Der er stadig frøer i Bamses gamle sø – men bestanden er truet

22. april 2021 kl. 06:231
Gyngemosen
Vandhullerne må ikke være for tilgroede, men græsset bør være langt, tilråder rådgivere. Kommunen arbejder løbende på at optimere forholdene for padderne i Gyngemosen. Illustration: Michael Rothenborg.
Den tidligere TV-By i Søborg var kulisse for den første større konflikt mellem EU-beskyttede padder og nybyggeri. Byggeriet blev i første omgang bremset, men gik så i gang igen på betingelse af, at man sikrede padderne gode levevilkår. Det er der stadig udfordringer med.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mellem højhusene er et par små vandhuller – og et par skilte:

»Vandhullerne i Gyngemosen er levesteder for flere arter af frøer, bl.a. spidssnudet frø,« begynder teksten, der også indeholder formaninger om ikke at fodre fugle, udsætte fisk eller plante noget i vandhullerne.

Få fuld adgang til WaterTech

Hos WaterTech får professionelle viden om de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.

Få 3 uger gratis prøve abonnement til WaterTech. Betalingskort er ikke påkrævet, og du vil ikke blive flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.

Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WaterTech
Alt indhold på WaterTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
23. april 2021 kl. 09:17

hej Michael. Dejligt med omtale af spidssnudet frø i Gyngemosen. EBmiljø står for plejen i gyngemosens søer, slåning af græs på brinker og for indpumpning af vand. Bare lige for at uddybe lidt uklare punkter i artiklen. Øverste billede er et af de områder som i løbet af året bliver tilgroet med tagrør, det er den tilgroning vi fjerner, så lys kan komme til vandfladen og varme den op, så frøerne lægger æg i april, den tilgroning man ser på billedet skyldes at varme somre gør at søen tørrer helt ud og giver opvækst af græs, der fortsætter når der er vand igen, dette græs skærer jeg med jævne mellemrum med le. Græsset skaber ikke skygge og er derfor ikke problem ift æglægning. Nu her i april, i år som de andre år jeg har stået for plejen, så pumper jeg vand og holder vandsstand i det niveua der er aftalt med rådgiver og kommune. Vandstand opdateres løbende f.eks. ift. salamander larver, der har brug for våde områder længere tid end frøerne. I skrivende stund har jeg for nyligt nænsomt nedtaget gamle hi, sat 12 dovne teenagefrøer ud i vandet og etableret flere og nye hi dvs. jeg følger alle de anbefalinger jeg får af rådgiver, som kan efterleves i praksis. F.eks. har jeg droppet stenhi, idet lokale teenagere (ikke frøer) syntes stenhi er sjove at splitte ad. Vores store udfordring er er at få den rigtige højde på græsset i de områder jeg ikke er ansvarlig for, de er nemlig så store at det ikke kan klares med le. I 2020 blev græsset i de områder slået jf. alle krav til en højde på 10 cm i august, men det har vist sig ikke at være nok, så nu må vi i ny dialog om klippehøjde og tidspunkt. Det er ikke nemt at få natur og beboere til glide sømløst, men der bliver arbejdet på sagen fra min side, fra kommunens side, fra beboerforeningsside og fra dem der står for plejen af de store græsarealer. Udfordringerne bliver ikke mindre af de meget tørre somre og den kolde vinter. Michael, jeg giver meget gerne en omvisning i området og fortæller om min pleje - jeg er åben for nye ideer, man kan jo altid blive bedre vh Emil, ebmiljo@gmail.com