E.coli-bakterier, som de ser ud i mikroskop.
E.coli-bakterier, som de ser ud i mikroskop.

Foto : Bigstock

En enkelt fugleklat kan bringe tarmbakterier i drikkevandet

Cirka 100 gange årligt må forbrugere koge vandet fra hanerne pga. coli- eller E.coli-bakterier. Brancheorganisationen Danva mener, at tallet er lavt, men vil godt have det endnu længere ned – med bl.a. hygiejnekurser.
Der er cirka 100 sager om året, hvor danske vandværker finder coli- og E.coli-bakterier i drikkevandet.
Vil du have fuld adgang til WaterTech?

WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.

Nævnte firmaer

Fra kolera til diarré.

Indtil koleraepidemien i London i midten af 1800-tallet var der yderst ringe forståelse af, at afføring og affald m.m. kunne få negative helbredseffekter via drikkevandet.

Men i 1854 påviste den engelske læge John Snow med geografisk statistik, at koleraudbruddet var knyttet til Londons vandpumper og ikke luften. En mistanke, han allerede havde luftet i 1849.

På grundlag af mistanken var de første (relativt) moderne vandværker opstået. Det første i Danmark blev etableret i Odense i 1853.

Der har dog været sygdomsudbrud helt op i dette årtusinde, de mest alvorlige nok i Køge i 2007 og i Tune ved Roskilde i 2009.