at bruge totaløkonomi ved investeringer og indkøb. Vi finder, at dette kan fremmes ved, at forsyningerne i deres årlige beretninger pålægges at redegøre for, hvordan de indarbejder totaløkonomi i indkøb og investeringer. Et decideret krav om at alle indkøb og investeringer skal omfattes af totaløkonomiske beregninger mener vi, vil være for omfattende og bureaukratisk.    

Stærkere samarbejde på tværs af sektoren – til fordel for vandbranchen

DI Vand repræsenterer de førende kræfter inden for forsyningsområdet, rådgivere og teknologiproducenter og vi arbejder hårdt på i fællesskab at skabe mere kærlighed til vandsektoren. Formelt set indgår vi nu også i en lang række fora som f.eks. Vandvisionen. Vi har etableret os som en betydelig og samlet stemme – og har endda haft så meget opbakning, at vi har kunnet sætte vores kontingent ned for mindre og mellemstore forsyninger og SMV’er. Men vi skal fortsætte arbejdet med at blive en samlet og stærkere stemme for vandbranchen – på tværs af branchen.  

En kraftfuld og bæredygtig vand-genstart post-Covid 19

Vi er i fuld gang med at udnytte de stærke muligheder i EU’s Genopretningsplan, og som deltager i det officielle vandspor har vi løbende dialog med relevante myndigheder om, hvordan sektoren kommer bedst i spil. Det samme gør sig gældende ift. f.eks. USA og Indien, hvor vi begge steder har fået et decideret nationalt 'vandspor' i vores eksportarbejde.  

Derudover er der jo en lang række emner, som vi ikke har nedfældet som nytårsønsker, men som vil optage os i efteråret og tiden efter. Ingen nævnt – ingen glemt. Og så alligevel: Water Valley Denmark og Vækstteam Midtjylland, udmøntning af forskningsreserven, EU’s byspildevandsdirektiv , EU’s grønne taksonomi såvel som national energi- og klimaneutralitet og en national klimatilpasningsplan. Der bliver nok at lave.

 

Susan Münster, direktør i Danske Vandværker

Portrætfoto af Susan Münster.
Illustration: Pressefoto/Danske Vandværker

Pesticidstrategi og beskyttelse af vores grundvand

I efteråret tager politikerne igen fat på at forhandle pesticidstrategi. I Danske Vandværker er vi optagede af at få styrket grundvandsbeskyttelsen og ser naturligvis pesticidstrategien som et væsentligt element i det arbejde. Vi mener blandt andet, at strategien bør udbygges til også at omhandle biocider. Og at de mest skadelige pesticider bør afgiftspålægges yderligere. Målet bør være at nedbringe pesticidbelastningen med yderligere 10 procent over de næste ti år. Men hvis vi for alvor ønsker at sikre, at der er godt vand i hanen til kommende generationer, skal vi gribe fat om nældens rod og få sat gang i arbejdet med at beskytte de områder, hvor grundvandet dannes. Derfor mener vi, at der på den kommende finanslov bør afsættes midler til at etablere grundvandsparker, hvor vi så at sige dyrker grundvand.     

Øget regulering i form af ny vandsektorlov

Gennem et politisk forlig i 2018 lykkedes det at sikre de forbrugerejede vandværker, som udleder under 800.000 kubikmeter, muligheden for at træde ud af den økonomiske regulering, hvis vandværkets forbrugere, som også er dets ejere, beslutter det.

Under titlen 'Forsyningssikkerhed og regulering af vandsektoren' har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremlagt sit bud på, hvordan forsyningssikkerheden kan integreres i reguleringen af vandsektoren. Analysen fremlægger tre forslag til at styrke vandselskabernes incitament til høj forsyningssikkerhed og følger op på det førnævnte politiske forlig om justeret regulering af vandsektoren. Formålet er at integrere forsyningssikkerhed i den økonomiske regulering af vandselskaberne.

Men spørgsmålet er, om der overhovedet er brug for ekstra lovgivning, som tager højde for forsyningssikkerheden. Vi har jo allerede Performance Benchmark, som ligger i regi af Miljøstyrelsen. Vi har ikke brug for dobbeltregulering med to love, én for økonomi og én for performance. Kigger vi for eksempel på vandværkernes vandtab, kan man jo sænke 10 procents grænsen, man behøver ikke lave ny lovgivning. Regler skal være enkle og gennemskuelige, og det bliver vi ved med at arbejde for i Danske Vandværker. 

Kommunalvalg 2021

Til november skal borgerne til stemmeurnerne og vælge repræsentanter til regioner og byråd i kommunerne. Det bliver uden tvivl et spændende valg, og vi arbejder for, at borgerne bliver opmærksomme på, at det lokale drikkevand fra hanen i høj grad også er velfærd. Vi er selvfølgelig partipolitisk helt og aldeles uafhængige, men opfordrer vores vandværker til at arbejde for, at der bliver valgt kandidater ind i byråd og region, som har fokus på det lokale vand og ikke mindst på beskyttelsen af vores grundvand. Vi har brug for lokalpolitisk opbakning til vores decentrale model med mange vandværker, som drives lokalt med et stort engagement og ejerskab.

De forbrugerejede vandværker er demokratiske, det er nemt at gennemskue, hvad der foregår, og den årlige generalforsamling er vagthunden. Mister vi de forbrugerejede vandværker, mister vi samtidig en stor portion nærdemokrati og indflydelse på drikkevandsforsyningen i vores kommune. Det er også værd at notere sig, at Erhvervsstyrelsen lige har nedsat udvalg, der skal se nærmere på betydningen af det demokratiske ejerskab.  

It-sikkerhed kræver konstant fokus - også i vandbranchen

Vi får adgang til flere og flere digitale løsninger, som gør vores liv lettere, men antallet af hackerangreb i samfundet stiger. Derfor er det en løbende opgave for at Danske Vandværker at sætte fokus på it-sikkerhed. Vi har fuld damp på et projekt, som hedder Samarbejdende Cybersikkehed, hvor 15 vandværker deltager i pilotprojekter, som gennem en innovativ tilgang til cybersikkerhed sætter fokus på: 

  • Teknisk løsning, der tilpasses vandværkets størrelse og behov
  • Overvågning i vandværkets eget it-system
  • Digitale beredskabsplaner og håndtering af trussels-hændelser
  • Undervisning og læring i forhold til ovenstående
  • Frivilligt samarbejde og videndeling f.eks. angrebsdata, alarmer og tendenser.

Går alt efter planen, er løsningerne klar til brug for vandværkerne i løbet af efteråret.